1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg

Region Midtjylland - Råds- og Direktionssekretariat

Chefkonsulent (PA) for Region Midtjyllands direktion

Fuldtid

Permanent

Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2885261
|
Indrykket for 6 dage siden

Vi søger en erfaren akademisk medarbejder til en nyoprettet stilling som chefkonsulent (PA) for direktionen – i praksis primært for kontaktdirektørerne for sundhedsområdet, der har ansvaret for de somatiske hospitaler, Præhospitalet og Psykiatrien, samt ansvaret for Sundhedsplanlægning, Regionsapoteket, Koncern Kvalitet og Digitalisering og It.  

 

Stillingens placering  

Du er ansat i Regionssekretariatet, og dine arbejdsopgaver vil være forankret omkring betjeningen af direktionen.  

I denne stilling vil du komme helt tæt på regionens administrative ledelseslag og de politiske beslutninger, der på øverste niveau er forbundet med at drive regionens sundhedsvæsen, skabe rammerne omkring specialiserede sociale tilbud samt fremme og koordinere udvikling og vækst i hele regionen.  

Du vil referere til direktøren for Regionssekretariatet.  

 

Dine opgaver  

Du vil skulle understøtte kontaktdirektørerne for sundhedsområdet.  

Du vil samtidig, i samarbejde med især sekretæren for kontaktdirektørerne for sundhedsområdet, indgå i betjeningen af kontaktdirektørerne for sundhedsområdet i forhold til bl.a. direktionens strategiske og tværgående opgaver på sundhedsområdet.  

Du vil betjene Koncernledelsen, der udgør den øverste ledergruppe i regionen, i dets arbejde i Koncernforum, der er et taktisk og koordinerende forum, som arbejder med ledelsesmæssig koordinering og retning, og som igangsætter og følger op på større opgaver, projekter, strategier og mål på alle regionens områder.  

I forskellige sammenhænge vil du i tæt koordinering og samspil med direktionen være tovholder på en række strategiske projekter.  

Du vil skulle indgå i en tæt koordinering og samspil med kollegerne, ikke mindst i Råds- og Direktionssekretariatet, men også bredt i de centrale stabe og på hospitalerne.  

Opgaverne vil ofte skulle løses i et fortroligt rum og vil omfatte både sparring og indhentelse af relevante informationer – men også traditionelle opgaver som udarbejdelse af mødeforberedende materiale, oplæg, mødereferater o.l.  

 

Din profil  

Det er afgørende, at du har en bred viden om og interesse for Region Midtjylland, regionens opgavevaretagelse samt de politiske dagsordener på både regionalt og landspolitisk niveau. Det gælder især i forhold til de sundhedspolitiske dagsordener.  

Da du ofte vil være bindeled mellem direktionen og organisationen, skal du kunne etablere et stærkt personligt netværk bredt i Region Midtjylland – ikke mindst i forhold til administrationerne på hospitalerne og de centrale stabe og fællesfunktioner. Samtidig skal du kunne levere med- og modspil til direktionen.  

Vi søger efter en erfaren og dygtig kollega, der:

  • Har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau  
  • Har erfaring fra tidligere arbejde med lignende opgaver  
  • Har en stærk organisationsforståelse, både politisk og administrativt  
  • Har politisk tæft og evner at arbejde strategisk på et højt niveau  
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, både alene og i samarbejdsrelationer  
  • Kan drive og koordinere opgaver til dørs i samarbejde med andre trods eventuelle bump på vejen  
  • Har stærke analytiske evner, som omsættes til god skriftlig og mundtlig kommunikation  
  • Er åben og lydhør og kan skabe og vedligeholde tillidsfuldt samarbejde på mange niveauer i en kompleks politisk styret organisation  
  • Er engageret, hjælpsom og open-minded og som en naturlig del heraf efterspørger og tilbyder sparring  
  • Har et godt humør og en naturlig social tilgang til det kollegiale fællesskab.  

 

Om os  

Region Midtjylland er en af de største arbejdspladser i regionen med ca. 30.000 ansatte. Det er en politisk styret organisation, der bliver styret af 41 valgte politikere, der udgør regionsrådet. Regionen har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: sundhed og hospitaler; specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede; samt at være en tværgående politisk drivkraft for regional udvikling.  

Regionssekretariatet er en centralt placeret afdeling med ca. 150 medarbejdere fordelt på fem kontorer: Råds- og Direktionssekretariatet, Juridisk Kontor, Digital Forvaltning, Intern Service og Patientkontoret.  

Regionssekretariatet fungerer som et strategisk og koordinerende bindeled på tværs af organisationen. Regionssekretariatet rummer også vejlednings- og omvisiteringsfunktionen for brugere af sundhedsvæsenet (Patientkontoret).  

Sekretariatet har en stor berøring og samarbejde med regionsrådet, hele koncernen, særligt direktionen, den øvrige administration i regionshusene og administrationerne på hospitalerne samt brugere af sundhedsvæsenet.  

Regionssekretariatet ledes af en direktør med reference til direktionen.  

Du kan læse mere om Regionssekretariatet på: https://www.rm.dk/kontakt/regionssekretariatet/  

 

Løn- og ansættelsesforhold  

Dit arbejdssted vil være Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.  

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.  

Ansøgningsfrist er den 20. april 2025  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. april 2025 sidst på dagen  

Tiltrædelse 1. juni 2025  

 

Yderligere oplysninger  

Ring til koncerndirektør Poul Michaelsen på tlf. 2137 5007 eller koncerndirektør Thomas Larsen på tlf. 6115 6640 for yderligere oplysninger om stillingen.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
Midtjylland
Chefkonsulent
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Senior Advisor in Poultry production

    Fuldtid

    Burrehøjvej 43, 8830 Tjele, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    8840 Rødkærsbro, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at skabe fremtidens rammer for sundhed og velfærd? Er du teknisk stærk og trives med ansvar, kompleksitet og samarbejde på højt niveau? Så er det måske dig, vi søger. Byggeri og Ej... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du stå i spidsen for en af Region Midtjyllands mest markante byggeprojekter? Har du solid erfaring med projektledelse og lyst til at arbejde med både faglig ledelse og byggeri med stor samfundsvær... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job