1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - CSI Sprog og Indsats

Chefkonsulent til udgående juridisk understøttende team i Københavns Kommunes indkvartering for flygtninge

Fuldtid

Permanent

Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2886389
|
Indrykket for 4 dage siden

Kan du selvstændigt og konsekvent og med empatisk balance lede et udgående team, der skal understøtte de daglige ledere i den kommunale indkvartering for flygtninge?
Teamet skal bistå med konkret sagsbehandling i relation til selve indkvarteringen af den enkelte beboer. Så er det dig, vi søger til Jobcenter København – Sprog og Integration.

Jobcenter København har aktuelt ansvaret for at indkvartere ca. 2.600 flygtninge og fordrevne fra Ukraine. Beboerne er midlertidigt indkvarteret på forskellige lokationer i kommunen – fra lejligheder og hoteller til ombyggede kontorfaciliteter og tidligere plejehjem. Flere af lokationerne huser op til ca. 450 beboere, som deler fællesfaciliteter som køkkener, bad og toilet.

Alle beboere er indkvarteret midlertidigt med en huslejekontrakt og er forpligtede til at overholde den husorden, der gælder for lokationen. Håndhævelsen af husordenen er afgørende for at sikre velfungerende boligforhold for alle indkvarterede beboere. Trods midlertidigheden bor beboerne i denne type indkvartering i flere år.

Vær med til at sikre fredelig sameksistens i den midlertidige indkvartering
I langt de fleste tilfælde bor indkvarteringens beboere i fredelig sameksistens, og indkvarteringslokationerne har opgaven med at følge op på at husordenen efterleves. I en række tilfælde kræver det ekstra opmærksomhed for at opretholde den fredelige sameksistens. Denne opmærksomhed kan indebære vanskelige samtaler med beboerne og samarbejde med andre forvaltninger og aktører såsom Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds og Omsorgsforvaltningen, politi og hospitaler m.m.

Som chefkonsulent skal du sammen med et mindre team stå i spidsen for dette arbejde i tæt samarbejde med både cheferne på området og de daglige ledere på de enkelte indkvarteringslokationer.

Den kommunale indkvartering er organisatorisk forankret i Jobcenter København – Sprog og Integration. Her har vi aktuelt flere afdelingschefer og syv daglige ledere, der er fordelt på syv hovedlokationer. Du vil organisatorisk referere til en afdelingschef.

Fysisk vil du være tilknyttet Jobcentret på Emdrupvej. Du vil imidlertid med dit team ofte være ude på de enkelte lokationer, når dit team skal bistå i de særlige sager, som kræver det udgående teams deltagelse og tilstedeværelse.

Om jobbet
Du vil

  • få det primære ansvar i samarbejde med de daglige ledere for de særlige sager i indkvarteringen, der kræver det udgående teams ekspertise og bistand
  • få ledelsesansvaret for ca. to-tre medarbejdere, der vil være en del af dit team
  • stå for videreudvikling af arbejdsgange og procedurer for afvikling og håndtering af restancesamtaler, udsættelsessamtaler og alvorligere husordenssamtaler i indkvarteringen
  • forberede, deltage i og følge op på samtaler med konfliktfyldte beboere i indkvarteringen – dette i tæt samarbejde med både de daglige ledere såvel som jurister i forvaltningens centrale kontorer
  • være bindeled i det tværfaglige samarbejde om komplekse indkvarteringssager, hvor der er behov for tæt koordinering mellem flere forvaltninger og aktører
  • i samarbejde med vores juridiske afdeling i forvaltningen have ansvar for besvarelse af de klagesager, der omhandler beboernes klager relateret til deres indkvartering
  • i samarbejde med borgerens sagsansvarlige i Jobcentret, tilrettelægge og koordinere relevante indsatser på tværs
  • få til opgave at monitorere og samle op på hændelser og diverse sager i relation til ovenstående på tværs af lokationer og afrapportere på disse både internt i centret såvel som i relation til den centrale forvaltning

Om dig
Vi forventer, at du kan favne mange forskelligartede problematikker. At du kan arbejde hurtigt, effektivt og samtidig grundigt med blik for alle detaljer og hensyn. Det er vigtigt, at du kan begå dig blandt mange forskellige mennesker, der er i en svær livssituation og samtidig med empati kan bevare overblikket og handle rationelt og korrekt.  Det er vigtigt, at du har situationsfornemmelse og forstår at samarbejde med en bred vifte af ledere, chefer, kollegaer og samarbejdspartnere. Det er en fordel, hvis du kender til rammerne for arbejdet i en stor, politisk styret organisation. Derudover forventer vi, at du

  • har en relevant kandidatuddannelse og har eller kan tilegne dig indgående juridisk indsigt og forståelse på det pågældende område
  • kan navigere i komplekse sager med mange hensyn og kan samarbejde med forskellige aktører inden for rammerne af en kommunal forvaltning og et juridisk spor
  • skal kunne stå i første række, når der skal formidles svære budskaber, fx ved advarselssamtaler, udsættelsessamtaler, eller i samtaler der omhandler andre konfliktpotentielle emner
  • har veludviklede samarbejdsevner, er vedholdende og god til at finde løsninger
  • kan kommunikere præcist og korrekt i både skrift og tale, så du kan forklare komplekse problemstillinger på en forståelig måde
  • tager ansvar for dine opgaver og er grundig i din opgaveløsning, samtidig med at du er effektiv med en god opfølgningskapacitet
  • kan bevare overblikket også i pressede situationer og perioder med stor arbejdsmængde
  • trives med at arbejde både strategisk og operationelt og kan skifte mellem helikopterperspektiv og praktisk, konkret handling

Derudover kan du arbejde selvstændigt og sikrer fremdrift i dine opgaver. Du er engageret og finder det naturligt at opsøge den relevante viden for at sikre en høj kvalitet i din opgaveløsning.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et ansvarsfuldt og alsidigt job, hvor du vil få et unikt indblik i driften af Danmarks største midlertidige indkvartering af flygtninge. Gennem dit initiativ, engagement og dine evner til at skabe resultater, får du mulighed for løbende at udvikle dig og dine ansvarsområder. Vi tilbyder derudover et positivt og tillidsfuldt arbejdsklima, hvor gode kolleger og humor er en naturlig del af hverdagen.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende aftaler mellem KL og relevant faglig organisation for chefkonsulentansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelse. Stillingen ønskes besat senest den 1. juni 2025. Ansættelsesstedet er Jobcenter København, Sprog og Integration på Emdrupvej 72 i København NV.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Maja Agu på 28 10 17 86. Læs mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 9. april 2025
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 15 og 2. samtaler i uge 17. Der indgår test ved Genitor mellem 1. og 2. samtale.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
København
Chefkonsulent
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Svanemøllens Kaserne

    SPECIALKONSULENT TIL INSTITUT FOR LEDELSE OG ORGANISATION - FORSVARSAKADEMIET

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rovsingsgade 68, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job