1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Randers
Nyt job

Økonomi og styring

Chefkonsulent til Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet - Genopslag

Fuldtid

Permanent

Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2825959
|
Indrykket i dag
Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet i Randers Kommune søger vores næste chefkonsulent, der har lyst og evner til at være en central aktør til understøttelse af beskæftigelsesområdet i forhold til økonomi og styring samt at spille en aktiv rolle i arbejdet med at understøtte de politiske beslutninger. Har du erfaring med, eller stor interesse for, økonomisk styring på arbejdsmarkedsområdet, så er dette jobbet for dig.

Vi er en politisk ledet organisation dedikeret til at skabe bæredygtige løsninger inden for velfærdsområdet. I samarbejde med byrådet og andre relevante aktører arbejder vi for en Randers Kommune med lige muligheder, hvor alle borgere får de bedste muligheder for at træffe egne valg og indgå i fællesskabet. Derfor har vi i gang sat en lang række initiativer, som du vil blive involveret i
  • Arbejdsmarkedsområdets strategiske plan (ASP), som lægger sporene for arbejdsmarkedsområdets prioriteringer i de kommende år.
  • Beskæftigelsesreformen ventes at komme om meget kort tid og vil betyde store ændringer på området og derfor også store forandringsprojekter.
  • Fremtidens Randers som er et stort generationsprojekt med flere forskellige målsætninger om at udvikle Randers Kommune både i forhold til byudvikling, arbejdsmarkedet, sundhed, social profil og meget mere.

Du vil blive en del af Økonomi og Styring i Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet, hvor vi tilbyder en fagligt spændende arbejdsdag, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på tilrettelæggelsen af arbejdet og gode muligheder for at bringe din faglighed i spil.

Vi har et godt, fagligt miljø, og en uformel omgangstone, hvor samarbejdet prioriteres højt og hvor vi bidrager med vores forskellige faglighed og erfaringer. Du vil i jobbet både have samarbejde med kolleger i eget team, øvrige konsulenter i Social- og arbejdsmarked og et tæt samarbejde med arbejdsmarkedsområdets fire centre.

Dine opgaver vil hovedsageligt bestå af at
  • Lede og deltage i projekter både internt på i Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet og på tværs af Randers Kommunes Arbejdsmarkedsområde
  • Udarbejde kvantitative og kvalitative analyser, der vil være brugbare med henblik på at optimere driften og den fortsatte udvikling af beskæftigelsesindsatsen
  • Understøtte ledelsen og de politiske udvalg i den løbende faglige og økonomiske styring af Arbejdsmarkedsområdet, herunder at udarbejde analyser, ledelsesinformation, notater og sagsfremstillinger til udvalg og byråd
  • Udarbejde af materiale til kommunens regnskab og økonomiopfølgninger samt budgetnotater, budgetprocesser og budgetvejledning
  • Udvikle og beregne af businesscases, investeringsmodeller o.lign.
  • Ledelse, tilrettelæggelse og koordinering af opgaver og projekter i teamet.

Kvalifikationer
Vi leder efter en konsulent, der har
  • Relevant akademisk uddannelse som cand.oecon., cand.scient.pol. eller tilsvarende administrativ/økonomisk uddannelse på kandidatniveau
  • Erfaring med projektledelse, interessentanalyse- og involvering – fra idégenerering til implementering, herunder faglig og økonomisk opfølgning og afrapportering
  • God forståelse for politiske processer og erfaring med arbejdet på arbejdsmarkedsområdet i en politisk ledet organisation
  • Analytisk sans og økonomisk tæft indenfor økonomi på arbejdsmarkedsområdet
  • Gode kommunikative evner, da du vil skulle kunne skrive sager til politisk behandling og formidle eksempelvis analyser, business cases og økonomiske redegørelser, der kan forstås og behandles af samarbejdspartnere med en anden faglighed end dig
  • Evnen til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen med forskellige faggrupper
  • Erfaring eller mod på koordination og ledelsesopgaver.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling med engagerede og fagligt kompetente kolleger med faglige udviklingsmuligheder i en dynamisk og politisk styret organisation, hvor du får mulighed for at sætte dit præg. Vi er stolte af, at der i Social- og arbejdsmarked er gode muligheder for at udvikle sig og afprøve egne muligheder.

Hos os går ansvar og frihed hånd i hånd; Vi har høj grad af frihed, men føler også stort ansvar for både egne opgaver og sammenhæng i opgaveløsningen generelt. Vi kan derfor tilbyde god fleksibilitet i opgaveløsningen, i tilrettelæggelsen af opgaver sammen med teamet og mulighed at arbejde hjemme ca. en dag om ugen under hensyntagen til opgaveløsningen.

Du får arbejdssted på Randers rådhus, centralt placeret på Laksetorvet, midt i Randers, tæt på offentlig transport.

Yderligere information
om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Økonomi og Styring, Jan Kjeldmann, telefon 24 89 76 24.

Løn og ansættelse:
Tiltrædelse den 1. maj 2025.
Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. februar 2025.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 12. marts 2025, der afholdes eventuelt også 2. samtalerunde.

Du vil til ansættelsessamtalen blive præsenteret for en case, som du får tid til at forberede og som derefter skal fremlægge for ansættelses- udvalget.

Arbejdssted
Økonomi og Styring, Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
Randers
Chefkonsulent
Midtjylland
Ledelse
Randers
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Omr NORD Ledelse

    Centerleder til Center Åbakken

    Fuldtid

    Lodsejervej 8A, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Dronningborg Boulevard 33, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart
    Udløber snart

    Fuldtid

    Odinsgade 14, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job