1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus

VIA University College

Chefkonsulent til Uddannelsesudvikling

Fuldtid

Permanent

Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2755338
|
Indrykket for 14 dage siden

Brænder du for at understøtte udviklingen af fremtidens professionsuddannelser gennem involverende forandrings- og udviklingsprocesser? Så læs med her.

I Uddannelsesudvikling i VIA søger vi en chefkonsulent. Afdelingen har ca. 50 medarbejdere fordelt i fire enheder. Afdelingen beskæftiger sig med udvikling og kvalitetssikring af uddannelser, studieliv og internationalisering samt dataunderstøttelse af organisationen. Som chefkonsulent vil du blive tilknyttet enheden Uddannelseskvalitet og udvikling med særlig placering i team Udvikling,

Den kommende reform af de professionsrettede uddannelser vil på mange måder sætte dagsordenen for teamets arbejde i de kommende år. Reformen sætter bl.a. fokus på undervisning med professionsfaglighed i fokus, som er øvelsesbaseret og tæt koblet til praksis samt fleksible uddannelsesmuligheder for flere gennem bl.a. uddannelse på deltid og merituddannelse. Reformen er dermed en anledning til en professionel gentænkning af flere af de eksisterende uddannelser i VIA, og det er netop løsning af den opgave, du, som konsulent i teamet, skal have lyst til at bidrage til. 

Hvem er team Udvikling?

Det er VIAs strategiske målsætning at udvikle professionsuddannelser, vi er stolte af i nært samarbejde med studerende og aftagere og i samspil med samfundet. I team Udvikling dedikerer vi os til, at VIA lykkes med den ambition. 

I team Udvikling får du seks dygtige konsulenter som nærmeste kollegaer. Teamet rummer en unik sammensætning af kompetencer, historie og stor erfaring fra stort set alle områder og niveauer i VIA. Vi arbejder ofte selvstændigt, men er et team, der lægger vægt på kollegial sparring, et godt kontorfællesskab og fælles faglig udvikling. 

Hvem og hvad har vi brug for?

Vi drømmer om at få en kollega, som både har erfaring med og forskningsviden om uddannelsesudvikling. Vi er særligt optagede af at få suppleret teamets kompetencer med en kollega med viden om og erfaring med at udvikle og gentænke uddannelsesdesigns.

Som ny konsulent skal du kunne omsætte policy og strategier til inkluderende udviklingsprocesser, som sikrer ejerskab på uddannelserne. Du skal både være uddannelsesledelsernes samarbejdspartner og go-to-person, når de har brug for udvikling og gentænkning af uddannelserne. De nye og mere fleksible uddannelsesdesigns skal både imødekomme forventninger og forudsætninger hos fremtidens studerende og en stadig mere kompleks praksis i offentlige og private virksomheder. Gennem din erfaring og dine gode relationelle evner skal du derfor formå at involvere forskellige aktører og balancere flere perspektiver i din facilitering. 

Derudover vil vi gerne tættere på udarbejdelse og revision af studieordninger, så studieordningerne afspejler og understøtter intentionerne i de nye uddannelsesdesigns. Vi skal bl.a. arbejde med omlægning fra modul- til semesterstruktur og fra specifikke læringsmål til formålsstyring. 

Nye og mere fleksible uddannelser stiller også krav til kvalitetssikring og -udvikling. Du skal derfor hjælpe os med at finde de væsentlige omdrejningspunkter for kvalitetssikringen af de fleksible uddannelsesdesigns.

I team Udvikling har vi brug for en ny kollega, der har:

  • Viden om uddannelsesudvikling, uddannelsesdesigns og uddannelseskvalitet – eventuelt med en forskningsbaggrund
  • Kendskab til rammer og betingelser for udvikling af uddannelser – gerne fra professionshøjskolesektoren
  • Erfaring med ledelse og facilitering af store og små forandringsprocesser 
  • Erfaring med at arbejde tværorganisatorisk
  • Interesse for udvikling af og samtænkning med VIAs kvalitetssystem
  • Lyst til at indgå i et lærings- og arbejdsfællesskab med dine kollegaer i team Udvikling

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Lyager, Leder af Uddannelseskvalitet og udvikling på telefon 8755 3966 eller mail [email protected] eller Birgitte Quelle, chef for Uddannelsesudvikling på telefon: 8755 1102 eller mail: [email protected]

Er du interesseret, så send os din ansøgning med CV og eksamenspapirer. Dokumentation skal vedhæftes som PDF-dokumenter. 

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.  

Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan der blive tale om ansættelse som special- eller chefkonsulent.

Stillingen er på fuldtid. 

Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland., og du skal være parat til at transportere dig mellem de forskellige campusser efter behov.

Vi håber, at du kan starte den 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter. 

Ansøgningsfristen er den 5. december 2024.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.  

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Aarhus
Konsulent
Midtjylland
Chefkonsulent
Aarhus
Chefkonsulent
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Basico

    Senior Consultant til CFO Services i Aarhus

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Store Torv 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Dusager 22, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job