1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
Nyt job

Syddansk Universitet

Chefkonsulent/PA for prorektor, Rektorsekretariatet

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2822666
|
Indrykket i dag

Vil du arbejde tæt på topledelsen på SDU og være med til at sikre, at beslutninger, strategi og retning når alle dele af organisationen? Kender du uddannelsesområdet på universiteterne og de store og spændende udfordringer, universitetsuddannelserne står overfor? Har du gejst, organisatorisk tæft og interesse for at blive udfordret? Så har vi en ledig stilling i Rektorsekretariatet til besættelse snarest muligt.    

Rektorsekretariatet på SDU søger en kompetent og proaktiv chefkonsulent til en stilling som PA for prorektor. 

Som chefkonsulent og PA for prorektor bliver du en del af et team i Rektorsekretariatet, hvis vigtigste opgave er at supportere universitetets øverste ledelse, som består af rektor, prorektor og universitetsdirektøren.

Din hovedopgave vil være som PA for prorektor, der har uddannelsesområdet som sin særlige opgave. Du skal være klar på at tage selvstændigt ansvar samt kunne styre og overskue komplekse processer med mange aktører, hvor detaljer, vedholdenhed og det at være løsningsorienteret er helt centralt. 

Stillingen indeholder mange og forskelligartede opgaver, ind imellem også opgaver, der ikke entydigt er relateret til prorektor. Alle opgaver kræver en professionel, helhedsorienteret og fleksibel tilgang. Du skal være bindeled til resten af organisationen, hvor SDU Uddannelse er en helt central samarbejdspartner, og du skal samtidig, i tæt samarbejde med prorektors sekretær, sikre en effektiv og grundig ledelsesunderstøttelse af prorektor i hendes hverdag med interessentvaretagelse, deltagelse i møder og håndtering af sager mv. 

Derudover skal du have gode kommunikative evner – særligt i forhold til at formulere komplekse problemstillinger til mange forskelligartede målgrupper i et klart og let forståeligt sprog.

Endelig forudsætter stillingen, at du trives med at samarbejde og indgå i et Rektorsekretariat, hvor opgaverne er mange, ambitionerne store, humøret højt og opbakningen til hinanden helt afgørende. Du bliver en del af et sekretariat med en professionel arbejdstilgang og en uformel omgangstone.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Forberede og følge op på interne og eksterne møder i samarbejde med prorektor
  • Udarbejde oplæg, præsentationer og talepapirer for prorektor
  • Sammenfatte væsentlige pointer af relevante analyser og policy-udspil i kort form
  • Koordinere og kvalitetssikre sager og notater til prorektor, rektorat, direktion og bestyrelse
  • Følge op på beslutninger og kommunikation til organisationen på vegne af prorektor
  • Kommunikere med og til interessenter i og uden for SDU
  • Samarbejde og koordinere med sekretærer og øvrige PA’er for rektoratet
  • Større og mindre ad hoc-opgaver

Din profil
Du har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med betjening af topledelse. Du har erfaring fra universitetsverdenen, og det vil være en klar fordel, at du har arbejdet inden for uddannelsesområdet.

Dit arbejde vil udfolde sig i en kompleks vidensorganisation med mange forskellige aktører og interesser. Du har derfor evne for og lyst til at samarbejde med mange forskellige mennesker, faggrupper og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du:

  • har politisk tæft og flair for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • er fleksibel, initiativrig og engageret – og i høj grad selvkørende i forhold til at strukturere egne opgaver
  • er fremsynet og kritisk tænkende
  • er dygtig til at kommunikere på skrift og i tale og har stor sproglig præcision på både dansk og engelsk 
  • har erfaring med procesledelse og insisterer på ordentlighed i processer og relationer
  • har gode samarbejdsevner og højt humør 
  • trives med en tempofyldt hverdag og leverer resultater af meget høj kvalitet også i pressede situationer og i en uforudsigelig arbejdsdag
  • har høj personlig integritet.

Vi tilbyder

Et spændende job med et bredt kollegialt samarbejde på tværs af hele universitetet og med stor arbejdsmæssig fleksibilitet. 

Rektorsekretariatet varetager mangeartede opgaver for universitetets øverste ledelse, som består af rektor, prorektor og universitetsdirektør. Rektorsekretariatet består af omring 20 medarbejdere, som arbejder med direkte ledelsesunderstøttelse, policy og juridiske opgaver. 

I stillingen vil du referere til sekretariatschefen i Rektorsekretariatet.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sekretariatschef Anni Søborg på 28752928/[email protected].    

Om SDU

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. 

SDU er et universitet i international klasse drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet. Det 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mangefacetterede; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny – og ofte tværvidenskabelig – forskningsbaseret viden, og SDU er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser. Læs mere: https://www.sdu.dk/da/om_sdu

Samtaler og ansættelse

Ansættelse snarest muligt og senest pr. 1. april 2024. Samtaler forventes afholdt fredag den 21. februar og tirsdag den 25. februar. Der vil være en case i forbindelse med anden samtale.

Ansættelse finder sted som chefkonsulent uden personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingen er en fast stilling på fuldtid.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ”Ansøg online” nederst på siden. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Tjenestested

Odense

Ansøgningsfrist

Søndag den 16. februar 2025 kl. 23.59.59.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
Syddanmark
Chefkonsulent
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    MinByDanmark

    CHEFKONSULENT / DISTRIKTCHEF - Odense

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job