Vil du være med til at sætte retning for den gode udvikling for fremtidens medicinske patientforløb på Herlev og Gentofte Hospital? Og er du klar til at være en del af en ambitiøs afdelingsledelse, der tænker dialog, samarbejde og fællesskab ind som en forudsætning for at opnå de bedste resultater.
Afdeling for Medicinske Sygdomme er nyskabende og arbejder med at udvikle nye og effektive metoder til at sikre den bedste behandling i de bedste sammenhængende patientforløb.
Du har som cheflæge et særligt ansvar for det lægefaglige arbejde og den lægefaglige kvalitet, og du skal være i stand til at inddrage lægegruppen og den tværfaglige ledergruppe i samarbejdet om at udvikle en bæredygtig organisering af afdelingen med fokus på patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet.
Som en del af afdelingsledelsen skal du desuden medvirke aktivt til at skabe gode og konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper, specialer, afdelinger, ledelsesniveauer og sektorer. Med sundhedsreformen iværksættes den største forandring og omstilling af sundhedsvæsenet i nyere tid. Diagnostik og behandling skal tilrettelægges mere sammenhængende og prioriteres efter værdi for patienten. Digitale muligheder skal bruges til i højere grad at behandle patienten, hvor denne opholder sig. Behandling skal ses bredere, mere forebyggende og i samarbejde med patient, praktiserende læge og kommune. Du står således ikke kun i spidsen for afdelingen, men indgår også som en aktiv medspiller i hospitalsledelsen, hvor du kommer til at bidrage til den strategiske ledelse og udvikling af hospitalet.
Som vores nye cheflæge har du en naturlig tilgang til at:
Stillingen ønskes besat af en speciallæge. Kendskab til det medicinske område er en fordel, men vigtigst af alt er din ledelseserfaring.
Derudover er det vigtigt, at du:
Afdelingen varetager specialerne geriatri, lungemedicin, endokrinologi, infektionsmedicin og akutmedicin, herunder flere med højt specialiserede funktioner. Afdelingen her desuden det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af de medicinske patienter i akutmodtagelsen.
Ved modtagelsen af medicinske patienter vurderes og behandles disse for et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. Afdelingen driver desuden en lang række specialeambulatorier, diagnostisk enhed og flere forskningsenheder. Samarbejdet med planområdets ni primære kommuner og praktiserende læger vægtes meget højt, lige som samarbejdet med hospitalets øvrige afdelinger har stor prioritet.
Afdelingen er en af landets største kliniske afdelinger og er placeret på hospitalets to matrikler. Der er omkring 500 ansatte, heraf ca. 320 plejepersoner og 170 læger. Årligt har afdelingen omkring 110.000 ambulante besøg og 21.000 udskrivelser. Afdelingen råder over ca. 302 mio.kr. i lønbudget og 25 mio.kr. i driftsbudget.
Afdelingen har omkring 90 uddannelsessøgende læger, og uddannelse er en central og højt prioriteret del af afdelingen. Supervision, undervisning og simulationstræning foregår som en integreret del af afdelingens drift og gør afdelingen til et af de mest populære uddannelsessteder. Vi vil gerne i endnu højere grad samtænke uddannelse mellem faggrupper og erfaringsniveau og har prioriteret etableringen af et afsnit der fokuserer på netop dette.
Forskning her højt prioriteret på afdelingen, og det forventes inden for det næste år at have etableret professorater inden for afdelingens fire specialer. Der er flere stærke forskningsmiljøer på afdelingen, der udøver forskning af allerhøjeste internationale kvalitet fra basalforskning til store kliniske randomiserede studier.
Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside.
Herlev og Gentofte Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre. Vi har mange højtspecialiserede funktioner, et stort og rigt forskningsmiljø, et mor-barn-center, og samtidig er vi en stor uddannelsesinstitution. Vi forsker, uddanner, behandler og helbreder. Vi hører hjemme på flere lokationer og har både akutte, specialiserede og elektive patientforløb, så kompleksiteten er ligesom ambitionen, tårnhøj. Vi har store forventninger til, at hospitalets afdelinger skal være med til sætte dagsordenen i regionen, nationalt og internationalt på de områder, hvor vi vil og skal være førende.
Hospitals pejlemærke ”Godt behandlet” er et fælles strategisk mål for hele hospitalet. Som organisation er ambitionen at alle, både patienter, pårørende og medarbejdere skal opleve, at være godt behandlet. Hospitalet vægter faglighed, sammenhæng og forbedring i arbejdet mod at skabe mest mulig værdi for patienten i mødet med sundhedsvæsenet og du vil blive en del af et stærkt fællesskab i Hospitalsledelsen, hvor Direktion og afdelingsledelser sammen sætter retning og mål for at nå den fælles ambition.
Ansættelse vil som udgangspunkt ske på kontraktvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af lægelige chefer, indgået med Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Lisbet Ravn på telefon 40 21 87 78 eller chefsygeplejerske Susanne Tronier på telefon 42 92 57 52.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfristen er den 23. marts. I ansøgningen bedes du til at forholde dig til hver af de syv kompetencer, som lægerollen indeholder. Du sender ansøgningen via annoncelinket her på siden.
Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes afholdt den 4. april og anden samtalerunde den 23. april.
Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, gennemfører en personprofilanalyse. Dette sker elektronisk, og det forventes, at der gives personlig tilbagemelding i uge 15-16.
Den faglige bedømmelse udgør en separat del af ansættelsesprocessen. Formålet med den faglige bedømmelse er at vurdere, om ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer, som de formuleres i stillingsbeskrivelsen for den pågældende stilling, jf. Region Hovedstadens vejledning "Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger" af 12. december 2019.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir