Vi søger en cheflæge til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Næstved med ansættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Øjenafdelingen
Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital er den eneste af sin slags i Region Sjælland og varetager udredning og behandling af samtlige øjenpatienter i regionen. Afdelingen er beliggende på to matrikler, SUH Roskilde og Næstved Sygehus, indtil den endelige samling i Køge i 2027/28.
Der er ca. 100 medarbejdere i afdelingen, og frem mod samlingen i Køge ønskes det nuværende samarbejde mellem matriklerne styrket og udviklet. Afdelingen har et højt patientflow, godt tværfagligt samarbejde, godt kollegaskab, høj grad af vidensdeling samt fokus på kvalitet og udvikling af behandling igennem forskning og uddannelse.
Afdelingen deltager i både præ- og postgraduat uddannelse af alle faggrupper. Sundhedspersonale under uddannelse tildeles ansvar gennem aktiv deltagelse i det kliniske arbejde i superviserede rammer. Afdelingen er kendetegnet ved en flad struktur, hvor samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og matrikler er fundamentet for et inkluderende arbejdsmiljø.
Afdelingens udredning og behandling afspejler befolkningen i Region Sjælland, og vores indsats er koncentreret om de hyppigst forekommende øjensygdomme. Patienter med højt specialiserede sygdomme varetages i samarbejde med Region Hovedstaden.
Afdelingen har stor aktivitet på begge matrikler med ca. 80.000 årlige kontakter, fordelt på overvejende ambulante besøg, injektionsbehandlinger samt planlagte og akutte operationer. Afdelingens forskningsenhed udfører forskning på højt internationalt plan, særligt omkring øjensygdommene AMD og diabetisk øjensygdom.
Vores vision er at sikre patienterne i Region Sjælland en høj behandlingskvalitet, baseret på internationale retningslinjer, nyeste forskning og innovative tiltag. Vi ønsker et godt sammenhængende patientforløb både internt på SUH og mellem sektorerne. Vi har et stærkt fokus på at skabe lige adgang til sundhedsydelser for alle patienter og være med til at skabe et sundhedsvæsen, der er tilgængeligt og retfærdigt.
Som cheflæge får du en central rolle i at fremme afdelingens integration med primærsektoren. Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet med de praktiserende læger og øvrige aktører i primærsektoren, så vi kan sikre en mere sammenhængende og effektiv patientrejse, hvor vi inddrager primærsektorens rolle i behandlingsforløbene og skaber et tættere samarbejde.
Vi ønsker at være et universitetshospital, der ikke blot leverer højt specialiseret behandling, men også skaber lige muligheder og adgang til sundhedsydelser. Vi går forrest i at skabe et sundhedsvæsen, der er modigt og innovativt og samtidig inkluderende og tilgængeligt for alle.
Arbejdsglæden findes ved det gode patientforløb, det tætte og stærke samarbejde i og på tværs af afdelingen og ved de høje ambitioner om at sætte nye mål for uddannelse, udvikling og forskning. Fællesskabsfølelsen vægtes meget højt på SUH, her hilser man på hinanden på gangene, selv om vi efterhånden er over 7000 medarbejdere.
Kvalifikationer
Vi søger en cheflæge:
Du skal både have lyst og evne og have opnået resultater inden for organisatorisk arbejde. Desuden have kompetencer og flair for tilrettelæggelse af effektive arbejdsgange med tilrettelæggelse af gode patientforløb og videreudvikling af klinisk praksis for alle faggrupper.
Har du ledelseserfaring og ledelsesrelevant uddannelse (eller lyst til at tage dette) er det en fordel.
Vi tilbyder
Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Sammen vil vi være et universitetshospital, der ikke blot leverer højt specialiseret behandling, men også skaber lige muligheder og adgang til sundhedsydelser. Vi går forrest i at skabe et sundhedsvæsen, der er modigt og innovativt og samtidig inkluderende og tilgængeligt for alle.
Så her er mange muligheder og vi ser os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital HER
Ansøgning
Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægeroller, jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013.
Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Susanne Friis, tlf. 29 16 27 02 eller chefsygeplejerske Mathilde Pyll, tlf. 93 56 85 12 for supplerende information.
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 11. marts 2025, kl. 12.00.
Første samtale: Mandag den 24. marts 2025, kl. 14.30-17.30
Anden samtale: Onsdag den 26. marts 2025, kl. 8.30-12.00
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir