1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning

Region Midtjylland - Hjertesygdomme

Chefsygeplejerske

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2729481
|
Indrykket for 2 dage siden

Chefsygeplejerske til Hjertesygdomme

Er du en ambitiøs og faglig stærk leder, der evner at realisere og videreudvikle Hjertesygdommes nuværende retning og potentiale? Vil du være en del af en synlig og dynamisk afdelingsledelse, der vedvarende arbejder på at styrke vores kvalitet via faglig udvikling og stærke relationer? Så kunne vi være et godt match. 

 

Du vil møde en afdeling, der med indflytning i Gødstrup, har fået nye muligheder og arbejder aktivt med forandringer og tilpasninger i de nye rammer, hvor vi kontinuerligt og sammen arbejder på at skabe optimale forløb for patienterne. Vi har således et solidt blik for den faglige udvikling, forskning og transformation af patientforløb i forhold til såvel sygehus som primærsektoren. 

 

I dén kontekst skal du evne at spille ind i og sætte rammer og retning for et fagligt miljø, hvor samarbejde, engagement og høj patienttilfredshed følges ad.  Du bliver en del af en afdelingsledelse, hvor vi i et godt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med afdelingens øvrige ledelsesteams udvikler afdelingen i tæt dialog med medarbejderne. 

 

Vi søger en dygtig og erfaren leder med masser af energi, evnen til at møde folk og tage dialogen i øjenhøjde, samt lyst og mod til at sætte retning og tempo på såvel de små som de store dagsordner. 

 

Om afdelingen 

I Hjertesygdomme Gødstrup er vi knap 180 medarbejdere inkl. uddannelseslæger, fordelt på klinik, sengeafsnit og forskning. I 2023 havde vi ca. 26.500 ambulante kontakter i Hjerteklinikken, ca. 3500 indlæggelser og ca. 1500 besøg i Klinik for Hjerteforskning.  

 

Stillingen som chefsygeplejerske har været ubesat siden 1. januar 2024, og i den periode har vi udviklet et stærkt ledelsesfællesskab mellem cheflæge og funktionsledere. Ledelsesfællesskabet har båret og bærer den betydelige udvikling, som Hjertesygdomme gennemgår og som med dyb indsigt og vilje vil arbejde for at afdelingen fortsat udvikler sig i takt med krav, behov og forventninger. 

 

På lederniveau har afdelingen to afsnitstilknyttede oversygeplejersker og en afsnitstilknyttet overlæge, der tilsammen udgør to funktionsledelser. Derudover har vi en sekretariatsleder, en ledende overlæge med uddannelsesansvar samt en daglig leder og en forskningsleder i Klinik for Hjerteforskning. 

 

Hjertesygdomme er i form og praksis præget af en flad ledelsesstruktur med et stort ledelsesmæssigt råderum, som inddrager patienter, brugere og pårørende i beslutninger og behandling. Tilgangen – både i og ud af afdelingen – er kendetegnet ved ordentlighed og vi lægger os i selen for at skabe et godt samspil. Vores struktur og størrelse er afgørende for at skabe en dynamisk organisation, hvor vi afprøver i praksis og tager afsæt i det der virker.  

 

Om stillingen 

Chefsygeplejersken udgør sammen med cheflægen afdelingsledelsen. Vi lægger vægt på at lede i fællesskab og tager sammen dialogen og ansvaret for kvalitet, arbejdsmiljø, aktivitet, udvikling, forskning og økonomi. Opgaverne fordeles efter interesse og kompetencer og ledelsesstilen er tillidsbaseret og delegerende.  

Chefsygeplejersken vil få en central position i forhold til ledelse af patientforløbene og det tværfaglige samarbejde med fokus på sygeplejen herunder også for udvikling af den faglige kvalitet i sygeplejen. Vi forventer derfor, at du har interesse for og erfaring med både det monofaglige og det tværfaglige felt. 

 

De seneste år har vi som hospital sat særligt fokus på at transformationsdagsordenen. I praksis betyder det en indsats ift. at opbygge ledelseskapaciteten til at håndtere de store og udfordrende dagsordner herunder at skabe det nødvendige samspil på tværs, opad og ud af hospitalet. Du skal således være parat til at træde ind og sætte et aftryk i fællesskab – også på denne dagsorden.

 

Om dig 

Vi har en forventning om at du:

  • Har relevant ledelsesmæssig uddannelse samt solid ledelseserfaring. 
  • Har solide samarbejdsevner, samt organisatorisk og strategisk forståelse. 
  • Kan fremvise en ballast der bidrager til gennemslagskraft og evne til at repræsentere afdelingen. 
  • Har erfaringsbaseret økonomisk forståelse du kan bringe i spil til at sikre overholdelse af afdelingens budget og god udnyttelse af ressourcer.
  • Aktivt bidrager til udvikling af samarbejde på tværs af hospitalet, regionen, andre sektorer og organisationer
  • Er uddannet sygeplejerske. 

 

Personligt er du: 

  • Kommunikativt stærk og evner at lytte og skabe forståelse og dialog 
  • Medinddragende og tilstede og evner samtidig at hæve dig op i et større perspektiv. 
  • Delegerende i din ledelsestilgang. 
  • Opmærksom på og værdsætter ordentlighed. 
  • I besiddelse af en positiv tilgang, en uformel omgangstone og et godt humør der smitter. 
  • Motiveret af et fagligt miljø, hvor initiativ belønnes og resultater skabes i fællesskab.  
  • Fokuseret på faglig og ledelsesmæssig udvikling og sparring.  
  • Optaget af de sundhedspolitiske beslutninger og deres betydning for det daglige og fremtidige arbejde i afdelingen. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Praktiske oplysninger 

Du kan læse mere om afdelingen her: Hjertesygdomme - Regionhospitalet Gødstrup (regionshospitalet-goedstrup.dk) 

 

Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på Regionhospitalet Gødstrup (regionshospitalet-goedstrup.dk) eller ved at kontakte sygeplejefaglig direktør Rikke Degn på tlf. 2819 4002 eller cheflæge Troels Niemann på tlf. 3070 9012. 

 

Ansættelse fra 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

 

 

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

 

Ansøgningsfristen er søndag 27. oktober og ansættelsessamtaler vil finde sted mandag 4. november 2024. Personlighedstest indgår som en fast del af ansættelsesprocessen og afvikles i uge 44.  

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Midtjylland
Leder
Herning
Chefsygeplejerske
Midtjylland
Chefsygeplejerske
Herning

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Herning

    Funktionsleder

    Fuldtid

    Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hyldevænget 2, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hjøllundvej 2, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Centerleder til Bo- og Støttecenter Herning Brænder du for at skabe faglig stolthed og fællesskab hos dine dygtige ledere og medarbejdere - og tilbud, der bidrager til livskvalitet, mening og samhørig... Læs mere
    Herning kommune
Søg efter andre job