Er du visionær, og har du drivkraft? Har du lyst til sammen med cheflægen at stå i spidsen for den videre udvikling af Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital? Så er det måske dig, der skal være vores nye chefsygeplejerske?
Du vil blive en del af en dynamisk og udviklingsorienteret ledergruppe både på afdelingsniveau og på hospitalsplan og få mulighed for et godt fagligt og ledelsesmæssigt netværk.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger pr 1. juni 2025 en helhedsorienteret og faglig stærk chefsygeplejerske til Geriatrisk og Palliativ Afdeling. I tæt samarbejde med cheflægen vil du komme til at stå i spidsen for at drive og videreudvikle en velfungerende afdeling med mange forskellige fagligheder, hvor trivsel og faglig udvikling er i fokus. Herudover skal du kunne understøtte hospitalets stærke faglige profil på både det geriatriske og palliative område og sikre, at BFH også fremover forbliver dagsordenssættende indenfor begge fagområder.
Vi kan tilbyde dig en afdeling med dedikerede ledere og medarbejdere, der hver dag arbejder for at give den enkelte patient den bedste behandling under hensyntagen til den enkeltes ønsker og behov. Vi lægger vægt på at inddrage patienterne og deres pårørende i de beslutninger, der skal træffes om deres behandling, og vi ser tværsektorielt samarbejde som basis for at skabe det gode patientforløb.
Geriatrisk og Palliativ Afdeling har gennem de seneste år arbejdet på at optimere patientforløbene på tværs af sektorer. Afdelingen har således etableret en række tilbud, der sikrer det rette kompetenceniveau, uanset hvor patienten opholder sig. Her skal nævnes Ældremodtagelsen, udgående funktioner, fælles hofteforløb, Fælles Medicinsk Ambulatorium samt et nært samarbejde med både Frederiksberg og Københavns Kommuner om at sikre gode patientforløb i overgangene mellem hospitalsbehandling, pleje og rehabilitering i kommunalt regi.
For at kunne fortsætte den gode udvikling af geriatrien og det palliative område på hospitalet søger vi en chefsygeplejerske med følgende profil:
- Kan fastholde og styrke et attraktivt arbejdsmiljø med højt fagligt engagement
- Kan udvikle og styrke en stærk sygeplejefaglig profil
- Kan skabe resultater gennem samarbejde og indgå i et stærkt ledelsesteam med cheflægen og den øvrige ledergruppe
- Arbejder med fokus på patientens perspektiv
- Har erfaring med at drive forbedrings- og forandringsprocesser og formår at skabe rammer for læring og udviklingsmuligheder
- Kan arbejde strategisk, sætte en klar retning og evner at nå i mål.
Hospitalet arbejder aktivt med omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen. Det bliver en vigtig del af ledelsesopgaven at være med til at drive denne omstilling og skabe endnu bedre sammenhængende og effektive patientforløb i et tæt samarbejde med kollegaer fra København og Frederiksberg kommuner samt almen praksis.
Afdelingen Geriatrisk og Palliativ Afdeling består af to geriatriske sengeafsnit, et palliativt sengeafsnit, et ambulatorium og to udkørende teams i henholdsvis geriatrisk og palliativt afsnit. I de geriatriske sengeafsnit er der i alt 32 senge og i det palliative afsnit 10 senge. Der indlægges 1.800 patienter i det geriatriske sengeafsnit og 400 i det palliative sengeafsnit, herudover er der 140 patienter tilknyttet den palliative udefunktion og afdelingen foretager årligt 3.000 hjemmebesøg. I det geriatriske ambulatorium er der 5.600 besøg per år
Der er tilknyttet tre professorer til afdelingen i henholdsvis det geriatriske og det palliative afsnit. Herunder en professor i klinisk sygepleje. Der er til de to forskergrupper tilknyttet en række ph.d.-studerende og andre aktivt forskende medarbejdere fra forskellige faggrupper.
Vi stræber efter at skabe et attraktivt arbejdsmiljø præget af stolthed og arbejdsglæde. Afdelingen har en dedikeret gruppe af mellemledere, der arbejder intenst med patienttilfredshed, kvalitet og effektiv drift. Vi har fokus på det gode patientforløb og arbejder kontinuerligt med at sikre hurtige og effektive patientforløb af høj faglig kvalitet.
Hospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgaver på hospitals- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende fem år afsluttes byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg og alle funktioner samles derefter på BBH- matriklen. Du kan læse mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
BBH, her og
FRH, her.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Eckart Pressel, telefon 2165 3242: eller lægefaglig vicedirektør Kirsten Wisborg, telefon: 5090 7215
Uddybende stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til direktionssekretær Marianne Birkebæk Anderson, telefon: 3863 6060.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter nærmere aftale med forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist: 2. april 2025, kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler: finder sted den 9. april 2025 og 2.samtale den 22. april 2025. Ansøgere der inviteres til 2.samtalerunde, vil blive interviewet (test og personprofil) mellem de to samtaler.