Regionshospitalet Horsens etablerer en selvstændig hjertemedicinsk afdeling. Vi er allerede godt i gang med arbejdet; vi har rekrutteret en cheflæge og søger nu en chefsygeplejerske, der har interesse for kardiologien og for de hjertemedicinske patienter.
Det hjertemedicinske speciale spiller en afgørende rolle på et akuthospital. Vi styrker vores kardiologiske funktion ved at etablere en selvstændig hjertemedicinsk afdeling, der for nuværende er en del af Medicinsk Afdeling. Vi har ansat en cheflæge og søger nu en dygtig og dedikeret chefsygeplejerske til at gøre den nye afdelingsledelse komplet.
Som ny chefsygeplejerske får du en enestående mulighed for være med til at opbygge og udvikle en selvstændig hjertemedicinsk afdeling. Du skal planlægge processen og skabe rammerne for den nye afdeling, herunder personaleledelse samt drift af sengeafsnit og klinikker, i samarbejde med hospitalsledelsen, den hjertemedicinske cheflæge, funktionsledelsen og personalet i det nuværende Hjertemedicinsk Afsnit. På sigt også organisering af de mange områder, der følger af at være en selvstændig afdeling, herunder uddannelse, kvalitetsudvikling, forskning etc.
Om stillingen
Du har som chefsygeplejerske, i tæt samarbejde med cheflægen, ansvaret for at lede afdelingen igennem processen med at gentænke og nyorientere den kardiologiske funktion i den nye hjertemedicinske afdeling. Du skal sikre udvikling og drift af afdelingen med ambitionen om at skabe gode sammenhængende patientforløb, fastholde en høj faglighed og stimulere til forskning og kvalificeret uddannelse. Chefsygeplejersken har et særligt ansvar for sygeplejen i Hjertemedicinsk Afdeling.
Dine særligt prioriterede opgaver som chefsygeplejerske i Hjertemedicinsk Afdeling bliver indledningsvis:
Som en del af afdelingsledelsen skal du desuden medvirke aktivt til at skabe gode og konstruktive samarbejdsrelationer og være en aktiv del af fællesskabet på tværs af hospitalets faggrupper, specialer, afdelinger og ledelsesniveauer.
Vi tilbyder dig et spændende job på et hospital, der i høj grad bygger på en konstruktiv dialog; hvor vi er gode til at se muligheder og bruger mindre energi på begrænsninger. Derudover tilbyder vi:
Vores forventninger til dig som vores nye chefsygeplejerske:
Vi lægger vægt på, at du er i stand til at inddrage funktionsledelsen i samarbejdet om at udvikle en bæredygtig og tillidsfuld organisering af afdelingen med fokus på patientsikkerhed og medarbejdertrivsel.
Desuden kan du som vores nye chefsygeplejerske:
Vores kommende chefsygeplejerske er uddannet sygeplejerske med et solidt kendskab til sundhedsvæsenet. Derudover forventer vi, at du har relevant ledelsesmæssig erfaring og lederuddannelse.
Om det hjertemedicinske speciale på Regionshospitalet Horsens
Kardiologien i Horsens har hovedfunktion for 233.000 borgere i optageområdet, som omfatter Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. Vi har en omfattende ambulant funktion, der består af AFLI klinik, AK/VTE- klinik, hjertesvigtsklinik samt et stort EKKO-ambulatorium. Vi har desuden en velfungerende hjerte-CT sektion.
Kardiologien er for nuværende en del af Medicinsk Afdeling, som er en bred intern medicinsk afdeling. Kardiologien fungerer som en selvstændig enhed i afdelingen, i tæt samarbejde med de øvrige intern medicinske specialer.
Alle akutte hjertepatienter modtages direkte i Akut hjerteklinik i dagtid af et tværfagligt team. Den fysiske placering ligger side om side med Hjertemedicinsk sengeafsnit, som er et dynamisk og velfungerende sengeafsnit med 21 telemetriovervågede senge, og der er et velintegreret samarbejde imellem de to enheder. Uden for dagstid modtages de akutte hjertepatienter direkte i sengeafsnittet. Der er tilknyttede ekkosygeplejersker, som varetager ekkokardiografi på indlagte patienter og på de akutte hjertepatienter, og som assisterer til diverse kardiologiske procedurer såsom TEE og DC konvertering.
Om Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. Vi er der for patienterne dag og nat, men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi engang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.
Vores vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner' med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.000 kolleger på hospitalet. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen.
Vi har i 2024 taget de første skridt til at blive ’Vælg Klogt’-Ambassade, hvor vi arbejder tværfagligt sammen om at identificere og undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger både af hensyn til patienterne og sundvæsenets samlede mængde af ressourcer.
Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Hjertemedicinsk speciale på www.horsens.rm.dk.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved på tlf. 2242 2636 eller cheflæge Carsten Stengaard på tlf. 5122 1434.
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2025.
Vi afholder 1. ansættelsessamtaler den 3. marts 2025 og 2. samtaler 18. marts 2025. Der foretages personlighedstest forud for 2. samtale.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og forhandles med organisationen. Stillingen er undtaget kravet om tidsregistrering.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af straffe- og børneattest, og at disse er tilfredsstillende.
Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen som chefsygeplejerske kan hentes her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir