1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Mave- og Tarmkirurgi

Chefsygeplejerske til Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2792159
|
Indrykket for 6 dage siden

Har du lyst og evne til sammen med vores nye cheflæge at sætte en klar retning for en stor kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH)? Har du en ledelsesstil, der balancerer strategisk tæft med interesse og hjerte for kliniknær ledelse?

Så er du måske den chefsygeplejerske, vi søger med ansættelse pr. 1. marts 2025.

Vi søger en chefsygeplejerske, der brænder for at fortsætte arbejdet med at optimere betingelserne for stærke sammenhænge og godt samarbejde mellem fagfæller, på tværs af fag og afdelinger med det gode patientforløb som omdrejningspunkt. Denne udvikling kræver medtænkning og involvering af vores højt specialiserede og dedikerede medarbejdere – du evner at motivere og inspirere til dette medejerskab.

Jobbeskrivelse

Du får sammen med cheflægen et fælles ansvar for at lede det Nye Fælles MTK, herunder sikre en fortsat understøttelse af såvel udvikling som stabilitet og driftssikkerhed i et ligeværdigt teamsamarbejde.

I skal i en fælles tværfaglig enhed stå i spidsen for at skabe en fælles vision og strategisk retning for Mave- og Tarmkirurgi, som aktivt forholder sig til et sundhedsvæsen i transformation og det at sikre og udvikle en veldrevet universitetshospitalsafdeling.​ 

I Mave- og Tarmkirurgi indbefatter det blandt andet fokus på stuegang, vagtstruktur og effektiv drift af sengeafsnit samt uddannelse og forskning. Det handler ligeledes om, at der er et kontinuerligt behov for nytænkning og prioritering inden for de givne økonomiske rammer​, så der sikres en afdeling i økonomisk balance. 

​Sammen med cheflægen skal du prioritere synlig og kliniknær ledelse i afdelingen og bakke op om funktionslederlaget, så det nye tværfaglige funktionsledelsesteam kommer godt videre og kan understøtte afdelingens transformationsproces. Du skal bidrage til at sikre ledelseskraft og -legitimitet i de tværfaglige ledelsesteams; herunder være med til at rammesætte og skærpe ledelsesopgave og -mandat.

Vi forventer, at du sammen med cheflægen går forrest og bidrager aktivt til det arbejde, der er i fuld gang under overskriften ”Nyt Fælles MTK”. Nyt Fælles MTK handler om skabelse af en kultur med fokus på høj faglig kvalitet og udvikling i afdelingen, samarbejde mellem teams og faggrupper, samt sikring af et godt arbejdsmiljø, der er en vigtig betingelse for rekruttering af fremtidige dygtige kollegaer. 

MTKs høje kvalitet i patientforløbene, der ofte er præget af stor kompleksitet, stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer.

Som chefsygeplejerske ligger der således en vigtig opgave i forhold til at understøtte afdelingens faglige udvikling, uddannelse og kompetenceudvikling, mono- såvel som tværfagligt, hvor​ alle bidrager til en uddannelses- og læringskultur. 

Vi har en særlig forventning til, at afdelingens nye chefsygeplejerske sætter en ambitiøs retning for den sygeplejefaglige udvikling samt afdelingens forskning.​

Kvalifikationer

Du er en erfaren chefsygeplejerske, der er vant til at stå i spidsen for en tværfaglig, stærkt faglig funderet leder- og medarbejdergruppe.

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse af sengeafsnit og klinikker på et større hospital og med at lede en transformationsdagsorden i en kompleks organisation. 

Vi ser gerne, at du har en formel lederuddannelse​, og at du har erfaring med involverende og ansvarliggørende processer, der afstedkommer motivation og medspil fra stærke faglige profiler.

Vores nye chefsygeplejerske har en tydelig og visionær profil og besidder evnen og viljen til at mobilisere og skabe forandringer i forhold til opgaveløsning og samarbejde i afdelingen. 

Din ledelsesstil er inddragende, involverende og samarbejdsorienteret, og det falder dig naturligt at være åben, undersøgende og nysgerrig over for forskellige perspektiver. 

Som leder er du ​en strategisk og beslutsom retningsgiver, samtidig med at du besidder ​evnen til at signalere ro, når der er behov for det. Du hviler i dig selv og forvalter din position med empati, respekt og anerkendelse af og for andre mennesker. Du er ikke bange for at erkende, når du har taget fejl og går i det hele taget forrest i bestræbelsen på at være et ordentligt menneske.

Danmarks komplette hospital

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er kåret som Danmarks bedste hospital i 2023 og er samlet i én hospitalsby med 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, hvor vi møder hele mennesket og skaber resultater gennem samarbejde. Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. AUH er som det eneste danske hospital medlem af den europæiske hospitalsalliance, EUHA, ligesom hospitalet er medlem af 19 europæiske netværk for sjældne sygdomme (ERN). I disse år er vi særligt optaget af at udvikle hospitalet til morgendagens virkelighed, hvor AUH skal bidrage til et sammenhængende og trygt sundhedsvæsen.

Mave- og Tarmkirurgi er én af de 10 kirurgiske afdelinger på AUH og har 240 medarbejdere. Afdelingen favner hele det mave- og tarmkirurgiske speciale og har tæt samarbejde med en række kliniske og tværgående kliniske afdelinger på AUH. Alle medvirker i en koordineret indsats, målrettet det gode sammenhængende patientforløb. 

Afdelingen er kendetegnet ved engagerede og kompetente medarbejdere, der benytter avanceret teknologi og udstyr til både diagnostik, behandling, forskning og uddannelse, ligesom afdelingen er kendt for sin store forskningsaktivitet.

Afdelingen varetager opgaver på alle tre funktionsniveauer inklusive de højt specialiserede funktioner, har tre sengeafsnit og en stor ambulant aktivitet fordelt på klinikkerne; MTK-klinik, Klinik for Kikkertundersøgelser inklusiv Mortilitetsenhed og Klinik for Bækkenbundslidelser (analfysiologi, proktologi og senfølger). Mave- og Tarmkirurgi varetager en række højt specialiserede funktioner, hvilket betyder at afdelingen er delt i teams, som alle har en meget høj, dedikeret faglighed. Herudover varetager afdelingen også en række regionsfunktioner samt behandlinger på hovedfunktionsniveau for borgerne i Aarhus optageområde. Endvidere indgår afdelingen i varetagelsen af Vestdansk Blødningscenter og i Traumeteamet på AUH. Akut- og traumefunktionen er organiseret i vores eget akut-kirurgiske team. Afdelingen har akutfunktion for alle mave- og tarmkirurgiske lidelser, ligesom afdelingen er en del af Traumecenteret på level1. Afdelingens aktivitet var i 2023; 14.447 ambulante besøg, 916 dagkirurgiske besøg, 4.759 skopier, 5.152 operationer og 4.515 indlæggelser.

Afdelingen ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge i tæt samarbejde med funktionsledergruppen, som består af tre nyligt ansatte ledende overlæger, fire oversygeplejersker og en ledende lægesekretær. 

Sygeplejersker og Social- og Sundhedsassistenter udgør 140 fuldtidsstillinger og der er ansat  kliniske sygeplejespecialister og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske i stabsfunktion. Desuden er der i afdelingen ansat ca 55 yngre læger og speciallæger, cirka 24 lægesekretærer og en klinisk diætist.

Læs mere om os her: 

Når du ansættes som afdelingsleder på AUH, er du ventet. Vi gør os umage for at tage godt imod dig og hjælpe dig i gang med dine nye ledelsesopgaver. Din onboarding inkluderer et skræddersyet introduktionsforløb, der passer til dine ledelsesbehov og erfaringer som leder.

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 

Stil ansøgning, CV og relevante bilag til AUH's hospitalsledelse via linket i annoncen. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Tiltrædelse er 1. marts 2025. Ansøgningsfristen er 5. januar 2025.

Første samtalerunde afholdes 15. januar 2025. Anden samtalerunde afholdes 27. januar 2025. 

I udgangspunktet udarbejdes der personprofil mellem første og anden samtalerunde. Du modtager individuel tilbagemelding på din profil.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Cheflæge Uffe Schou Løve i Mave- og tarmkirurgi, mobil 2325 1468, mail [email protected],  konstitueret chefsygeplejerske i Mave- og Tarmkirurgi, Iben Schou-Hansen, mobil: 2072 5854 mail: [email protected], lægefaglig direktør, Michael Bräuner Schmidt, mobil: 2728 1196, mail: [email protected],eller sygeplejefaglig direktør, Susanne Lauth på mobil: 5116 7089, mail: [email protected]

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefsygeplejerske
Aarhus
Chefsygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Øjensygdomme

    Oversygeplejerske søges ved Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Oversygeplejerske søges til en af Danmarks bedste øjenafdelinger. Kunne du tænke dig at prøve kræfter med ledelse i en veldreven afdeling med en stor klinik, egen OP-gang og mindre sterilcentral? Så s... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Børn og Unge søger en kompetent, visionær og samarbejdsstærk oversygeplejerske til Børn og Unge 1 (BU1) pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Du ansættes i sideordnet ledelse med en anden oversygeplej... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Overlæge til Steno Diabetes Center Aarhus, AUH med ansvar for Fælles Fodsårcenter og Diabetisk Neuropati Er du speciallæge i endokrinologi, og har du stor erfaring indenfor diabetisk neuropati og fods... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job