Arbejdssted: Trafik, Vej og Park, By- og fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Arbejdstid: Gennemsnitlig 37 timer pr. uge efter fast vagtplan, hvori der indgår aften-, weekend- og helligdagsvagter.
Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2025 eller efter aftale.
Hvad kan vi tilbyde:
Har du lyst til at arbejde med parkeringskontrol? Kunne du tænke dig at være med til at vejlede vores borgere om parkering? Og husker du midt i alle reglerne, at vores arbejde skal være til gavn for borgerne?
Så er det dig, vi har brug for!
Koldings bedste Trafikteam søger en kollega, der har lyst til sammen med os at sikre at parkering sker på en hensigtsmæssige måde i kommunen.
En af vores vigtige opgaver i afdelingen er at hjælpe kommunens borgere og bilister med en god
fremkommelighed og trafiksikkerhed. Det gør vi ved at stå for både parkeringstilladelser,
parkeringskontrol og service af kommunens parkeringsautomater. Vi har det løbende opsyn med
skiltning og afstribning for at undgå borgere og bilister er i tvivl om, hvor de må parkere. For os er
det vigtigt, at alle trafikanter såvel bilister som cyklister og gående sikkert og risikofrit kan bevæge sig rundt på vores veje og pladser.
Vi prioriterer at yde en god service til borgere og virksomheder, som ligger ud over blot at udskrive
afgifter. Derfor arbejder vi hele tiden med at tilpasse vores skiltning og/eller tilpasse de fysiske
forhold, så parkeringsmulighederne er så optimale som muligt for både borgere og virksomheder.
Hvem søger vi?
Vi søger en cityassistent, som i samarbejde med gode kolleger arbejder for at vores borgere kan færdes på en god og sikker måde.
Vi er nysgerrige på din erfaring, og det vil bestemt være en fordel, hvis du har erfaring med parkeringskontrol og den lovgivning, der ligger bag.
Din primære opgave er at udføre parkeringskontrol i hele kommunen. Som cityassistent har du dog også andre opgaver – konkrete opgaver kan være:
– for bare at nævne nogle områder.
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor du får et udfordrende, selvstændigt og afvekslende
udendørs job. Du kommer til at gøre en positiv forskel hver dag, når du med dit rolige væsen er med
til at sikre både fremkommelighed og trafiksikkerhed i Kolding.
Du kommer til at møde forskellige mennesker hver dag, og det vil være en fordel, hvis du er
socialt anlagt og har let ved at tale med mennesker. Nogen af dem du møder, skal vejledes, nogen skal tales til besindighed og andre skal have tingene forklaret på turistengelsk eller tysk.
Når du bliver en del af parkeringskontrollen, får du en god og grundig oplæring. Du får gode og
erfarne kolleger, som fortsat vil kunne hjælpe dig efter din oplæring.
Hvem er vi?
Du bliver ansat i Trafik, Vej og Park, hvor vi er 31 engagerede kollegaer fordelt på mindre teams fordelt efter fagområde. Du bliver en del af trafikteamet – et team på 11 kollegaer – og du får et tæt samarbejde med vores anden cityassistent. Vi deler gerne ud både fagligt og menneskeligt. Vi kender hinanden og prioriterer at byde nye kolleger ind, så vi fortsat har god vidensdeling og et godt arbejdsmiljø. For os er det vigtigt, at vi har et godt samspil både med kolleger men også til borgere og erhvervslivet.
I Trafik, Vej og Park arbejder vi ud fra et helhedsorienteret tankesæt, hvor vi tager ansvar og samarbejder på tværs for altid at have fokus på opgaven.
Om By og Fællesforvaltningen
Vi er en del af By- og Fællesforvaltningen, hvor cirka 1000 medarbejdere samarbejder om at understøtte organisationen bedst muligt i at lykkes med Byrådets politiske ambitioner som fremtidens bæredygtige kommune. Det betyder, at forvaltningen har et særligt fokus på:
Vi arbejder som kommune aktivt for den grønne omstilling, og for os er bæredygtighed mere end et modebegreb. Vi har et Bæredygtighedshus, som er knudepunkt for bæredygtighed og grøn omstilling. Det er stedet, hvor borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og medarbejdere kan få et skub til en mere bæredygtig omstilling og frit kan dele viden, idéer og inspiration inden for bæredygtighed.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Teamleder Lise Nielsen på telefon 23 42 60 77 eller [email protected]
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for (X år) relevant erfaring
Ansøgningsfrist: 10. april 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt torsdag d. 24. april 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir