Civil Flyteknikerlærling til Helikopterværksted ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg Har du interesse for en uddannelse, der får dig helt tæt på helikoptere og høj teknologi? På Helikopterværkstedet i Aalborg bliver du en del af et rutineret team. Start din rejse som flytekniker – og vær med til at holde Danmark i luften!
Om os: Hos Helikopterværkstedet bliver du en del af et team på ca. 80 medarbejdere, der har ansvaret for at sikre helikopternes vedligeholdelse og drift.
Hvad gør os til et godt sted at arbejde? Vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, hvor tryghed, tillid og gensidig respekt er i fokus. Vi har et højt fagligt niveau, og sikkerhed er en naturlig del af vores hverdag. Hos os er der mange udviklingsmuligheder, og vi tilbyder rammer, hvor du kan udvikle dig både personligt og fagligt. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi lægger vægt på at skabe et positivt arbejdsmiljø.
Din uddannelse som flyteknikerlærling Som flyteknikerlærling får du en uddannelse, der strækker sig over ca. 4 år, og som kombinerer både praktisk arbejde og teori inden for flyvedligeholdelse. Din arbejdsplads skifter mellem:
- Værkstederne i Nørresundby
- TEC Aviation-skolen i Hvidovre
Du får mulighed for at lære en bred vifte af færdigheder og tage ansvar for spændende opgaver inden for flyteknik.
Hvad kan du forvente af os? Vedligeholdelsesområde Aalborg tilbyder en professionel og lærerig arbejdsplads, hvor:
- Du bliver en del af et erfarent og samarbejdsorienteret team
- Du får støtte og vejledning fra erfarne kollegaer
- Der er fokus på både faglig udvikling og personlig vækst
Vi hjælper dig med at nå dine mål og giver dig rammerne for at udvikle dine færdigheder som flytekniker.
Om dig: - Du har gennemført eller er i gang med grundforløb 2 for flyteknikeruddannelsen
- Du er god til dansk, engelsk og matematik, da vi arbejder med instruktioner på engelsk, og matematik er en del af uddannelsen
Hvad gør dig til en succes i stillingen? - Du tager ansvar
- Du er engageret omkring din uddannelse
- Du har gode samarbejdsevner
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.
For dig, som er under 25 år bliver din løn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.635,17 kr. pr. måned.
Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.901,55 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Vil du vide mere om uddannelsen? Du er altid velkommen til at kontakte:
- Værkstedsleder Thomas Thejl på 2555 2799
- Elevvejleder Mogens Overgaard på 2294 0132
- Elevansvarlig Torben Ottesen Kølbæk på 5155 0104
Har du spørgsmål til ansættelsen? - For spørgsmål om ansættelsesvilkår og processen kan du kontakte:
- Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121 eller via mail [email protected]
Sådan søger du - Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025.
- Samtaler afholdes umiddelbart efter.
- Vi ønsker at tage imod dig den 1. april eller efter aftale.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, administration, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.