1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Nordjylland
UDLØBET

Forsvaret

Civil elektrofagteknikerlærling søges til Optronik- og Sensorværksted i Frederikshavn: Bliv en del af vores teknologiske eventyr

Fuldtid

Permanent

ID: 2700704
|
Indrykket for 67 dage siden

Civil elektrofagteknikerlærling søges til Optronik- og Sensorværksted i Frederikshavn: Bliv en del af vores teknologiske eventyr

Vi sigter efter dig, der har interesse i at blive del af et professionelt og engageret team, og hvor du:

• Får en professionel uddannelse inden for det elektronikfagtekniske området
• Bliver en del af en anderledes og spændende arbejdsplads
Om os
Hvem er vi?
Vi er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, bestående af 44 civile medarbejdere med ekspertise inden for el- og elektronik. Vores team er kendetegnet ved kvalitet og professionalisme, og vi arbejder altid sammen – ingen står alene med en opgave.

Hvad gør vi?
På Sensor- & Optronikværkstedet arbejder vi med avanceret elektronisk udstyr for Forsvarets enheder. Vores opgaver inkluderer:

• Service, vedligeholdelse og reparation af sonar, undervandsdroner, navigation og optroniske sensorer.
• Udvikling og reparation af printkort og andet udstyr på tværs af alle værn i det danske Forsvar.

Vores mission
Vi er her for at sikre, at Forsvaret altid er klar med professionelt og velfungerende udstyr. Fælles indsats og opretholdelse af høj kvalitet er fundamentet for vores fremskridt.
Om stillingen
Om uddannelsen
Uddannelsen består af en teoretisk og praktisk del og varer ca. 3.5 år. Den teoretiske del foregår på en skole, som passer i forhold til din bopæl, og den praktiske del foregår hos os. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Som elektronikfagteknikerlærling arbejder du med at betjene, reparere, justere og modificere højteknologisk, elektronisk udstyr. Dit arbejde vil indebære ansvar for egne opgaver og samarbejde med teamet.
Om dig
Er du klar til en spændende uddannelse?
Uanset din alder eller uddannelsesmæssige baggrund, er vi mest interesserede i din motivation for at starte en spændende rejse som elektronikfagtekniker. Det eneste krav er, at du har bestået 9./10. klasse.

Hvad ønsker vi af dig?
I Forsvaret lægger vi vægt på ansvarlighed og kvalitet. Vi ønsker derfor, at du:

• Er klar til at tage ansvar og få indflydelse på de opgaver, du får.
• Er engageret og initiativrig, med en god samarbejdsevne.
• Er i stand til at udføre opgaver alene.
• Har interesse i at arbejde i en moderne virksomhed med en blanding af værkstedsarbejde og skoleforløb.

Hvis du er klar til at lægge energi i din uddannelse og vil være en del af et team, hvor samarbejde og selvstændighed går hånd i hånd, så er vi klar til at støtte dig hele vejen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.115,83 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.673,33 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte værkmester Claus P. Laursen på 7282 1251.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønsskov på 7281 9121.

Sådan søger du
For at søge stillingen, skal du klikke på linket og vedhæfte din ansøgning, dit CV, eksamensbevis og eventuel anden relevant dokumentation. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte dokumenterne, kan du tage dem med til en eventuel samtale.

Er du 25 år?
Hvis du er 25 år eller ældre, starter din erhvervsuddannelse med en realkompetencevurdering. Erhvervsskolen vurderer dine samlede færdigheder i forhold til uddannelsen, og dette påvirker, hvordan dit uddannelsesforløb vil se ud. Husk derfor at vedhæfte dit realkompetencebevis.

Vigtige datoer
• Ansøgningsfrist: 13. september 2024
• Samtaler: Afholdes løbende
• Startdato: 1. januar 2025 eller efter aftale

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Elektronikfagtekniker
Nordjylland
Elev og Trainee
Nordjylland
Industri
Nordjylland
Styringstekniker/reguleringstekniker
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

    Elektronikfagtekniker søges til Elektronik- og El-værkstedet ved Vedligeholdelsesområde Aalborg

    Fuldtid

    Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    9500 Hobro, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Sigenvej 9, 9760 Vrå, Danmark

    Indrykket for 45 dage siden

Søg efter andre job