1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København
UDLØBET

Nationalmuseet

Co-designer

Fuldtid

Tidsbegrænset

Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2771734
|
Indrykket for 32 dage siden
Co-designer, der vil have danskerne til at lege, søges til Nationalmuseet.

Nationalmuseet tilbyder en 2-årig stilling som co-designer i et nyt forsknings- og formidlingsprogram om legende museumsoplevelser.

Er du god til brugerinddragelse i designprocesser og til at teste ideer, før de er færdigudviklede? Kan du stå i spidsen for at omsætte brugertests og samskabelse til konkrete indsigter og tidlige prototyper, der kan kvalificere koncepter og produkter? Og har du erfaring med eller mod på projektstyring, udvikling af nye designmetoder og samarbejde på tværs af kulturinstitutioner? Så er du dén, vi søger.

Nationalmuseet ønsker på tværs af sine besøgssteder at blive endnu bedre til at lave legende museumsoplevelser. Vi søger derfor en engageret og kvalificeret medarbejder til at være med til at stå for brugerinddragelse, -tests og udvikling i vores nye, strategiske forsknings- og formidlingsprogram, Moving Museums Through Play.

Moving Museums Through Play har til formål at undersøge, udvikle og evaluere legende oplevelsesdesigns i publikumsaktiviteter, undervisning og udstillinger på tværs af Nationalmuseets besøgssteder i perioden august 2024 til december 2027. Programmet, der er opdelt i tre spor, skal danne grundlaget for Nationalmuseets fremtidige arbejde med leg og skal blandt andet føre til flere legende museumsoplevelser for børn, unge og voksne på tværs af Nationalmuseets besøgssteder.

Stillingen som co-designer har fokus på hele designprocessen – fra første identifikation af behov til koncept, test og færdig oplevelse. Hvilke oplevelser, der vil være tale om, defineres i løbet af projektets indledende fase. Men der vil være tale om oplevelser i udstillingsrum på den ene eller anden måde. Projektet består af et lille team på ca. 8 personer med både design, forsknings- og formidlingsbaggrund. Du vil foruden projektholdet skulle arbejde sammen med formidlere og udviklere fra de besøgssteder, der er med i projektet. Det er derfor også vigtigt, at du naturligt har et fokus på det gode samarbejde, og er vant til at arbejde med procesfacilitering.

Arbejdsopgaver

Som co-designer vil dine væsentligste opgaver blive at:

  • Hjælpe besøgsstederne med gennemførsel af brugerinddragelse, -tests og samskabelse med relevante målgrupper og eksperter
  • Udvikle både tidlige og sene prototyper ud fra forskellige designprojekters behov
  • Omsætte resultater af brugerinddragelse, -tests og samskabelse til konkrete indsigter, der kan kvalificere koncepter og produkter
  • Bidrage til løbende udvikling af projektets overordnede designframework sammen med det øvrige projektteam
  • Bidrage til løbende formidling af projektet og dets resultater, der hvor det giver mening
Kvalifikationer

Du har højst sandsynligt en lang videregående uddannelse inden for design eller inden for et designrelateret fag og flere års dokumenteret erhvervserfaring. Du har styr på dine design thinking tools, er naturligt målgruppens stemme i udviklingsprocesser og har et stort bagkatalog af metoder.
Måske har du direkte erfaring med udvikling af museumsudstillinger. Måske henter du din erfaring fra en hel anden kontekst, hvor brugeren også er i centrum og der både er et proces- og produktfokus. Du har lyst til at arbejde med legen som det centrale tema for de oplevelser, vi skaber – uanset målgruppen. Vi vægter derudover gode samarbejdsevner og erfaring med at kommunikere med mange forskellige faggrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det primære arbejdssted er Nationalmuseet København i enheden Udstillingsdesign og Projektledelse. Der vil være projektarbejde, som er forankret ude i landet – særligt på Skibene i Holbæk og Kongernes Jelling i Jelling. Derfor vil rejsedage i moderat omfang (2-4 dage om måneden – periodevis mere og mindre) være en del af stillingen.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for Akademikere i staten.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år, og ønskes besat den 1. februar 2024 eller snarest derefter.


Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Skriftlig motiveret ansøgning
  • Curriculum vitae om uddannelse og hidtidig beskæftigelse samt andre færdigheder af relevans for stillingen
Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 16. december 2024. Samtaler vil blive afholdt i starten af det nye år.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oplevelses- og læringsdesigner, Nanna Amalie Dahl på telefon 4120 6538.


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Co-designer
København
Co-designer
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
København
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    BLAST

    Motion Designer

    Fuldtid

    Pustervig 3, 1126 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Sølvgade 48-50, 1307 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 33, 1456 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Ekvipagemestervej 10, 1438 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job