Er du fascineret af en teknisk kompleks produktion og vil du gerne lære og udfordres på dette område?
Så har Elopak Denmark A/S en ledig stilling som operatør i vores Coating-afdeling.
Coating-afdelingen består af én stor proceslinje med tilhørende støttefunktioner, som sikrer coating processen på vores produkter til henholdsvis friskmælk og langtidsholdbare produkter inden for flydende fødevarer. Processen er meget kompleks og teknisk, og derfor kræver det en god teknisk forståelse for at kunne betjene coating linjen.
Som vores nye kollega, bliver du en del af en afdeling, der har 25 medarbejdere fordelt på skiftehold samt en gruppe på 3 personer til supportfunktioner. Det ugentlige timeantal vil i gennemsnit ligge på ca. 35 timer, og du vil indgå i vores holdskift. Vagterne vil ligge i tidsrummet mandag-fredag på daghold, aftenhold og nathold + weekend (fredag-søndag) eller (lørdag-søndag). Der vil derudover være friuger som en del af vagtplanen.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Jobbet som Coating operatør præges af udfordringer, udviklingsmuligheder og stor selvstændighed. Dine ansvarsområder vil være:
At sørge for processer og vedligehold af linjen
Tilsikre at virksomhedens sikkerhedsstandarder og procedurer overholdes
Kontinuerligt fokusere på output og kvalitet
Faglige kompetencer
Vi har en klar forventning til, at du har en teknisk/faglig uddannelse eller alternativt tilsvarende teknisk eller procesorienteret erfaring
Du har kendskab til produktion og har eventuelt været vant til at arbejde i selvstyrende grupper
Vi forventer du er kvalitets- og ansvarsbevidst
Du er mødestabil
Du taler og skriver dansk
Du har erfaring med IT på brugerniveau
Kendskab til PLC-styrede anlæg vil være en fordel
Om dig som person
Du har drive og energi
Du er beslutsom, selvstændig og fleksibel
Du er omgængelig og kan lide at være en del af et team
Du kan lide løbende forandringer og nye vinkler på arbejdsformer og har en positiv indstilling - også i pressede situationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde på skiftehold
Elopak tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv løn, sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning, gode kollegaer, samt faglig og personlig udvikling igennem hele din karriere hos Elopak.
Ansøgning
Send os dit CV og et par ord om dig selv hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler og Elopak forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Grundet GDPR modtager vi udelukkende ansøgninger via vores online jobportal.
Hvis du har spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte Coating & Rollfed Slitter Manager, Jesper Melskens på telefon: 22 26 53 53.
HR-afdelingen ved Elopak forestår rekrutteringsprocessen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir