Vi søger en compliance specialist, som vil være med til at sikre, at vi følger og indfører krav og lovgivning grundigt og effektivt. Du skal støtte ledelsen i, at navigere mod de rigtige beslutninger, på et område hvor national og international lovgivning sætter sit præg på dagligdagen.
Du vil blive ansat i Enterprise Technology & Infrastructure, som sætter stor fokus på netop, at sikre at vi opfyldelse krav og lovgivning. Din vigtigste rolle bliver at omsætte forordninger til konkrete initiativer i den tekniske organisation, for derigennem at kunne demonstrere og dokumentere compliance.
Vi har ansvaret for luftfartsteknologi spredt rundt i landskabet, som servicerer luftfarten i luftrummet over Danmark, Færøerne og Grønland. Du vil derfor skulle arbejde med lovgivning og luftfartsrelateret lovgivning i Danmark, Færøerne og Grønland.
Som compliance specialist skal du være med til at sikre, at lovgivning og standarder implementeres i overensstemmelse med myndighedernes krav. Dette indbefatter monitorering af ny lovgivning og standarder, analyse af effekter samt deltage i indførelsen af tiltag. Dette betyder, at du bliver en central figur i samarbejdet mellem enheder ansvarlig for opfyldelse, og kravstillere som myndigheder på såvel national samt international plan.
Konkret har vi brug for at du:
- Deltager i høring af ny og kommende lovgivning udgivet af Trafikstyrelsen, EU og EASA
Samarbejder med enheder og myndigheder om opfyldelse af lovgivning
- Medvirker til og understøtte systematisk, proaktivt og effektivt compliancearbejde
- Indhenter og videreformidle faglig og juridisk viden på området
- Håndterer af lovgivning og standarder
- Deltager i audits og inspektioner
- Faciliterer implementering af krav
- Deltager i udarbejdelse af compliance-dokumentation
- Deltager i undervisning af medarbejdere
Du vil få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver i en stilling, hvor du kan være med til at tilpasse stillingen. Du vil blive en del af en virksomhed, hvor der er fokus på udvikling og resultater med høj faglighed og der er gode muligheder for at udvikle sig både personligt og fagligt.
Om dig Du skal have en gode kommunikative evner, og være i stand til at skabe relationer på tværs af organisationen, herunder kunne samarbejde med myndigheder på området. Du vil have veldefinerede samarbejdspartner som skal støttes i lovgivningsarbejdet.
Du skal som person have evnen til at løse analytiske opgaver, og du arbejder og præsenterer resultater selvstændigt med støtte og involvering fra andre i organisationen.
Du har eksempelvis en kandidatuddannelse inden for økonomi, jura, teknik eller lignende, men kan også have en mere operativ baggrund med compliance indsigt. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med compliance-arbejde, men vi opfordrer også nyuddannede uden den store erfaring til at søge. Vi forestiller os, at du derudover besidder nogle af følgende kvalifikationer:
- God forståelse og evne til at gennemskue komplekse problemstillinger
- Struktureret tilgang til opgaveløsning
- God til at arbejde på tværs af forskellige faggrupper og god til at kommunikere med kollegaer og samarbejdspartnere med henblik på at løse opgaven
- Har evne til at skabe forståelse for nye metoder
- Evne til at læse og tolke lovtekster og standarder
- God til at formulere dig i skrift og tale
- Positiv og udadvendt med fokus på relations skabende initiativer
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge i gennemsnit.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for gældende overenskomst i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Klar til at ansøge? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Sten Bertram Winther, på tlf.nr. 3247 8451 eller på e-mail:
[email protected].
Klik på ”
Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV
senest den 27. februar 2025