Hos Everfuel arbejder de for at gøre verden til et bedre sted ved at vise vejen til en fossilfri fremtid. De arbejder aktivt for den grønne energiomstilling ved at gøre grøn brint kommercielt attraktiv. Everfuel vokser hurtigt, og nu leder de efter den næste Everfueller, som har motivationen og ambitionen om at gøre verden til et bedre sted!
Du bidrager til at driften og sikkerheden altid er i top
Du tager din del af ansvaret for, at elektrolysen er kørende, og at trailers bliver fyldte med brint. Udstyret, som du får ansvaret for at overvåge, består af software, elektronik, mekaniske, proces- og kølesystemer. Du kommer derfor til at arbejde fagligt bredt og får en stor viden om mange forskellige tekniske områder.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Sammen med dine 5 kollegaer dækker I alle døgnets timer. Du arbejder alene på vagten i 12 timers skift og får til opgave at sikre gode overleveringer til næste vagt. Du indgår i et skiftehold, hvor du arbejder 3 dage efterfulgt af 6 dage fri. Der vil både være dag- og natholdsvagter.
Arbejdssted er Everfuel Tech-afdeling i Fredericia.
Du vil rapportere til Operations Manager - Upstream.
Hvem er du?
Du har relevant uddannelsesbaggrund, som procesoperatør eller lignende, og har erfaring med kontrolrumsarbejde. Vi ser gerne, du har erfaring med LOTO, Work Permits, Scada-systemer, Atex og PID, men vi forventer ikke, at du er dygtig på alle områder, men du skal have sans for teknik, være nysgerrig og have evne og motivation for at lære en masse nye ting.
Vi forestiller os, at du har et stærkt, teknisk orienteret mindset og hurtigt kan gennemskue komplekse tekniske systemer, så du kan finde potentielle tekniske fejl og kvalitetsproblemer. Du skal kunne tilpasse dig i realtid til varierende eller skiftende situationer for at imødekomme nødsituationer eller skiftende krav.
Du skal beherske engelsk både skriftligt og mundtligt. Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med brugen af ERP-systemer samt forståelse for komplekse regulerings- og proceduredokumenter. Da brint er under højt tryk og er en eksplosiv gas, er det ekstremt vigtigt, at du har et mindset for sikkerhed og aldrig går på kompromis med det.
Stillingen vil være perfekt for dig, hvis du kan lide at arbejde meget selvstændigt i en dynamisk og flad organisation, hvor der er mange forskellige interessenter.
Om Everfuel
Everfuel leverer grøn brint til industrien. Grøn brint er et 100% rent brændstof produceret af vedvarende energikilder, og vil spille en nøglerolle i at overkomme Europas klimaudfordringer. Virksomheden holder til på Everfuel Farmen i Høgild ved Herning og i Fredericia, hvor de bygger Europas hidtil største elektrolyseanlæg og nye attraktive kontorer. Se mere om Everfuel her.
Som medarbejder hos Everfuel tilbydes du et godt arbejdsmiljø, spændende arbejdsopgaver og mulighed for at påvirke beslutninger.
Ansøgning og kontakt
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnicitet eller religion. Vi behandler alle ansøgninger med fortrolighed, og vi afholder samtaler løbende, men pga. sommerferie forventes samtaler først afholdt i ultimo juli/primo august.
Der er ingen ansøgningsfrist og starttidspunkt er hurtigst muligt.
Så send din ansøgning samt CV til PRO&CO, som varetager denne stillingssag for Everfuel, allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO på tlf. 9660 3200.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir