Skifter Lastbil og KH OneStop søger en engageret og dygtig Controller til en spændende stilling i nyoprettet Shared Service Center. For at styrke fagligheden og robustheden i vores støttefunktioner opretter Skifter Lastbil A/S og KH OneStop A/S et fælles Shared Service Center.
Som et led i den proces søger vi en struktureret og forretningsorienteret controller, som vil være med til at videreudvikle økonomiafdelingen og sikre, at den bliver en aktiv sparringspartner for driftsorganisationen i begge driftsselskaber.
Som Controller vores Shared Service Center vil du komme til at arbejde med både komplekse regnskabs- og økonomirelaterede problemstillinger samt faste månedlige opgaver og forskellige projekter. Du vil få en central rolle og blive en del af en organisation bestående af engagerede kollegaer, som alle arbejder i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med mulighed for at tage ansvar og præge sin egen arbejdsdag og opgaver.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder Du vil indgå i et team på i alt 8 personer og ligeledes komme til at arbejde samme med driftsorganisationen i vores øvrige afdelinger.
I jobbet vil du b.la. blive involveret i
• Månedsafslutninger og intern ledelsesrapportering
• Controlling af omkostninger
• Udarbejdelse af materiale til årsregnskab
• Udarbejdelse af budgetter og forecasts
• Afstemninger og analyser
• Effektivisering af interne processer og kontrolmiljøer
• Skatte- og momsmæssige forhold samt indrapportering til myndigheder
• Udvikling og optimering af vor rapporteringsløsning i Power BI
• Ad hoc-rapportering samt deltagelse i diverse projekter
Du tilbydes et spændende og ansvarsfuldt job med muligheden for stor selvstændighed i forhold til at skabe resultater og udvikle dig både fagligt og personligt. Arbejdet er fleksibelt og med frihed til at planlægge og sikre god balance mellem job og privatliv, dog må spidsbelastningsperioder påregnes ifm. større opgaver og projekter.
Vi forventer, at du har lyst til en grundig oplæring inden for afdelingens forskellige funktioner og bidrage til den daglige operationelle drift og udvikling i afdelingen.
Hvem er du - Du har en passende uddannelsesmæssig baggrund og god regnskabsforståelse
- De sidste par år har du måske arbejdet i revisionsbranchen, alternativt som controller eller juniorcontroller i en økonomifunktion
- Du er ansvarsbevidst, ambitiøs og besidder gode analytiske evner
- Du er detaljeorienteret og systematisk
- Du arbejder selvstændigt og struktureret henimod fastlagte deadlines
- Du har systemforståelse og gode IT-kundskaber - gerne erfaring med Microsoft Dynamics Business Central (dog ikke et krav)
- Du er superbruger i Excel og gerne erfaring med Microsoft Power Bi
- Du er nysgerrig og uformel i din væremåde og evner at være pragmatisk omkring løsninger i samarbejde med dine interessenter
Ansættelsesvilkår Der tilbydes en fuldtidsstilling med en lønpakke, der modsvarer kravene til stillingen, hertil pensionsordning, fritvalgsordning og sundhedsforsikring. Desuden er der en aktiv personaleforening.
Om os: Skifter Lastbil er en af Danmarks største lastvognsforhandlere med 5 afdelinger i henholdsvis Herning, Holstebro, Aabenraa, Padborg og Esbjerg. Virksomheden forhandler og servicerer Volvo og Renault lastbiler.
KH OneStop er dansk eneforhandler af Thermo King- og Frigoblock transport køleanlæg, og er i dag landets førende serviceleverandør til transportbranchen. Vores unikke koncept, OneStop, gør det muligt for vores kunder at få udført alle deres services ét sted.
Samlet driver koncernen salg og service af vores ydelser fra 15 lokationer i Danmark, og beskæftiger omkring 330 medarbejdere.
Vi er privatejede og kendetegnes ved en flad og uhøjtidelig organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi brænder for at gøre en forskel og forsøger hele tiden at udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe den bedste oplevelse i hverdagen, for både kunder og medarbejdere.
Vi tilbyder gode personalevilkår, herunder sundhedssikring, fritvalgsordning og pensionsordning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning Hvis du vil vide mere om denne spændende mulighed som økonomi assistent kan du kontakte CFO Søren Merrild på telefon 73302540. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 2. marts 2025 og gerne før, da vi løbende kalder ansøgere til samtale.
Opstart er hurtigst muligt.
Vi gør opmærksom på, at vi håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via linket i denne annonce. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til GDPR.