1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vesthimmerland

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Controller til økonomiafdelingen på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG)

Fuldtid

Permanent

Østre Boulevard 10, 9600 Aars, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2823986
|
Indrykket for 2 dage siden
Kan du mestre tallene og sikre økonomisk overblik kombineret med at yde en god service?

Vi leder efter en engageret kollega til en nyoprettet stilling, der deler vores værdier, og som har lyst til en afvekslende hverdag med en kombination af faste driftsopgaver og tungere økonomiopgaver.



Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger en ny kollega til økonomiteamet, der varetager HEG’s samlede økonomistyring, herunder budgetlægning, periodeopfølgning og regnskabsafslutning. I det daglige har teamet tætte relationer til ledelsen samt de enkelte afdelinger. Økonomiteamet består af 5 medarbejdere.



Hvad kan du forvente af stillingen?

Som controller bliver du sammen med teamlederen for økonomiafdelingen ansvarlig for udarbejdelse af budgetter og regnskab. Du vil derudover skulle varetage en række opgaver indenfor tilskudsadministration, projektøkonomistyring samt øvrige opgaver som vi sammen med dig og dine interesser fastsætter.


Teamet har stort arbejds- og opgavefællesskab og indbyrdes afhængigheder, der indebærer at man som kollega har øje for økonomiopgaver uden for eget områder. Vi bestræber os på at ”spille hinanden gode” via vores specialistfunktion indenfor det enkelte økonomiområde. Det forventes at man er indstillet på at understøtte andre opgaver i perioder, hvor der måtte være særlige udfordringer at løfte i teamet.



Opgaverne vil primært være:

  • Udarbejdelse af budgetter indenfor konkrete afdelinger i samarbejde med teamlederen
  • Projektøkonomistyring af ekstern finansierede projekter
  • Afstemning og administration af tilskud fra ministeriet
  • Drive tværgående opgaver i samarbejde med de øvrige i teamet
  • Deltagelse i diverse udviklingsopgaver i teamet


Din faglige profil som vores nye kollega:

Der vil i stillingen blive lagt vægt på, at du har bred interesse for økonomi. Du trives med at levere valide tal og løsninger på et højt niveau i samarbejde med teamlederen, som skal bidrage til den løbende økonomistyring.

I økonomiafdelingen sætter vi en stor ære i at yde en god service overfor vores øvrige kollegaer, hvorfor dette er et vigtigt element i din faglige profil.



Relevant faglig baggrund kunne være:

  • Du har en relevant økonomisk baggrund og gerne nogle års erfaring med økonomiopgaver, som f.eks. uddannet indenfor regnskab, revision eller anden regnskabsmæssig baggrund.
  • Erfaring med lignende budgetopfølgningsopgaver i andet regi er en fordel.
  • Kendskab til Statens kontoplan og statens systemer – herunder Navision Stat – vil være en fordel, men ikke et krav.


Udover de faglige kompetencer finder vi det også vigtigt, at du som person er:

  • God til at holde overblik uden at overse de væsentlige detaljer
  • Systematisk og har struktureret tilgang til opgaverne, med fokus på at overholde deadlines
  • God til at håndtere mange opgaver samtidig og god til at prioritere tiden herefter
  • Selvstændig opgaveløser, der aktivt er indstillet på at indgå konstruktivt i løsning af teamets opgaver
  • Proaktiv, besidder godt humør og en positiv tilgang til opgaverne


Det får du til gengæld

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser er en god arbejdsplads i løbende udvikling. Du vil indgå i et team med engagerede kollegaer, som sætter en ære i deres arbejde. Du vil komme til at referere til teamlederen for økonomi og indkøb.


Som team arbejder vi hele tiden med at udvikle vores arbejdsgange og –processer, samtidig med at vi holder fokus på trivsel og balance mellem arbejde og fritid.


Tonen er uhøjtidelig og åbenhjertig tilsat en god portion humor. Vi tilbyder derfor en arbejdsplads med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og det interne, sociale liv.


En arbejdsplads med godt kollegafællesskab, som dyrkes i en aktiv personaleforening med bl.a. fester, rabatordninger, familiedage m.v.


Der er som controller gode muligheder for efter- og videreuddannelse afhængig af den baggrund du kommer med.



Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen som controller er en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.



Yderligere information

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Natalie Thuesen, tlf. 61 55 40 06, mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Controller
Nordjylland
Controller
Vesthimmerland
Økonomi
Nordjylland
Økonomi
Vesthimmerland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job