Kunne du tænke dig at bidrage til en effektiv økonomistyring i Banedanmark? Så er du måske vores nye controller i driftsøkonomisektionen!
Driftsøkonomi er netop nu i gang med at udvikle økonomistyringsprocesserne samtidig med, at vi sikrer en god stabil drift i vores kerneopgaver. For dig betyder det, at du får en spændende mulighed for at være med til at økonomistyre og få en bidragende rolle med masser af muligheder og arbejdsopgaver, der netop matcher dine præferencer.
Udover klassisk økonomistyring, skal der analyseres, formuleres notater og udarbejdes processer, hvilket du kan komme til at være med til helt fra starten.
Driftsøkonomi er fortsat i rivende udvikling og vi har derfor brug for flere nye dygtige medarbejdere. Vi har ansvaret for løn- og driftsøkonomien i Banedanmark, herunder udarbejdelse af budgetter, prognoser og ledelsesinformation. Derudover arbejder vi med forskelligartede økonomiske problemstillinger i en kompleks organisation med mange aktiviteter og store analyser i de kommende år.
I din nye sektion er der 12 medarbejdere, 3 studentermedhjælpere, en teamleder og en sektionschef. Driftsøkonomi hører organisatorisk under området Koncernøkonomi som sammen med området Anlægs- og Infrastrukturøkonomi udgør det samlede økonomiområde med i alt ca. 90 medarbejdere.
Økonomistyring og rådgivning
Du vil få mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af forskellige opgaver, herunder bl.a.:
Arbejdet i Driftsøkonomi er kendetegnet ved en hyppig dialog med de øvrige sektioner i Økonomi og andre områder i Banedanmark. Forvent derfor en omskiftelig arbejdsdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader ud i organisationen.
Simon Baun Knudsen, som controller i Driftsøkonomi udtaler:
”I Driftsøkonomi værdsætter vi at finde balance mellem det faglige og det sociale. Det er altid muligt at række ud til sine kollegaer og finde løsninger i fællesskab, hvilket er med til at gøre hverdagen sjov og lærerig.”
Din nye arbejdsplads er fuld af spændende opgaver og gode kollegaer
Som medarbejder hos os, vil du få en arbejdsplads med sundhedstilbud, betalt frokostpause og med fokus på balance mellem arbejde og privatliv. Du strukturerer selv din egen arbejdsdag, og der er mulighed for hjemmearbejde.
Vi tilbyder et miljø, hvor videndeling og sparring er en integreret del af dagligdagen. I en travl hverdag vil du altid finde støtte fra kollegerne, som står klar til at byde ind med hjælp og sikre gode resultater. Du bliver ført godt ind i opgaverne og klædt på i forhold til at kunne løse dem.
Der er mulighed for at deltage i dialogen om dine arbejdsopgaver, hvilket giver dig indflydelse på deres sammensætning. Fordelingen af arbejdsopgaver evalueres løbende for at sikre en god og balanceret fordeling.
Du får arbejdsplads på vores hovedkontor tæt ved Fisketorvet og Dybbølsbro station.
God talforståelse og en struktureret tilgang til arbejdsopgaver
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det væsentligste, men vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund med relevans for de opgaver, du skal løse. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring med budgettering og controlling.
I sidste ende er det din evner, personlige engagement og motivation, der vægter højst. Det er vigtigt, at du arbejder metodisk og generelt har en god talforståelse. Lige så vigtigt er det, at du er i stand til at formidle dine pointer klart og tydeligt videre til andre, som ikke har samme baggrund som dig. Du formår at opbygge tillidsfulde relationer og trives i sparringsrollen.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt sektionschef Stine Runge på telefonnummer 2118 8212.
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir