1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

Krifa

COO til Krifa

Fuldtid

Permanent

Klokhøjen, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Mindshare A/S
ID: 2789475
|
Indrykket for 11 dage siden

Vil du danne partnerskab med og forløse potentialet hos næsten 200.000 danskere? Har du det, der skal til for at vende en medlemsudvikling i en af de førende danske fagforeninger? Og kan du se fidusen i at koble knivskarpt købmandskab med stærke værdier?

 

Vi tilbyder en rolle, der giver dig muligheden for at indgå i den øverste ledelseskvintet i Krifas administrative organisationen. Som den nye COO vil du være dybt involveret i de strategiske overvejelser og have stor betydning, når disse både formes og udleves. Du vil blive udfordret (og forventes selv at gøre det samme) til at tænke i helhed og sammenhæng. Krifa ønsker at styrke sin kommercielle tilgang og professionalisme – og her får din ledelse og funktion en afgørende betydning.

Hos Krifa kræver COO-rollen både en købmands næse for forretning og en forandringsleders smittende engagement. Den daglige drift og udvikling af Krifa Fagforening vil blive dit ansvar. Du bliver ansvarlig for, at den daglige drift sigter mod effektiv opnåelse af strategiske mål. Hos Krifa står du i spidsen for at lede og udvikle de centrale produkter: Krifa Fagforening, Krifa Start for unge under uddannelse og Krifa Selvstændige for små erhvervsdrivende. Det vil du gøre i tæt samarbejde med dine 5 ledere, som du har i direkte reference, samt de ca. 130 medarbejdere - alle primært baseret i Aarhus. Du vil opleve en organisation med en stærk kultur, loyale og dygtige medarbejdere – og et værdisæt, der udleves på tværs af alle niveauer. Organisationen er nysgerrig og selvfølgelig spændt på nylige og kommende forandringer – men alle er tændte på at flytte Krifa fremad. Du får ansvar for produktudvikling og økonomi, og for at understøtte og eksekvere strategien i tæt samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe og i samspil med hovedbestyrelsen.

 

Styrket kommercielt fokus – men samme stærke værdier

Krifa er en medlemsejet, demokratisk og tværfaglig fagforening og a-kasse, der ser sig selv som partner for det gode arbejdsliv. Krifa følger sine medlemmer gennem hele arbejdslivet, altid med fokus på det hele liv og det hele menneske. Den seneste tid har Krifa gennemført en ny organisations- og ledelsesstruktur, som har styrket fokus på de to kerneprodukter - A-kasse og Fagforening. Disse ændringer understøtter den overordnede målsætning om at kunne koble et stærkt værdisæt med et mere kommercielt perspektiv. Krifa vil have sin markedsberettigelse i netop at have tydelige og stærke værdier, der gør en mærkbar forskel i service og adfærd.

Netop det bliver en af dine primære opgaver - at sikre, undersøge, udfordre og være nysgerrig, så Krifas produkter altid matcher markedets efterspørgsel og er økonomisk bæredygtige. En af dine første opgaver vil fx være at arbejde for at øge medlemsloyaliteten og dæmme op for tilbagegang i medlemstal. Derfor skal du bl.a. arbejde analytisk og systematisk med medlemsdata og udvikling af nye initiativer. Din rolle bliver bl.a. at sikre, at Krifas tilbud kontinuerligt forbedres for at sikre kommerciel succes.

 

Om dig

Vi søger en erfaren leder med en relevant videregående uddannelse og et stærkt kommercielt mindset. Du har erfaring med produktorganisering og strategisk ledelse, gerne fra abonnementsforretninger eller medlemsorganisationer. Du er kendt for at være en dygtig forandringsleder, du har evnen til at skabe følgeskab og ro i en organisation i forandring, og du er kendt for at være en rollemodel gennem din adfærd og praksis. Du har personligt drive og sætter mål, som du forfølger med beslutsomhed. Du er autentisk, tillidsskabende og arbejder ud fra en helhedstænkende tilgang, hvor du tænker på hele Krifa og ikke kun dit eget område.

Yderligere information

For uddybende information om stillingen kan du række ud til konsulent Peter Debel Jacobsen fra Mercuri Urval på 5076 1200 eller direktør og partner Jesper Lund på 4045 3435.

Ansøgningsfristen er den 1. januar 2025 kl. 23.59 og du søger stillingen via linket. Der vil være 1. samtaler den 6. januar og 2. samtaler den 17. januar. Imellem de to samtalerunder vil der være et testforløb. Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2025. Dit primære arbejdssted er på Krifas smukke og velfungerende hovedkontor i Aarhus, Klokhøjen 4. Du kan læse flere detaljer om stillingen i det uddybende notat.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Produktchef
Aarhus
Produktchef
Midtjylland
COO
Aarhus
COO
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    ConfidenceSearch

    Product Manager - tekstil / private label

    Fuldtid

    8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Dusager 22, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Alstrup Alle 10, 8361 Hasselager, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Alstrup Alle 10, 8361 Hasselager, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Mosevej 5B, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Produktchef
Aarhus
Produktchef
Midtjylland
COO
Aarhus
COO
Midtjylland