Kan du udvikle, understøtte og accelerere den kommercielle udvikling som landechef for det danske selskab? Brænder du for salg og ledelse i en virksomhed, der understøtter den grønne omstilling? Har du erfaring med at drive vækst i en virksomhed, der sætter standarden for sin branche? Så er du præcis den, vi søger.
Accelerering af kommerciel vækst, der understøtter en ambitiøs og realistisk vækststrategi
Med reference til CCO får du som Country Manager fuldt P&L ansvar for det danske selskab og dermed ansvaret for at accelerere den kommercielle udvikling af Bramidan Danmark. Du får en central rolle i at drive vækst, optimere salgsstrategier og stå i spidsen for en dedikeret organisation på 35 medarbejdere. Du får ledelse af en servicechef og har derudover 4 sælgere i direkte reference. Du bliver en nøglespiller i virksomhedens globale kommercielle ledergruppe og arbejder tæt sammen med dine øvrige landechefkolleger og deler best practice for at styrke Bramidans markedsposition og derigennem sikre succes på det danske marked. I rollen får du ansvaret for at forme og implementere strategier, der ikke kun understøtter, men også accelererer Bramidan Danmarks forretningsmæssige fremgang. I rollen er du solidt støttet af koncernfunktioner såsom marketing, leadgenerering, økonomi, tilbud, rapportering og øvrige salgsadministrative processer, så du hele tiden kan fokusere på og drive den markedsvendte udvikling. Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
Du bliver en del af en anerkendt, international virksomhed med høje ambitioner og et stærkt fokus på grøn omstilling. Bramidan arbejder målrettet med miljøvenlige udstyrsløsninger inden for affaldshåndtering, understøttet af innovative og digitale serviceløsninger, herunder Bramidans IOT-platform BRA-IN. Du får en central rolle i et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, der deler passionen for innovation og bæredygtige løsninger.
Kommerciel leder med hands-on tilgang til salg og vækst
Du har en kommerciel baggrund understøttet af teknisk interesse med en naturlig evne til at drive både salg og ledelse. Din erfaring med at implementere robuste processer har gjort dig i stand til at skabe struktureret og skalerbar vækst, hvilket gør dig i stand til at udnytte mulighederne for at videreudvikle et kvalitetsbrand og øge markedsandelen på det danske marked. Du er både visionær og handlekraftig og er kendt for at drive positive forandringer succesfuldt samt skabe resultater med en høj grad af følgeskab. Din stærke forretningsforståelse gør, at du effektivt kan analysere markedet og markedsbehov. Du kender til Commercial Excellence og dermed digitalt understøttet salg og markedsføring, ligesom du kan se en spændende opgave i fortsatte digitale transformationer og e-commerce-initiativer som motor for den kommercielle vækst. Desuden gør din erfaring med B2B-salg, direkte salg til end users og salg gennem forhandlere dig særligt godt rustet til at omsætte salgsstrategier til effektiv eksekvering på tværs af salgskanaler – med fokus på retning, indsatsstyring samt synlig og involverende ledelse i rollen som spillende træner. Du behersker både dansk og engelsk flydende og tilpasser din kommunikation effektivt afhængigt af situationen og de personer, du arbejder med.
Send dit cv
Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir