Vi er et voksende abonnementsbaseret medie, der i 2021 blev sat i verden for at levere kritisk uafhængig journalistik, der afslører magtmisbrug og sætter vigtige dagsordener. Det er nu tid til at tage næste skridt i forhold til vores tech drift- og udvikling. Derfor søger vi en erfaren og entrepreneurial Chief Technology Officer (CTO) til at tage ansvar for vores tech strategi og team.
Vi er et rent digitalt medie, og vores digitale platforme og infrastruktur spiller en meget central rolle for at kunne være en vigtig stemme i samfundet. Fundamentet er et stabilt driftssetup, så vores journalistik altid udkommer og er tilgængelig kombineret med et konstant fokus på udvikling af kundeoplevelsen. Vi har eksisteret siden 2021, og er stadig den nye spiller på markedet - derfor er vi super agile og omfavner nye ideer og teknologier. Så længe det er med til at bringe vores samfundsrelevante og kritiske journalistik til vores betalende abonnenter.
Vi søger nu en CTO, der kan lægge en ny strategi for vores tech, der skal tage os til det næste niveau.
Vi arbejder på kompromisløst at afdække væsentlige historier, afsløre magtmisbrug, og sætte dagsordener, der ellers overses. Altid med den enkelte borger og samfundet som helhed for øje. Vi tror på gennemsigtighed, integritet og modet til at sige det, der skal siges. Vi er heller ikke venner med nogen, og vi siger nej til mediestøtte og annoncører, og er således kun i lommen på vores abonnenter. Kun på den måde kan vi lave fuldstændig uafhængig kritisk journalistik til gavn for den enkelte borger og samfundet som helhed.
Vi blev stiftet i juni 2021 af blandt andre Mads Brügger, og eksisterer i dag i Danmark og på Færøerne, hvor vi udgiver artikler og podcasts på egne platforme (web og app) samt SOME og nyhedsbreve. Vi har i begge lande oplevet stor vækst i antallet af betalende medlemmer.
Udvikle strategi for den tekniske infrastruktur, der skal sikre en stabil drift, agil udvikling og en skalérbar backend til understøttelse af en voksende abonnementsforretning baseret på daglig produktion og publicering af journalistisk indhold
Ledelse af den tekniske afdeling bestående af tre personer inkl. CTO
Implementere de optimale processer for agil udvikling i organisationen
Sikre stabil drift inklusiv systemer og processer ved fejl og nedbrud
Hands-on ansvar for eksisterende løsninger og legacy-kode
Etablere tæt samarbejde med redaktionen i Danmark og Færøerne samt de kommercielle teams
Være på forkant med udvikling inden for AI, der kan understøtte forretningen og produktet
Du skal have minimum 5 års erfaring som enten full stack udvikler eller CTO
Du skal have erfaring med at lede tekniske teams og være stærk til at koordinere på tværs af organisationen
Du skal kunne sætte strategien for en mere moderne og skalérbar techstack, men samtidig have bred forståelse for vores legacy i form af TypeScript, Node.js, PHP og Wordpress.
Du skal hurtigt kunne tage ansvar for vores nuværende kodestack bestående af Wordpress CMS, PHP Laravel og Typescript Node.js
Du skal have en god forståelse for DevOps, så du kan varetage vores infrastruktur, som i dag er hosted på Google Cloud og administreres med Kubernetes og Terraform. Derudover benytter vi Cloud SQL (Mysql) og Redis.
Du skal ikke nødvendigvis være app-udvikler, men da vores abonnenter primært bruger os med native iOS og Android apps, skal du kunne navigere i dette felt og ikke være bange for at dykke ned i det.
Mulighed for at forme og påvirke vores strategi og tech stack
Mulighed for at arbejde i en vækstorienteret medievirksomhed.
Konkurrencedygtig lønpakke
Vi håber, at du vil være med til at bygge fremtidens mest uafhængige og kompromisløse journalistiske medie. Det er der nemlig brug for.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og eventuelt byde dig velkommen som vores næste CTO. Du bedes sende dit CV samt en kort og præcis beskrivelse af, hvorfor du er den rigtige kandidat til Frihedsbrevets kommercielle direktør, Peter Dorn-Rasmussen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir