Brænder du for at skabe en enestående kundeoplevelse, og finder du stor glæde i at være det positive indspark i andres hverdag?
Så læs med her - det er måske dig, vi står og mangler!
Op mod hver anden dansker bøvler med søvnen på den ene eller anden måde. Det synes vi er alt for mange, og det har vi besluttet os for at gøre noget ved. Vi startede derfor anew sleep, som i dag er et forholdvist nyt, men allerede utroligt stærkt og hurtigt voksende brand med et godt produktsortiment, spændende content-univers og best-in-class kundeservice - og det er her du kommer ind i billedet.
Vi står netop nu og mangler den næste kundeservice-stjerne til vores team, som deler vores brændende ønske om at hjælpe og levere top service. Men lad os lige starte med at fortælle lidt om, hvorfor vi selv er så utroligt stolte og ambitiøse omkring arbejdet med kundeservice.
Kundeservice er kernen i vores forretning, for uden glade og tilfredse kunder var vi ikke, hvor vi er i dag. Vi ved derfor, hvor vigtigt det er med en nærværende og grundig service, når alt salg foregår online. Kundeservice har en bred viden om, hvad der rører sig blandt kunderne og i forretningen, så på den måde har man som kundeservice også en nøglerolle i virksomhedens drift.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Stillingen som kundeservice hos anew sleep er helt unik, da den giver dig:
En dyb indsigt i kundekontakten og den gode samtale. Vi gør os særligt umage med at give en vejledning udover det sædvanlige, og det sørger vi selvfølgelig også for at lære dig
En god situationsfornemmelse og samtaleteknikker, som man kan bruge i mange situationer både på og udenfor arbejdet
Gode research skills - vi ved ikke alt, men vi ved, hvordan vi finder svaret lynhurtigt og præcist
Lækre kontorfaciliteter på Vesterbro med en fremragende kantine
Ungt og inspirerende arbejdsmiljø - vi deler også kontor med et inspirerende marketingbureau
Fleksibilitet i arbejdsdagen med mulighed for f.eks. Hjemmearbejde
Vores forventninger til dig
Det var lidt om, hvad du kan forvente af os, og vi har også nogle forventninger til dig, som skal være vores kommende medarbejder. Vi forventer, at du:
Enten har erfaring fra kundeservice eller lignende stillinger i servicebranchen, eller at du har et brændende ønske om at lære det og blive god til det. Entusiasmen og lysten til at hjælpe er det vigtigste for os
Møder nye opgaver med gå-på-mod og udfører dem grundigt og struktureret
Er i stand til at arbejde selvstændigt og har en tro på egne evner
Får energi af forskellige interaktioner med mennesker og drives af at hjælpe kunderne godt i mål
Har en basal forståelse for IT og er lærenem i forhold til nye systemer
Kommunikerer godt på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt
Dine primære opgaver
En almindelig arbejdsdag hos anew sleep indebærer mange spændende ting, men dine primære ansvarsområder bliver:
Håndtering af kundehenvendelser i vores kundeservicesystemer
Dialog med kunderne via telefonen - det indebærer både spørgsmål og vejledning til produkterne og vores services, hjælp til en specifik ordre eller bare en snak om gode søvnvaner
Community management på vores Trustpilot, Facebook og Instagram, herunder besvarelse af kommentarer og beskeder på opslag, annoncer og anmeldelser
Behandling og løbende opfølgning på kundesager i vores webshopsystem og lagersystem, herunder løbende dialog med vores lager for at sikre en gnidningsfri proces
Indsamling og behandling af feedback og data fra kunder, som bruges til produktudvikling, optimering af hjemmesiden og nye marketingtiltag.
Praktisk information
Stillingsbetegnelse: Customer Care Specialist
Arbejdstimer: Deltid, 15-20 timer om ugen. Typisk mellem kl. 10-15 alle hverdage (lukket onsdag)
Løn: Afhænger af kvalifikationer
Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Tiltrædelse: 1. maj (senest 1. juni 2025)
Vi ser gerne, at du kan tiltræde rollen 1. maj 2025, hvor du vil gennemgå et grundigt oplæringsforløb med vores nuværende kundeservicemedarbejder, Mathilde, som du også vil møde til samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, eller er du klar til at sende din ansøgning og CV allerede i dag?
Så kontakt Mathilde Ludvigsen på [email protected] - hun glæder sig til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir