1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Slagelse
Nyt job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Antvorskov

Dækmand til Værksted Slagelse ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2833182
|
Indrykket i dag
Vil du være en del af et professionelt og engageret team? Så er det måske lige dig vi står og mangler.

Værksted Slagelse er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets vedligeholdelsestjeneste. Vi består af ca. 90 rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer og opgraderinger af forsvarets landbaseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.

Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, her udfører vi primært opgaver for Forsvaret, samt vores dækværksted.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et solidt fællesskab i en professionel enhed.

Om stillingen

Din primære opgave vil være at

  • Renovere og reparere RUNFLAT-hjul til PIRANHA, EAGEL, MAN og Scania.
Dæk værkstedet på Noret er på nuværende tidspunkt det eneste sted i forsvaret, hvor vi arbejder med renovering af RUNFLAT.

Du vil løbende blive opkvalificeret inden for relevante områder.

Derudover vil du blive tilbudt at deltage i et kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT.

Om dig

Du har kørekort til Kategori B, og det er ønskeligt at du har gaffeltruckcertifikat.

Du kan læse og forstå dansk og engelsk, da flere af vores manualer er på engelsk. Herudover skal du beherske IT på brugerniveau.

Erfaring er ikke et krav, hvis du har teknisk snilde og forståelse, samt interesse og motivation til at lære.

Som person er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i rette tid og mængde.

Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Korsør

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 41 93 86 55.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2025 Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse heraf.

Ansættelse efter aftale.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses- og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO- og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder geografisk fordelt over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mekaniker
Slagelse
Mekaniker
Sjælland
Håndværk og service
Slagelse
Håndværk og service
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Job Team Vestsjælland v/ Bo Bødker

    Håndmand til Maskinførere søges

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Nyt job
    Nyt job

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job