Du får her muligheden for at blive en del af et nyt koncept, i et marked, som er i eksplosiv vækst.
Til Clevers lynladestation i Kolding søger Coor en stationsleder, der forstår sig på god kundeservice. Du er med til at skabe rammerne for en bæredygtig og meningsfuld pause, når vi byder velkommen indenfor i prisvindende omgivelser til baristakaffe og kvalitetsmad for dem på farten.
Clevers mission er at tilbyde meget mere end lynhurtig opladning af bilen. På lynladestationerne bliver pausen på turen gentænkt i de grønne opladningsoaser, hvor man kan tage en meningsfuld pause, mens egne- og bilens batterier oplades til resten af turen. Kundeoplevelsen er altid i centrum, og det gælder naturligvis også i caféen, hvor råvarer bliver nøje udvalgt ud fra et ønske om økologi og danske sæsonråvarer.
Arbejdssted, arbejdstid og tiltrædelse
Arbejdssted: Kokholm 4A, 6000 Kolding
Du vil tiltræde stillingen en måned inden åbning. Det forventes, at du kan tiltræde stillingen primo juli 2025.
Din rolle som leder
Som leder er det dit ansvar at lynladestationen lever op til den ønskede standard.
Efter grundig on-boarding hos Coor, inklusiv besøg på ”søster-café”, vil du få ansvaret for opstarten af caféen og dit nye team, som består af 4-6 serviceassistenter. Du rapporterer til kontraktdirektøren, som kommer til at bistå dig med sparring mv. Det er dit ansvar, at teamet bliver klædt på til opgaven og at de kan arbejde selvstændigt.
Det forventes, at du indgår i vagtplanen og i de daglige rutiner og praktiske gøremål på lige fod med dine medarbejdere.
Eksempler på daglige arbejdsopgaver:
Dine kvalifikationer og lidt om hvem du er?
Vores kommende leder er en god teamplayer, er serviceminded til fingerspidserne og går forrest som det gode eksempel. Du har gode kommunikationsevner, er empatisk og evner til at håndtere konflikter konstruktivt. En effektiv teamplayer er fleksibel, lydhør og engageret i teamets overordnede mål og trivsel.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du fremviser din straffeattest inden kontrakt indgåelse.
Kom og arbejd hos os
Vi gør det nemt for dig. Send dit CV og et par linjer om hvorfor du synes denne stilling lige er dig. Du søger via Coor.dk
Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når rette kandidat er fundet. Vi modtager ikke ansøgninger på mail. Vi opfordrer dig til at undlade foto, da vi foretrækker en upartisk rekrutteringsproces.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir