Har du lyst til at lede en gruppe dybt engagerede sundhedsplejersker, der brænder for at gøre en forskel for gravide og børn og unges sundhed og trivsel? Og har du mod på at stå i spidsen for en faglig og nytænkende retning i Sundhedsplejen, hvor afdelingens betydning i forhold til at reducere ulighed i sundhed for børn og unge er i højsædet? Så læs videre her!
Pr. 1. juni 2025 søger vi en daglig leder, der sammen med medarbejderne og afdelingens faglige koordinator skal sikre en stabil drift og videreudvikle Sundhedsplejen. Vi søger en daglig leder, der kan balancere mellem hensynet til effektive og rettidige indsatser til familierne, sundhedsfaglig udvikling og kvalitet samt et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne.
Om jobbet
Som daglig leder af Sundhedsplejen kommer du til at lede en afdeling med 18 dedikerede sundhedsplejersker, som hver dag sætter en lid i at gøre en forskel for familier i hele kommunen.
Du får mulighed for at forme Sundhedsplejens fremtidige retning og virkeliggøre nogle af dine ambitioner på området med udgangspunkt i det faglige udviklingsarbejde, der allerede er igangsat i Sundhedsplejen. Eksempelvis er der igangsat et fokus på en ændret sundhedskommunikation og en mere sundhedspædagogisk tilgang til børnene og deres familier. Det ligger dig naturligt, at dette udviklingsarbejde sker i tæt dialog og samarbejde med sundhedsplejerskerne og den faglige koordinator.
Du forventes derudover at bidrage aktivt ind i ledergruppen i Sundhedscentret. Ledergruppen består ud over den daglige leder af Sundhedsplejen af yderligere 4 daglige ledere, 3 udviklingskonsulenter og en afdelingsleder for hele Sundhedscentret. Her vil du opleve at være en del af et lederteam, hvor der findes masser af sparring og opbakning, men hvor du også får frihed til at sætte dit ledelsesrum og udvikle dit personlige lederskab.
Hvem er du?
Vi søger en daglig leder med en sundhedsfaglig baggrund og indsigt. Du kan være uddannet sundhedsplejerske eller sygeplejerske, men du kan også have en anden sundhedsfaglig baggrund. Du har en stærk ledelsesidentitet og formår at balancere tydelighed og rammesætning med medarbejderinvolvering. Du har en tværfaglig indsigt og forståelse for Sundhedsplejens samarbejde med aktører i andre afdelinger, både internt i kommunen og eksternt.
Sundhedsplejen består af selvstændige medarbejdere, som er vant til frihed under ansvar. Du skal derfor kunne delegere, men samtidig stå fast på udviklingen af en fælles faglig praksis. Vi søger dig som er systematisk og struktureret. Vi søger dig som brænder for at inspirere og udfordre, og som sætter en ære i at se Sundhedsplejen udvikle sig.
Vi forventer, at du
Vi søger en daglig leder - gerne med et par års ledererfaring, men vigtigere er den rette personprofil. Vi værdsætter unikke perspektiver, og vi tror på, at den rette personlighed er vigtigere end længden af et CV.
Hvem er vi?
I Sundhedsplejen er der søsat forskellige udviklingstiltag, som du vil skulle fortsætte arbejdet omkring:
Organisatorisk er Sundhedsplejen en del af Sundhedscentret i Sønderborg Kommune. Udover Sundhedsplejen rummer Sundhedscentret også Forebyggelsesenheden, Træningsenheden og Kompetencecenter for Hjerneskade, Tandplejen, Ungeteamet og de forebyggende hjemmebesøg. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.
Løn- og ansættelsesvilkår
37-timers stilling med ansættelse fra den 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune. Ansættelsesstedet er Sundhedscentret, Grundtvigs Alle 150, 6400 Sønderborg.
Ansøg stillingen
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfristen er onsdag den 2. april 2025. Udvælgelse vil ske fredag den 4. april 2025, og vi forventer at gennemføre første runde af ansættelsessamtaler tirsdag den 8. april 2025. Ved behov forbeholder vi os ret til at indkalde til en 2. samtalerunde torsdag den 10. april 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Video til Sundhedscentret:
https://www.jottacloud.com/s/2427d576a9d091b47449ac328d5dabd2477
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir