Vi brænder for at arbejde omsorgsfuldt og professionelt med 0-3-årige børn. Vi elsker at arbejde i et team der sammen skaber en hyggelig, sjov og tryg dagpleje for 10 børn. Vi søger hurtigst muligt en kollega der har lyst til dagligt tæt samarbejde med to dagplejere i stordagplejen i Tolderhuset. Ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du er med til at sætte dit præg på dagen, og hvor du selv planlægger dagens program sammen med de to andre dagplejere? Så er det måske dig, vi mangler.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet - det er dit engagement og erfaring i børns trivsel og udvikling og din lyst til at arbejde med de styrkede pædagogiske læreplaner derimod.
Vi mangler lige præcis dig, som har lyst til et tæt samarbejde om at skabe en rolig, kærlig og sjov stordagpleje i et team af engagerede dagplejere, og som kan starte snarest.
Om dagplejen på Samsø
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og en tro på, at ansvaret for relationen til børnene altid ligger hos den voksne. Sammen med forældrene bliver du en vigtig voksen i samarbejdet om at skabe et godt børneliv for hvert enkelt barn.
Som dagplejer i stordagplejen i Tolderhuset tilbyder vi dig:
En spændende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation.
En hverdag fuld af smil, leg, sang og natur sammen med børnene.
At blive en del af et engageret team med to andre kollegaer.
Stor selvstændighed omkring planlægning af den pædagogiske hverdag med børnegruppen.
Et kollegialt fællesskab blandt dagplejerne.
Løbende faglig opkvalificering fx gennem personalemøder, litteratur og efteruddannelse.
Et arbejde med stor frihed – fyldt med dejlige børn.
Løbende tilsyn og faglig sparring fra dagplejelederen.
Vi forventer, at du:
Er en imødekommende og tydelig omsorgsperson, der kan skabe struktur og rammer for barnets udvikling, læring, trivsel og dannelse og justere sig ud fra barnets behov.
Sætter fokus på de pædagogiske læreplaner i det daglige arbejde, bl.a. med afsæt i motorik, sprog, social læring.
Har mod på at investere i det tætte samarbejde med dagplejeleder, kollegaer, forældre og andre samarbejdspartnere.
Er fleksibel i forhold til at dække dine kollegaer ved ferie og sygdom, så du har længere arbejdsdage i perioder, til gengæld for ekstra fridage eller fleks-timer.
Deltager aktivt i planlægning af læringsaktiviteter og bidrager til kvaliteten i dagplejen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. Stillingen er normeret 37 timer om ugen, og timerne kan falde i tidsrummet 6.30-17.00 (pt. lukker dagplejen kl. 16.15). Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Dagplejeleder, Majken Geiger på mail eller telefon: [email protected] tlf. 61470091.
Ansøgningen indsendes senest torsdag d. 2. januar 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 8 januar 2025 efter kl. 16.30.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir