Er du vild med små børn 0- 3 år og kan du give omsorg, nærvær og tryghed og har du stadig dit legebarn intakt er jobbet som dagplejer til vores stordagpleje måske jobbet for dig?
En stordagpleje er et dagtilbud, hvor tre dagplejere passer 8 faste dagplejebørn og derudover kan have to gæstebørn. Stordagpleje vil foregå fra gæstehusene og fungerer som ordinær dagpleje med pasningsmulighed op til 48 timer ugentligt.
I gæstehuset vil der, sammen med stordagplejen, være gæstepassere som varetager pasning af fem børn i gæsteplejen. Derudover vil der være dagplejere der bruger gæstehuset som legestue.
Dagplejen Lolland Kommune har ca. 80 dagplejere, og er opdelt i 4 teams med hver deres afdelingsleder, derud over en dagplejeleder, en administrativ medarbejder, gæstepassere i gæstehusene samt pt. to morgenvagter.
Vi kan tilbyde skønne børn og forældre, gode kolleger samt sparring og vejledning fra afdelingsleder. Du skal have mod på at have en selvstændig hverdag, hvor du er med til, sammen med gode kolleger, at sætte dit præg på planlægning af dagen, og hvor høj faglig kvalitet er prioriteret, så børnene får de bedste betingelser for udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet - det er dit engagement og erfaring i børns trivsel og udvikling og din lyst til at arbejde med de styrkede pædagogiske læreplaner derimod. Har du ikke kendskab til pædagogiske læreplaner, vil der ske en oplæring, så du er i stand til at varetage jobbet på bedste vis.
Vi mangler lige præcis dig, som har lyst til at samarbejde om at skabe en rolig, kærlig og sjov stordagpleje i et team af engagerede dagplejere, og som kan starte den 1. August 2024 eller snarest derefter.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Dagplejerstillingen er normeret til 37 timer om ugen og medarbejderstillingen til 20 timer om ugen. Timerne kan falde i tidsrummet 6.30-17.00.
Angiv venligst i din ansøgning om du er interesseret i både 20 og 37 timer.
Begge stillinger er i Horslunde.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Afdelingsleder Marianne Schwartz Larsen på mobil 51 31 69 04 eller til Dagplejeleder Ulla Håkonsson mobil 23 70 58 27.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 26.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir