1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus

Aarhus Kommune

Dagtilbudsleder søges til Langenæsen — en lille, selvejende og integreret daginstitution i Aarhus C med et enormt flot tilsyn.

Fuldtid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853363
|
Indrykket for 3 dage siden

Den lille, selvejende daginstitution Langenæsen, der ligger tæt på Frederiksbjerg i Aarhus C og som har fået et utrolig flot tilsyn i august 2024, søger en driftsikker og hjertevarm dagtilbudsleder til vores dejlige hus med tiltrædelse den 1. maj 2025.

Hvem er vi

Vi er Langenæsen. En lille, integreret og selvejende daginstitution med cirka 13 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Hver dag arbejder vi på at skabe et stærkt fællesskab. For i Langenæsen tror vi på, at et forpligtende fællesskab er båret på respekt og tryghed — og begge dele er afgørende for børns udvikling.

I Langenæsen har vi alle sammen - børn, medarbejdere og forældre - en værdi og en vigtig plads i vores hus. Vores vision er at være et trygt og udviklende sted at være barn. Det indebærer, at vi møder vores børn med empati og lærer dem at hjælpe de kammerater, som har brug for det. I Langenæsen inkluderer vi nemlig hinanden og sørger for, at alle er med. Derfor hjælper vi børnene til at se og opleve den unikke værdi, hvert eneste barn bringer ind i fællesskabet.

Vi er et lille hus, hvor børn og voksne trives i et trygt og overskueligt miljø, hvor alle kender alle. Forholdet mellem børn og voksne er kendetegnet af anerkendelse, og vi tror på, at tydelige, engagerede og omsorgsfulde voksne skaber børn, der har en tro på, at verden er åben, fordi de voksne er lige bag dem.

Vi har en økologisk fuldkostordning, der laves af vores egen køkkenleder i vores eget køkken og en ressourcestærk, imødekommende og samarbejdende forældregruppe, primært fra Aarhus C, Frederiksbjerg, Kongsvang, Åbyhøj og Viby, der stiller op til bestyrelse, arbejdsdage og årstidsfester. Vores forældrebestyrelse består af seks forældre fra hhv. vuggestuen og børnehaven og er kendetegnet for deres engagement, involvering og gode samarbejdsevner.

Vores faste og stabile personalegruppe består af:

1 dagtilbudsleder

2 vuggestuepædagoger

2 børnehavepædagoger

4 pædagogmedhjælpere

1 flexjobber

1 køkkenleder

 

Du kan læse mere om Langenæsen, om vores værdier og om vores hverdag på: www.langenaesen.dk/

 

Hvem er du

Som dagtilbudsleder i Langenæsen fungerer du som et miks af en dagtilbudsleder og pædagogisk leder. Du er så at sige ‘alene hjemme’, da det er dig, ‘der er den’ ift. ledelsen af institutionen. Det vil sige, at du både har det økonomiske ansvar og strategiske overblik, samtidig med at du er forankret i Langenæsens pædagogiske praksis.

Du har derfor også cirka otte timer på gulvet om ugen, fordi vi ønsker en leder, der er synlig i huset og som kender både børnenes og pædagogernes dagligdag.

Langenæsens seneste tilsynsrapport fra august 2024 er utrolig flot med ‘fasthold pædagogik’ på alle tre tilsynsområder, hvilket er et fint billede på det kompetente hus, du bliver leder af, ligesom det er et udtryk for den store, faglige ballast, som Langenæsen bygger på.

Den pædagogiske faglighed i Langenæsen er tårnhøj, fordi vi brænder for at være et hus, hvor det både skal være udviklende at være barn og fagligt spændende at være ansat. Vi forventer derfor meget af din ledelse og din pædagogiske ambitiøsitet — ligesom du kan forvente dig meget af vores faglighed.

 

Vi drømmer om

  • En driftsikker og kulturbærende dagtilbudsleder, som ser værdien i Langenæsen og som ønsker at være en aktiv medspiller i vores hus’ fremtidige udvikling, samtidig med at du har total kontrol over maskinrummet.
  • En dagtilbudsleder med en bred viden om vores 0-6-års aldersgruppe, der brænder for at skabe den bedste grobund for disse børns udvikling.
  • En dagtilbudsleder med stor interesse i pædagogisk sparring, der står i spidsen for at skabe rum og mulighed for faglig udvikling og som ønsker, at Langenæsen skal være et attraktivt hus, hvor både leder og personale kan udvikle sig.
  • En dagtilbudsleder, som kan træffe beslutninger og tør vise vejen, men som samtidig er lyttende, reflekterende og inddragende over for personalet. Gode samarbejdsevner er derfor helt centralt. 
  • En dagtilbudsleder, der håndterer og er faciliterende, når uenigheder opstår. Du løser ikke nødvendigvis uoverensstemmelserne, men skaber rum og mulighed for at drøfte løsninger.

 En dagtilbudsleder, der gerne vil vores lille institution, hvor vi kommer hinanden ved, og som prioriterer at være en tilgængelig og synlig del af Langenæsens hverdag og fællesskab.

Vi ser gerne, at du har relevant ledelseserfaring, og hvis ikke forventer vi, at du er villig til at efteruddanne dig. Det vigtigste for Langenæsen er dog, at du oprigtigt ønsker at være en del af vores hus, at du ved, at du gerne vil være dagtilbudsleder, at du tager ansvar, har økonomisk sans og ser værdien i Langenæsen.

Samtidig deler du vores anskuelse om, at de selvejende daginstitutioner er et vigtigt alternativ til større kommunale dagtilbud, hvorfor du også vil indtræde og repræsentere Langenæsen i forskellige netværk.

 

Langenæsen er bl.a. en del af flere større selvejende dagtilbudsnetværk og ligeledes et mindre netværk, kaldet 20-12, der består af fire andre selvejende dagtilbud i hhv. Aarhus C og Risskov, hvor hver dagtilbudsleder har stor gavn af at vidensudveksle og sparre med hinanden.

 

Hvad betyder det at være selvejende

Som selvejende dagtilbud er det formelt set vores bestyrelse, og ikke Aarhus Kommune, der er vores arbejdsgiver. Vores bestyrelse består af 6 forældrerepræsentanter, 1 personalerepræsentant og vores dagtilbudsleder. I det daglige har du derfor tæt kontakt med specielt institutionens bestyrelsesformand.

Vores selvbestemmelse forkorter vejen fra tanke til handling og giver os et stort råderum til at kunne træffe de beslutninger, som vi mener, er de rigtige for Langenæsen — af den grund er vi bl.a. en af de eneste institutioner i Aarhus Kommune, der kommer på hjemmebesøg inden institutionsstart.

Vi har en driftsoverenskomst med Aarhus Kommune, som sikrer os et fast budget og sender børn til os gennem pladsanvisningen. Dette forpligter os til at overholde dagtilbudsloven og de retningslinjer for institutionsdrift, som byrådet vedtager.

Vigtige datoer

 

09. marts 2025 — deadline for ansøgninger

12. marts 2025 — forventet dato for første samtalerunde med kandidater

19. marts 2025 — forventet dato for anden samtalerunde med kandidat(er)

01. maj 2025 — vores nye dagtilbudsleder tiltræder

 

Det med småt

For spørgsmål kan Langenæsens konstituerede dagtilbudsleder, Lene Syberg, kontaktes på tlf: 41872983 og på mail: [email protected].

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Vi glæder os sådan til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores lille perle.

  
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Pædagogisk leder
Aarhus
Pædagogisk leder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    KiF Aarhus

    Enhedsleder til fodlænkeafdelingen i Midt- og Nordjylland

    Fuldtid

    Paludan-Müllers Vej 80B, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    I Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Midt, BUA, søger vi en sundhedsadministrativ leder, med øje for at balancere stabil drift med kompetenceudvikling for personalet. Har du en stærk lægesekretærfag... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Langkærvej 2F, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Skolegade 19B, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job