1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ærø
Nyt job

Ærø Kommune

Dagtilbudsleder til Børnehaven Kernehuset

Fuldtid

Permanent

Statene 2, 5970 Ærøskøbing, Danmark

SE PÅ KORT
Ærø Kommune
ID: 2871465
|
Indrykket i dag

Drømmer du om en spændende lederstilling i en børnehave, hvor der er tid til omsorg, leg og udeliv, engagerede medarbejdere og aktive forældre. Vil du være med til at skabe rammerne for et stærkt pædagogisk miljø og trivsel blandt børn og medarbejdere?

Drømmer du samtidig om ø-livet, hvor der er tid til nærvær, kig til havet og en unik natur, så har vi måske stillingen til dig. 

Ærø Kommune søger en visionær og engageret leder til Børnehaven Kernehuset. En leder, der med faglig indsigt og overblik kan sætte retning og skabe følgeskab.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2025.

Børnene værdsætter deres glade, smilende og imødekommende voksne, som er gode til at lege og sætte sjove aktiviteter i gang.
En af børnene udtrykker det således: ”Vi ønsker os en ny voksen, der er god til at danse og gynge os højt op til skyerne”.

Forældrebestyrelsen værdsætter den trygge hverdag for deres børn med tid, omsorg og fokus på inddragende fællesskaber for alle børn. Kvalitet i kerneydelsen i kombination med fokus på natur og udeliv prioriteres højt.  

Citat fra en forælder:  ‘Når man træder ind i Kernehuset, får man med det samme følelsen af, det er et rart sted at være, både som barn og forældre. De formår at skabe de bedste rammer for ens barn uanset behov, det viser en stor faglighed, og det sætter jeg pris på.’ 

Medarbejderne ønsker en synlig og tilgængelig leder med tydelige kommunikationsevner. En leder som er god at sparre med og som er effektiv og hurtigt reagerende. De ønsker en leder med overblik, som er god til, i samarbejde med medarbejderne, at skabe en rolig og struktureret hverdag både til gavn for børn, forældre og medarbejdere. 

Du skal være klar til at stå i spidsen for erfarne og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at skabe det bedste børnemiljø med nærhed og tryghed. Og du skal gennem en tydelig ledelsespraksis være i stand til at samle huset og inspirere til faglig udvikling og tillidsfuldt forældresamarbejde.

På børne- og ungeområdet i Ærø kommune har vi fokus på tidlig forebyggelse og konkrete indsatser for børn og deres familier med særlige behov gennem tværfaglige indsatser. Der er et tæt samarbejde med både børn- og ungeafdelingen (socialrådgivere, sundhedsplejerske m.fl.) og med PPR.

Der er et godt og stærkt samarbejde mellem lederne på dagtilbudsområdet og et fælles fokus på at skabe større sammenhæng, tydelige overgange og udnyttelse af de samlede ressourcer.

Kernehuset ligger i Ærøskøbing. Der er plads til ca. 45 børn. Huset er placeret på en dejlig stor grund mellem by og strand. Børnehaven rummer en stor legeplads/et stort naturområde, et rum til rollelege og en kælder med plads til bevægelse. Huset er indrettet inde og ude, sådan at alle børn kan finde steder, hvor de har det godt og kan udvikle sig. Til Kernehuset hører også et primitivt natursted ved strand og skov - kaldet ”Stalden”. Her er højt græs, klatretræer, skrænter og bål-sted med udsigt over havet. Indenfor i ”Stalden” er der træværksted.

I Ærø Kommune er der gratis madordning til børnene i dagtilbud. Det betyder, at der serveres mad og drikke gennem hele børnehavedagen. Børnekokken planlægger, indkøber og forarbejder - alt sammen efter anbefalinger fra fødevarestyrelsen. Kernehuset har et økologisk spisemærke i Guld. Det betyder at 90 til 100 % af råvareindkøbene er økologiske.
Se mere på hjemmesiden: https://kerne-huset.aula.dk/

Du kan læse mere om Ærø Kommune og det fælles børnesyn på:

Din profil

Du inspirerer: Du er drevet af gejst og formår at skabe følgeskab og resultater gennem din ledelse.

Du involverer og leder med tillid: Forældre og medarbejdere involveres i udviklingen med en åben og empatisk lederstil, understøttet af gennemsigtige processer.

Du har fokus på psykologisk tryghed: Arbejdsglæde, medindflydelse og fokus på fleksibilitet er fundamentet for din ledelse.

Du er systematisk: Dit overblik og din evne til at følge op og afslutte sikrer stabil drift og gode processer i dagtilbuddet.

Du sætter retning: Du har fokus på en høj faglig standard i Kernehuset og på at skabe fælles fodslag mellem dagtilbuddene på Ærø.

Du har en relevant faglig baggrund, en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring som leder. Som person er du samarbejdende, strategisk tænkende og har blik for timing. Og så forvalter du dine kompetencer med en god portion selvindsigt.

Er du nysgerrig på det eksisterende og bevidst om at kultur og tydelig retning er fundamentet for høj kvalitet og faglig udvikling, så vil vi se frem til at høre mere om dine visioner.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Du vil indgå med timer ”på gulvet” svarende til ca. 5 timer/uge.

Løn- og ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst. Lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ansøgningsfrist: onsdag den 2. april 2025.

Du skal påregne i alt to samtaler og en personlighedstest, hvis du går videre til anden samtale.

Samtalerne gennemføres hhv. mandag den 7. april og torsdag den 24. april.

Yderligere oplysninger fås v. henvendelse til Chef for børn- og unge, Annemette Laursen på tlf. 29103841, mail [email protected]. Dette gælder også ved ønske om et besøg i Kernehuset inden fristen for ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Ærø
Leder
Syddanmark
Ledelse
Ærø
Ledelse
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    LENE MUNK 2015 ApS

    Chefvært/inde til Jensens Bøfhus Esbjerg Nord

    Fuldtid

    Stormgade 155, 6715 Esbjerg N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Agtoftsvej 76, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du uddannet sygeplejerske og har du interesse for ledelse? Har du gode evner indenfor samarbejde og kommunikation? Ønsker du et spændende job med høj grad af indflydelse på udvikling af teamet og a... Læs mere
    Sønderborg kommune

    Fuldtid

    Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kolding kommune

    Fuldtid

    Ålegården 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    ”Hjælp i Hjemmet” er Kolding Kommunes nye organisering af hjemmehjælp og sygepleje. ”Hjælp i Hjemmet” arbejder målrettet ud fra Kolding Kommunes vision og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens s... Læs mere
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Langrode 17, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Ærø
Leder
Syddanmark
Ledelse
Ærø
Ledelse
Syddanmark