Brænder du for undervisning og formidling af fagligt stof til unge engagerede studerende inden for landbrugsuddannelsen, inkl. landbrugets lederuddannelser?
Vi søger en ambitiøs underviser med fingeren på pulsen inden for økonomi. Det er en forudsætning, at du har erfaring med løsning af økonomiske problemstillinger og regnskabspraksis i landbrugsøkonomi. Herudover må du gerne have en ekstra vinkel i form af f.eks. plante- eller kvægfaglig karakter. Vi søger en underviser, der har lyst til, i samarbejde med det øvrige lærerteam, at indgå i arbejdet med at danne og uddanne unge ambitiøse landbrugere.
Din profil
Du har:
Du vil blive en del af en dedikeret, inspirerende og fagligt dygtig medarbejderstab, hvor du vil få rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og menneskeligt. Du vil få en dagligdag i et fagligt stærkt team af erfarne undervisere, hvor der er flere kollegaer med økonomi som speciale. Samtidig vil du opleve et naturligt samarbejde på tværs af andre fagligheder. Du skal have lyst til at motivere og inspirere de studerende samt være åben og gå forrest i klasserummet. Værdierne faglig stolthed, ansvarlighed og nyskabende er fundamentet i vores organisation, hvor digitalisering og bæredygtighed er en naturlig del af undervisningen.
Dalum Landbrugsskole er en kostskole, derfor er der tilknyttet en række funktioner af ikke-undervisningsmæssig karakter. Vi hylder fællesskabet, samtidig med at vi sætter den enkelte elev i centrum og udviser gensidig respekt. Vores værdigrundlag og pædagogiske grundlag udspringer af det Grundtvig Koldske "at lære at lære".
Ansættelsesvilkår/tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Tiltrædelse: Den 1. februar 2025. Spørgsmål vedrørende jobbets indhold kan rettes til uddannelseschef Martin Krusborg, tlf. 29 92 56 97. Send din ansøgning på mail: ø[email protected] senest den 2. december 2024, kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt medio december.
Dalum Landbrugsskole er én af Danmarks største landbrugsskoler med afdelinger i Odense og Korinth.
Skolen har eksisteret i mere end 130 år og har altid indtaget en markant position på grund af engagerede medarbejdere og motiverede studerende. Der er fokus på faglighed, studiemiljø og netværk, og det er derfor, de studerende vælger Dalum Landbrugsskole. Afdelingen i Odense gennemfører EUX Landmand, Studenterforløb, 1. og 2. Hovedforløb og Landbrugets Lederuddannelser. Afdelingen i Korinth gennemfører 10. klasse og Grundforløbene (incl. EUX). Dalum Landbrugsskole vil også fremadrettet udbyde hele Landmandsuddannelsen og alle trin i Landbrugets Lederuddannelser.
Dalum Landbrugsskole har sat bæredygtighed øverst på dagsordenen og er blevet optaget i UNESCOs Associated Schools Project (ASP-netværket) med virkning fra den 1. august 2021. Skolen kan nu kalde sig Verdensmålsskole.
Skolens motto er: "Aldrig færdig - men altid på vej".
Læs vores privatlivspolitik her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir