1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. København
Nyt job

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening søger en naturpolitisk rådgiver

Fuldtid

Tidsbegrænset

Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2818924
|
Indrykket i dag

Biodiversiteten er i voldsom tilbagegang både i Danmark og resten af verden.

Den positive nyhed er, at flere og flere borgere går op i den grønne sag. Og vi ved, hvad der skal gøres: Naturen skal have mere plads i Danmark, vi skal genoprette naturlige økosystemer og vi skal beskytte vores natur langt bedre.

DN søger en naturpolitisk rådgiver, der skal bidrage til at sikre en rigere og bedre natur i Danmark – særligt på skovområdet.

Vi søger derfor en naturpolitisk rådgiver, der har stor viden om natur og biodiversitet, og som er klar til at omsætte vores ambitioner til politiske resultater.

Et stort fokus bliver aftalen om Grøn Trepart. Her er der lagt spor ud til en omfattende ændring af vores landskab. Ådale, moser og enge skal sammen med nye vidtstrakte skove igen gøre vores land levende og give naturen plads. Mere end 400.000 ha landbrugsjord skal tages ud af drift. Der skal fx etableres 100.000 ha ny urørt skov, som vi vil arbejde for, bliver etableret med størst mulig fokus på biodiversitet. 

Implementeringen af aftalen om Grøn Trepart, den kommende lov om natur og biodiversitet, konkrete tiltag som omlægning af eksisterende produktionsskove til urørt skov og flere naturnationalparker bliver afgørende, hvis vi skal afbøde den krise, den danske natur befinder sig i. 

Som naturpolitisk rådgiver vil du også skulle samarbejde med DN’s lokalafdelinger om at gøre en forskel for naturen lokalt, blandt andet når vi som hørings- og klageberettiget varetager naturens interesser samt når vi arbejder for kommunale naturtiltag. Desuden vil du blive tovholder for DN’s Skovnetværk og varetage DN’s interesser i Skovrådet og andre relevante fora.

I disse år får DN mange nye medlemmer, og mange organisationer og virksomheder vil samarbejde med os. Det forpligter. Vi skal engagere befolkningen i kampen for vores natur. Vi skal overbevise politikerne om at gøre det rigtige. Og vi skal samarbejde med dem, der vil det samme som os. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • At bidrage til DN’s løbende politiske arbejde på naturområdet, herunder særlig på skovområdet. Din opgave er at følge tæt med i natur- og skovområdet, udvikle DN’s politik på naturområdet, herunder særligt på skovområdet, samt at samarbejde med myndigheder, politikere, virksomheder mfl. Du skal løbende bidrage med høringssvar, notater, presseudtalelser mm., der fremmer DN’s synspunkter. En stor opgave er arbejdet med den nationale implementering af elementerne, der omhandler natur i den politiske aftale om Grøn Trepart. Fx skal DN sikre, at diverse udtagningsordninger tilgodeser natur og biodiversitet. En anden stor opgave er også den kommende biodiversitetslov, hvor DN arbejder for ambitiøse målsætninger om beskyttet og strengt beskyttet natur.
  • At rådgive DN’s lokalafdelinger i lokale naturspørgsmål, det kan fx handle om tiltag for bynatur eller andre kommunale naturindsatser.
  • At understøtte DN’s lokalafdelingers arbejde med høringssvar og klager over afgørelser fra myndigheder indenfor bl.a. naturbeskyttelsesloven. Du vil blandt andet skulle vurdere, om der er grundlag for at klage over tilladelser og dispensationers påvirkning af naturen, fx miljøvurderinger af husdyrbrug.
  • Bidrage til tværgående projekter i DN.
  • Forberede DN’s ledelse til deltagelse i politiske møder og interviews. 
  • Repræsentere DN i diverse sammenhænge fx udvalg og møder på det naturpolitiske område. 

Vi søger en kandidat med følgende kompetencer: 

  • En stærkt naturfaglig baggrund, herunder med indgående viden om naturområdet, herunder især skovområdet og om fremme af biodiversitet gennem naturlige processer og selvforvaltende økosystemer.
  • Naturvidenskabelig uddannelse fx biolog, naturforvaltning eller lignende.
  • Politisk forståelse og lyst til at arbejde med interessevaretagelse både nationalt og lokalt, så den faglig viden bliver omsat til politiske resultater.
  • Arbejdserfaring fra centraladministrationen, NGO, forskningsinstitution, EU Kommissionen/EU Parlamentet eller Christiansborg og har et stærkt netværk herfra.
  • Kendskab til lovgivningen på naturområdet og myndighedsarbejde med afgørelser f.eks. efter naturbeskyttelsesloven, husdyrbrugloven mv. 
  • Gode samarbejdsevner: Du skal bl.a. kunne samarbejde med politikere, embedsfolk, frivillige i DN og kollegaer med forskellige fagligheder.
  • Analytisk sans og arbejder struktureret.

Derudover vil det være en styrke, men ikke et krav, at du har nedenstående kompetencer: 

  • Du er en stærk formidler af naturfagligt stof – både på skrift og mundtligt, på både dansk og engelsk.
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation med frivillige.

Vi ved, at ingen kan det hele, så vi hjælper gerne med at lære dig op på de punkter, hvor du er mindre stærk. 

Du bliver en del af den politiske og faglige afdeling. Vi er små 30 medarbejdere organiseret i flere teams, hvor vi arbejder med natur, miljø, klima, lokalt sagsarbejde og fredninger. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer samarbejde og udvikling højt. Mange medarbejdere er meget engageret i den grønne sag, og det giver en ambitiøs kultur, hvor der er stor nysgerrighed på at gøre tingene på nye måder. 

DN vedtog i 2021 en strategi for hele organisation. Målet er at blive mere samarbejdende, slagkraftig og relevant for flere. Strategien har fokus på at styrke det politiske arbejde, være et stærkt fællesskab for alle, der vil være aktive for natur, miljø og klima, at bringe børn tættere på naturen, at være et attraktivt fællesskab for unge og give vores stigende antal medlemmer handlemuligheder og værdi af medlemskabet.  

På det politiske område ønsker vi at være en troværdig og uundværlig, grøn stemme, der skaber folkelig opbakning og konkrete og tydelige natur-, miljø-, og klimapolitik. Vi lægger særligt vægt på at opnå politiske resultater – både nationalt og lokalt med vores afdelinger – og at være anerkendt for et højt fagligt niveau. 

Stillingen er tidsbegrænset til 3 år, da vores nuværende naturpolitiske rådgiver skal arbejde med den lokale implementering af den grønne trepart i de kommende år. DN har overenskomst, og arbejdspladsen er i Masnedøgade 20 på Østerbro i København. 

Ansøgningsfrist er d. 10. februar kl. 8.00. Samtaler afholdes i ugen derefter. Tiltrædelse hurtigst muligt.  

Kontakt souschef Ida Søndergaard på 31 19 32 27 // [email protected] eller teamleder Daniella Humm Møller på 31 18 41 82 // [email protected] for spørgsmål.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rådgiver
København
Rådgiver
Hovedstaden
Land-, skov- og havebrug
København
Land-, skov- og havebrug
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Finanskandidaten ApS

    Vi søger en formuerådgiver til Dreamplan!

    Fuldtid

    Applebys Plads 7, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Overgaden Neden Vandet 9C, 1414 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vester Voldgade 113, 1552 København V, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job