1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening søger to administrative medarbejdere - heraf en med koordinatorfunktion - til juridisk afdeling

Fuldtid

Permanent

Vandkunsten 12, 1467 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663571
|
Indrykket for 62 dage siden

Er du en dygtig, ansvarsfuld og serviceminded administrativ medarbejder? så er du måske vores nye kollega.

Da vores ene administrative medarbejder går på pension efter 25 år, og vores anden administrative medarbejder har fået nyt job, søger vi to nye administrative medarbejdere til Danmarks Lærerforenings juridiske afdeling. I den ene stilling er der tilknyttet en koordinatorfunktion.

Hvem er vi
I afdelingen arbejder vi bl.a. med individuel ansættelsesret, herunder afskedssager, arbejdsskadesager, erstatningssager, sociale sager og rådgivning inden for psykisk arbejdsmiljø. Der er endvidere en intern advokatfunktion i afdelingen. Du vil således blive en del af en afdeling med 28 engagerede kollegaer og en afdelingschef, som arbejder tæt sammen om at være den bedste fagforening for vores medlemmer, fx ved at bistå dem i svære juridiske problemstillinger.

Du skal have lyst til at være en del af en travl afdeling, hvor vi løser en bred vifte af opgaver, samt at blive en del af et team der understøtter og koordinerer de administrative opgaver, i tæt samarbejde med afdelingens jurister og socialrådgivere. Vi lægger vægt på faglig sparring, en åben og nysgerrig arbejdsform, og på at involvere hinanden på tværs af arbejdsområder. Vi har en uformel omgangstone og fokus på, at vi alle bidrager ind til den fælles opgave.

Du vil indgå i det i team i afdelingen, der arbejder med ansættelsesret. Teamet består af en advokat/afdelingschef, en advokatfuldmægtig, seks jurister, en socialrådgiver, to administrative medarbejdere og tre jurastuderende. Du vil samtidig indgå i afdelingens administrative team, der består af i alt fem administrative medarbejdere, som dækker ind for hinanden i tilfælde af ferie og fravær.

Det er vigtigt, at du som medarbejder selvstændigt kan varetage en række administrative opgaver i forbindelse med afdelingens ansættelsesretlige sager, herunder at oprette sager, styre frister, korrespondere med medlemmer, kredse, arbejdsgivere og øvrige samarbejdspartnere. Derudover skal du kunne indhente og sortere aktindsigter, håndtere fuldmagter, planlægge møder, skrive referater, udarbejde telefonvagtplaner m.m. Der vil desuden være en række administrative opgaver i forbindelse med advokatfunktionen i teamet, såsom korrekturlæsning, korrespondance med modparter samt uploading af processkrifter på retssagsportalen.

Koordinatorfunktionen
Du skal meget gerne kunne bidrage med et godt overblik i koordineringen af de administrative opgaver og være med til at sikre og optimere arbejdsgange og procedurer, samt koordinere arbejdsopgaver i tilfælde af ferie og fravær for hele teamet af administrative medarbejdere på tværs af de tre teams. Derudover vil en af dine arbejdsopgaver være at fordele og koordinere arbejdsopgaverne, der udføres af vores dygtige jurastuderende i teamet. Der vil være et løntillæg for at være koordinator.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt, systematisk, stabilt og struktureret
  • Har et godt overblik og er god til at kommunikere og koordinere med dine tætte kolleger
  • Ser løsningsmulighederne i komplekse udfordringer
  • Har gode IT-kundskaber
  • Tør udfordre og tænke innovativt i forhold til at løse driftsopgaverne så enkelt som muligt
  • Er dygtig både skriftligt og mundtligt
  • Bidrager til et godt, åbent og velfungerende teamsamarbejde
  • Er serviceminded
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med administrativt arbejde i personsager eller andre juridiske sager samt kendskab til retssagsportalen

Vi tilbyder
En arbejdsplads i hjertet af København, hvor du befinder dig i et udfordrende, afvekslende og selvledende arbejdsmiljø med ’højt til loftet’, attraktive ansættelsesvilkår og rige muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne.

Kendetegnende for Danmarks Lærerforening er et engagement, der hviler på et fagligt stærkt fundament - og en god kollegial omgangstone.

Vilkår
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2024. Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og HK. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17,3 % hos PFA Pension. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie og mulighed for optjening af 12 ekstra fridage.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte juridisk chef og advokat Camilla Bengtson, på telefon 2818 3923.

Vi skal modtage din ansøgning og CV senest onsdag den 7. august 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde første runde samtaler fredag den 16. august 2024 og anden runde samtaler torsdag den 22. august og mandag den 26. august 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Personaleadministrativ medarbejder med stor kontaktflade søges til Sekretariatet på Anæstesiologisk Afdeling

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 41, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Hjulmagerstien 18, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Griffenfeldsgade 58, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job