”Alle gør det bedste de kan”. Det mener vi gælder for alle - børn såvel som voksne. Vil du være med til at skabe en skole med udgangspunkt i dette børne- og medarbejdersyn? Så er det måske dig, som er den nye faglige leder på Dansborgskolen.
Du kommer til at være faglig leder for skolens Kompetencecenter (KC) og er den ledelsesmæssige tovholder på specialpædagogiske opgaver og sagsforløb. Du har det personalemæssige ansvar for lærere og pædagoger, som er tilknyttet KC. Dertil kommer et tæt og velfungerende samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familieafdelingen.
En anden vigtig del af opgaven er at understøtte pædagogisk og didaktisk praksis, som styrker deltagelsesmulighederne for alle børn. Vi er i en god proces med at skabe højere grad af udveksling og samspil mellem specialpædagogiske tilgange og det almene undervisningsmiljø. Det er en fælles opgave i vores ledelsesteam, som kræver et tæt samarbejde.
Dansborgskolen er en helt almindelig ualmindelig folkeskole, som har høje ambitioner i arbejdet med børnenes læring, trivsel og dannelse. Skolen er tresporet med ca. 730 børn, 65 lærere og 20 pædagoger, beliggende ved grønne arealer med Hvidovre Stadion og S-togsstation som naboer. Skolen har desuden tre modtageklasser for børn i indskolingen og på mellemtrinnet.
Du vil møde en energifyldt, levende og fleksibel arbejdsplads, med hjælpsomme kolleger og med plads til et godt grin. Lærerne og pædagogerne er organiseret i selvstyrende årgangsteam. Vi arbejder på et tillidsbaseret grundlag, hvor det professionelle fællesskab vægtes højt. Ledelsesteamet består af tre faglige ledere og en skoleleder. Ledelsens opgave er overordnet set at skabe mening, energi og trivsel blandt medarbejderne.
Din profil:
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: https://dansborgskolen.hvidovre.dk
Fuldtidsstilling med tiltrædelse senest den 1. april 2025.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. og den 26. februar 2025.
Hvis du er interesseret og ønsker at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kasper Nyholm på tlf. 3123 3567.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir