Er du en dedikeret teamplayer, med tro på at alle børn kan lære, så er stillingen her noget for dig!
Nordbakkeskolen er en et-sporet folkeskole med 125 fantastisk skønne elever fra 0.-6. klasse samt en SFO. Skolen ligger i Nordrup få kilometer sydøst for Ringsted i naturskønne omgivelser med lys, luft og plads til kreativitet, faglighed og fordybelse både ude og inde. Det giver både børn og voksne suveræne rammer i både skoledag og SFO-tid.
Vi søger fagligt stærk dansklærer til vores 2. klasse, der er lærer i såvel rygrad som hjerte.
Har du særlige fagligheder, drømme eller ønsker for stillingen, er vi åbne for en dialog om dette, hvis vi er det rigtige match.
Vi kan bruge dig fordi du:
Du kan glæde dig til:
Vi sætter en ære i at være nærværende, omsorgsfulde og tydelige i vores kontakt til børn og forældre. Vi er en skole, hvor alle kender hinanden, og hvor børn og voksne er gode til at samarbejde på tværs af klasser og årgange.
Medarbejdergruppen består af 17 engagerede medarbejdere, som har en positiv og ressourceorienteret tilgang til arbejdet med vores børn. Vi prioriterer et tæt samarbejde med forældre og alle øvrige samarbejdspartnere omkring børnene højt.
Vi arbejder dedikeret på, at alle vores elever oplever høj trivsel og bliver så fagligt dygtige, som de kan. Det gør vi ved, at vores praksis er bundet op på visionen om, at vores børn skal opleve en motiverende skoledag, opleve meningsfuldhed, og at vi skaber rammer så de får oplevelsen af at mestre og slå til. Det understøtter vi ved, at vi hjælper hinanden og tager et fælles ansvar for, at Nordbakkeskolen er et fantastisk sted at gå i skole og arbejde.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Rune Clasen på telefon 23 42 89 20 eller skolens kontor på telefon 57 62 73 20.
Ansøgningsfristen er fredag d. 21. marts 2025.
Samtaler finder sted mandag d. 24. marts 2025.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir