Kan du sikre høj kvalitet i dataløsninger?
Som Data Analyst/Senior Data Analyst arbejder du med data tæt på ledelsen og direktionen i ATP. Du skal udvikle, vedligeholde og optimere datastrukturer og skabeloner og sikre høj datakvalitet i forretningskritisk data på tværs af ATP.
Vi leder efter dig, der har indsigt i, hvordan data understøtter forretningsprocesser, og som kan samarbejde med interessenter i både it og forretning for at understøtte datadrevne beslutninger.
Du kommer til at arbejde med at forbedre vores datainfrastruktur og udvikle skabeloner, der sikrer ensartet rapportering. En vigtig del af dine opgaver bliver at gøre data nemt tilgængelige og transparente for organisationen. Samtidig vil du sikre, at vores BI-processer og datastruktur arbejder optimalt sammen og styrker samarbejdet på tværs af afdelinger.
Du får en rolle, hvor du er med til at definere, hvordan vi arbejder med økonomi- og HR-data, og hvordan vi løbende kan udvikle med andre datakilder eller former for oplysninger, som kan berige det grundlag, medarbejdere og ledelsen i ATP foretager beslutninger på baggrund af.
Mere konkret bliver dine opgaver at:
Brænder du for at skabe indsigt gennem data?
Der er mange veje til stillingen som Data Analyst/Senior Data Analyst, men vi forestiller os, at du har en mellem til lang videregående uddannelse og gerne et par års erhvervserfaring, der er relevant til stillingen. Alternativt er du nyuddannet med en kandidatgrad og kan få en plads i ATP’s graudateprogram.
Vi leder efter dig, der har teknisk indsigt, men også evner at forstå, hvordan datadrevne løsninger kan skabe reel værdi for forretningen.
Derudover tænker vi, at du har:
Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning med at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.
Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
I Koncernøkonomi og Styring ser vi frem til at få dig med på holdet i en afdeling, hvor vi samlet set er mere end 70 medarbejdere, der arbejder med alle aspekter inden for data, som bruges i den daglige drift og udvikling af en stor koncern som ATP.
I teamet er vi 6 digitaliserings-, data- og BI-specialister, og du bliver den syvende. Vi har stor berøringsflade på tværs af Corporate Functions, og vi gør os umage med den rapportering, vi laver, fordi den skaber stor værdi for ledelsen og resten af vores kolleger.
Du bliver del af et team, hvor vi er forskellige både fagligt og personligt, men hvor vi er gode til at sparre med og inspirere hinanden fagligt. Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden med gensidig respekt og rummelighed, og at vi lykkedes med vores opgaver rettidigt og i en god kvalitet.
I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest den 16. februar. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Løve Langhorm på tlf. 20 49 68 28 eller mail [email protected].
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid #premium
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir