1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk
Nyt job

Danmarks Tekniske Universitet

Data Scientist / Anvendt Statistiker til Data Insights teamet på DTU Compute

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862661
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du solid erfaring med rådgivning inden for anvendt statistik, dataanalyse og data science?

Vi søger en ny kollega med stærke kompetencer inden for dataanalyse, anvendt statistik, maskinlæring og kunstig intelligens. Som en del af Data Insights teamet vil du arbejde med anvendt dataanalyse og AI i tæt samarbejde med forskere, virksomheder og offentlige institutioner.

Ansvar og opgaver 
Data Insights teamet er forankret i forskningssektionen Statistik og Dataanalyse på DTU Compute. Teamet fungerer som bro mellem forskning og praksis, og arbejder tværfagligt med en bred vifte af metoder, anvendelsesområder og samarbejdspartnere.

Vi anvender forskningsbaserede metoder og de nyeste teknologiske trends, hvor de skaber reel værdi. 

Det kan eksempelvis være gennem avancerede AI-modeller og visualiseringer på problemstillinger som disse:

  • Give samarbejdspartnere dybere indsigt i deres processer.
  • Hjælpe samarbejdspartnere med at løse prædiktionsproblemer.
  • Understøtte forskningsprojekter. 

Projekterne er typisk af kortere varighed og kan spænde over rådgivning, innovation og forskning.

Derudover kan der være mulighed for at assistere i forbindelse med undervisning af studerende samt ved efteruddannelsesaktiviteter.

Teamet består af 5-8 medarbejdere, hvoraf de fleste er postdocs og andre kolleger med kortere tilknytning til teamet. Da vi fungerer som hub for deling af projekter og medarbejdere på tværs af forskningsgrupper på DTU Compute, er en vigtig del af din rolle som fastansat i teamet at bidrage til en teamkultur præget af aktiv videndeling og psykologisk tryghed, så nye kolleger hurtigt føler sig inkluderet og en del af fællesskabet.  

Vores forventninger til dig
Vi søger en civilingeniør eller cand.scient. med erfaring i anvendt statistik, dataanalyse, AI og maskinlæring og med en ph.d.-grad. Det vil desuden være en fordel, hvis du:

  • Har et godt netværk inden for andre forskningsmiljøer på DTU, brancheorganisationer eller SMV-sektoren. 
  • Er god til at formidle komplekse emner til forskellige målgrupper, gerne med undervisningserfaring. 
  • Har erfaring med databaseret AI og avanceret datamodellering inden for et eller flere af anvendelsesområderne: byggeri, grøn omstilling og sundhedsteknologi.
  • Har erfaring med at arbejde med personfølsomme eller andre former for fortrolige data.

Du skal kunne kommunikere på både dansk og engelsk på et højt niveau med vores samarbejdspartnere. Du vil desuden skulle kunne sikkerhedsgodkendes. 

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten (AC). Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, og ønskes besat pr. 1 maj 2025, eller snarest derefter. 

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. marts 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Der vil blive holdt ansættelsessamtaler løbende. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Camilla Thyregod, [email protected] . Læs mere om DTU Compute på www.compute.dtu.dk.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Compute
DTU Compute er et unikt og internationalt anerkendt akademisk miljø med 411 ansatte og 10 forskningssektioner, der bredt dækker de digitale teknologier, som spænder over videnskabsdisciplinerne matematik, data science, computer science og computer engineering, hvor vi bl.a. arbejder med kunstig intelligens (AI), machine learning, internet of things (IoT), chipdesign, cybersikkerhed, human-computer interaction, sociale netværk, fairness og dataetik. Vi har et stærkt fokus på at anvende vores forskningsresultater og indsigter, til at fremme relevante brancher, inden for f.eks., sundhed, grøn omstilling, energiforsyning og life science, og derigennem skabe et bedre samfund. Vi arbejder interdisciplinært med digitalisering på tværs af alle ingeniørdiscipliner. Vores forskning er forankret i grundforskning og fokuseret på matematiske modeller af den fysiske og virtuelle verden, og forståelsen af deres egenskaber som grundlag for analyse, design, og implementering af komplekse konstruerede systemer. Vi fokuserer på en stærk etisk, menneskelig og bæredygtig tankegang der sikrer at integritet er indlejret i alt, hvad vi gør. Vi stræber efter og tager medansvar for at drive demokratiseringen af digitale teknologier, så all får mulighed for at tage aktiv del i hvordan vores samfund skal udvikles, så vi sikrer fortsat åbne, demokratiske og inkluderende samfund til gavn for alle.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Statistiker
Lyngby-Taarbæk
Statistiker
Hovedstaden
Civilingeniør
Lyngby-Taarbæk
Civilingeniør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Andel Holding A/S

    Andel rekrutteringer

    Bliv graduate hos Partnerskaber & Materialer

    Fuldtid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Kunne du tænke dig at arbejde med analyser og digitalisering og være med til at udvikle anvendelsen af data som styringsredskab og beslutningsgrundlag for udbud og behovsprognoser på materialer og yde... Læs mere
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Har du fokus på at udvikle både dine tekniske færdigheder og personlige kompetencer? Det får du mulighed for som graduate i Systemledelse gennem en kombination af praktisk erfaring, struktureret lærin... Læs mere
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job