Bliver du motiveret af:
- At prøve kræfter med innovative udviklingsprojekter inden for machine learning, generativ AI og procesoptimering i et undersøgende og åbent miljø?
- At være med i projekter, der spænder fra behovsafdækning og kodning af analytiske løsninger til systemteknisk og forretningsmæssig implementering?
- Fokus på din personlige og faglige udvikling fra dag ét?
- At arbejde med en mangfoldig opgaveportefølje i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger?
Hvis svaret er ja til et eller flere af disse spørgsmål, så læs videre!
Om stillingen Vi tilbyder en arbejdsplads, der kombinerer kreativiteten fra softwareudvikling med den varierende hverdag, der opstår gennem skiftende projekter og samarbejder på tværs af organisationen. Hertil kommer den politiske tæft fra embedsværket – tilsat masser af personlig udvikling og et stærkt fællesskab.
Økonomistyrelsens Nye Løsninger og Sikkerhed (NLS) er en del af Finansministeriet. Vi bidrager til at optimere forretningsgange ved at øge kvaliteten og ressourcebevidstheden i FM-koncernen. Det gør vi bl.a. gennem intelligent automatisering af sagsbehandlingen og udvikling af generativ AI løsninger. Vi fokuserer på praktisk anvendelse af machine learning og hjælper med design, tilpasning og implementering af de løsninger, vi udvikler. Vi udvikler produkter, som løser aktuelle forretningsudfordringer, og du skal derfor synes det er spændende at komme tæt på forretningen hos vores samarbejdspartnere.
Som data scientist hos NLS kan du bl.a. få til opgave at:
- Udvikle nye machine learning-baserede redskaber, der løser aktuelle forretningsmæssige udfordringer
- Udvikle og anvende generativ AI løsninger til at imødekomme forretningsmæssige behov
- Kortlægge forretningsprocesser og systemlandskaber
- Designe og specificere nye systemer og systemkomponenter
- Bidrage til implementering af løsninger og formidling af analytiske metoder
- Gennemføre tekniske briefings af arbejdsgrupper, projektledere og chefer
- Deltage i planlægning, udførsel og implementering af større og mindre interne projekter i Økonomistyrelsen og Finansministeriets koncern
- Være med til at videreudvikle det samlede automatiseringsprogram i NLS
- Oplære og sparre med tekniske studentermedhjælpere og praktikanter – og yngre medarbejdere, hvis du har mere erfaring
Vi er ikke en traditionel IT-arbejdsplads, og de flere medarbejdere har andre baggrunde – især samfundsvidenskabelige. Derfor er det vigtigt, at du trives med at omgås og arbejde med folk, der har en anden faglig baggrund end dig, og at du både er åben over for input, og samtidig ikke er bange for at komme med dine egne.
Om dig Vi leder efter dig, der:
- Har flere års erfaring inden for udvikling af automatiseringsprojekter i Python – eller et stærkt fagligt fundament og lysten til at lære hurtigt
- Har erfaring med vores primære libraries: scikit-learn, Numpy og Pandas, tensorflow eller PyTorch og Matplotlib eller seaborn
- Har en grundlæggende forståelse for data management og SQL
- Evner at samarbejde på tværs og har blik for interessenthåndtering – ikke mindst med personer uden teknisk baggrund
- Kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist - både mundtligt og skriftligt
- Har erfaring med API’er og brug af servicebaserede løsninger
Du behøver ikke have erfaring fra en anden politisk ledet organisation, men skal synes, at det kunne være spændende at indgå i en.
Om os I Nye Løsningen og Sikkerhed er vi kendetegnet ved et højt fagligt ambitions- og aktivitetsniveau, hvor vi motiveres af at skabe resultater med andre. Vi er et kontor med et stærkt fællesskab og mange sociale aktiviteter, hvor alle nyansatte uanset anciennitet fx får en personlig buddy og et fokuseret oplæringsforløb fra dag ét. Vi vægter feedback og personlig udvikling højt og sikrer, at det bliver prioriteret gennem løbende udviklingssnakke med ledere og kollegaer. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Vi organiserer os typisk i projektteams. Kendetegnene for dem er et stærkt sammenhold, samarbejde på tværs af bl.a. faglighed og erfaringsniveau, respekt for den enkelte, kreativitet og lysten til at anskue problemer på nye måder. Vi nyder desuden at være sociale, hvad enten vi strikker, padler eller drikker en fredagsøl.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst for akademikere i staten og din løn fastsættes baggrund af dine kvalifikationer. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Økonomistyrelsen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Kenneth Beierholm (mail:
[email protected], tlf: 21 83 72 31) eller kontorchef Brian Arreborg Hansen (mail:
[email protected], tlf: 40 31 36 58).
Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på "Søg stillingen" og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag d. 19. januar 2024. Vi indkalder til samtaler løbende. Samtaleforløbet indeholder to samtaler, et caseinterview og en kodetest i Python.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.