1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg
Nyt job

Vurderingsstyrelsen

Data Scientists/udviklere til avanceret modellering af ejendomsvurderinger

Fuldtid

Permanent

Lindevangs Allé 8, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797252
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du spille en central rolle i implementeringen og videreudviklingen af verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem? Er du stærk til statistiske analyser og til at arbejde med store mængder data? Kan du slet ikke stoppe før hele puslespillet er lagt? Så kan du være den udvikler, vi søger.

Danmark er på vej til at få verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem, så danskerne kan få mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger. Danmark har ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. ½ mio. erhvervsejendomme. Langt hovedparten af disse ejendomme vil fremover skulle have en modelbaseret ejendomsvurdering uden yderligere sagsbehandling. Derfor søger vi en eller flere udviklere, der kan være med til at sikre kvaliteten af de kvantitative vurderingsmodeller, som er helt afgørende for fremtidens ejendomsvurderinger.

Vurderingsmæssig sammenhæng mellem modeller og processer
Som udvikler i kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse bidrager du til, at første generation af vurderingsmodellerne udvikles færdig og sikrer videreudvikling af de kommende generationer af modellerne. Det kræver bl.a., at erfaringerne fra implementeringen af første generation af modellerne bliver indarbejdet i de kommende generationer. Du får derfor en central rolle i løsningen af tværfaglige opgaver, hvor du sikrer, at der er sammenhæng mellem datagrundlag, vurderingsmodellerne og de manuelle processer, der er grundlaget for vurdering af ejendomme i fremtiden.

Du bidrager til implementering af og videreudvikling af vurderingsmodellerne med statistiske og økonomiske analyser og deltager i test af modellerne. Derudover får du ansvaret for statistiske analyser og kvalitetssikring af de løbende vurderinger, herunder godkendelse af vurderingsmodeller og forslag til forbedringer.

I det daglige arbejde får du et tæt udviklingssamarbejde med kolleger fra vurderingsområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt den øvrige Vurderingsstyrelse.

Struktureret, en skarp kommunikator og nysgerrig på den gode løsning
Vi forestiller os, at du som minimum har en kandidatgrad med solid samfundsøkonomisk, statistisk eller naturvidenskabelig baggrund. Du er analytisk stærk, har en god forståelse for data og har arbejdet med kvantitative og statistiske analyser. Erfaring med data science fra tidligere beskæftigelse er en fordel, men ikke et krav. Erfaring med programmering, modeludvikling og dataanalyse i R, eller tilsvarende software, samt generel viden om ejendomsvurderingsområdet, vil også være en fordel, men ikke et krav. Nyuddannede tages også i betragtning.

For at få succes i jobbet er du herudover:

  • god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder
  • løsningsorienteret med fokus på at sikre fremdrift og skabe resultater
  • nysgerrig og idérig
  • struktureret på et metodisk højt niveau med fokus på at levere resultater af høj kvalitet
  • en skarp kommunikator i både skrift og tale.

Få ansvar og medbestemmelse
Du bliver en del af kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse, hvor vi på nuværende tidspunkt er 17 medarbejdere, der har samfundsøkonomisk eller naturvidenskabelig baggrund.

”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg giver ansvar, plads og medbestemmelse” fortæller kontorchefen Søren Hauskov Pilgaard og fortsætter ”Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi lægger vægt på et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med, at vi får nye idéer, tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.”

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 5. januar 2025. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Søren Pilgaard på tlf. 28 56 82 81.

Der kan indgå personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Afhængig af dine kvalifikationer kan du blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Ansættelse vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lindevangs Allé 8-12, 2000 Frederiksberg.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Data scientist
Frederiksberg
Data scientist
Hovedstaden
Udvikler
Frederiksberg
Udvikler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Dataanalytikere med interesse for metode og dataanalyse

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job