Vi søger en dataanalytiker til vores HR-afdeling i Banedanmark, der har erfaring i let it-udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af rapporter i vores analytiske miljø SAP Analytic Cloud.
I sektionen HR Data er vi i gang med at optimere vores processer. Både interne processer i HR, og de tværgående processer med forretningen i Banedanmark. Vi søger derfor en dataanalytiker, der kan designe rapporter og it-værktøjer, som kan understøtte denne forandringsproces.
Du vil få titlen Dataanalytiker og få ansvaret for at opsætte og levere HR-rapporter til resten af HR og Banedanmark, som kan understøtte beslutninger og ledelse i hele forretningen. Der bliver rig mulighed for at lære af gode kollegaer, som er specialister inden for processer og optimering samt at sparre med vores andre dataanalytikere omkring brug af vores it-løsninger. Vores ny-opgraderede SAP S4/HANA-platform og SAP Analytics Cloud vil være de centrale værktøjer i din daglige praksis. I forbindelse med arbejdet i SAP Analytic Cloud vil du få brug for kendskab til let kodning.
Du kan forvente en spændende og alsidig hverdag med forskellige administrative opgaver, hvor du får mulighed for at: - At evaluere og visualisere HR-data ved hjælp af moderne teknologier og værktøjer.
- Arbejde tæt sammen med erfarne specialister og eksperter for at opbygge og udvikle dine evner inden for SAP Analytics Cloud, som vil være centralt i vores digitale strategi.
Din profil Vi forventer, at du inden ansættelsesstart har gennemført en uddannelse på minimum bachelor-niveau eller lignende. Studieretningen er ikke det vigtigste, men det vil være en fordel, hvis du har gennemført en uddannelse, hvor IT og data science har indgået som et væsentligt element.
Du skal have erfaring med dataarbejde og let kodning/opsætning af rapporter og dashboards, eksempelvis i Excel eller PowerBI. Derudover er det godt at have kendskab til SAP BI/BW og SAP Analytics Cloud. Desuden forventer vi, at du har:
- Stor erfaring inden for dataanalyse og visualisering, og har interesse for HR-data.
- Vilje til at lære og udvikle dig inden for SAP Analytics Cloud.
- Interesse for proceskortlægning og -visualisering samt procesanalyse og -optimering.
- Viden om kodesprog og erfaring med let kodning.
Personlige egenskaber Du er struktureret og god til at skabe overblik for dig selv og dine kolleger. Du arbejder godt sammen med andre, men du evner også at opstille dine egne mål og prioritere dine opgaver selv. Derudover har vi en forventning om, at du er serviceminded og motiveres af at levere på både almindelige driftsopgaver inden for HR-data samt sætter en ære i at følge opgaverne til dørs.
Vores team I stillingen vil du indgå i teamet Tid og Planlægning med 10 engagerede medarbejdere, som er en del af sektionen HR Data. Vi har høj faglighed og har en uhøjtidelig og uformel omgangstone.
Det er en spændende stilling, hvor du kan bidrage til og lære af vores digitale transformation.
Løn Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Simon Kürstein via 21 77 53 10. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du å linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.