Vi søger en dataanalytiker til Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) med særlig interesse inden for dataanalyse og med dokumenteret forskningsinteresse og -erfaring.
Du kommer til at arbejde som en del af Det Danske Bloddonorstudie – et stort nationalt forskningsprojekt – med base på afdelingen Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital, ved professor Christian Erikstrup.
Tiltrædelse pr. 15. april eller efter nærmere aftale.
Arbejdspladsen tilbyder
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 160 ansatte og varetager produktionen af blodkomponenter, transfusionsmedicinske analyser og rådgivning, transplantationsimmunologiske analyser, udredning og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter. Læs mere om afdelingen her (link).
Det Danske Bloddonorstudie er et stort nationalt forskningsprojekt. Studiet bygger på en af verdens største biobanker med næsten 175.000 deltagere og langt over en million blodprøver, der kombinerer laboratorieforskning, registerdata og indsamlede fænotypedata fra fx spørgeskemaer. I studiet undersøges både forskningsspørgsmål vedr. donorhelbred og bloddonation, men også generelle helbredsrelaterede spørgsmål. Der forskes i bl.a. genetiske og plasma biomarkører for sygdom. Genetisk undersøgelse for over 600.000 enkelt-base polymorfier foreligger på godt 135.000 deltagere.
Vi tilbyder et inspirerende, professionelt og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, innovation og drift. Du bliver en del af et voksende videnskabeligt fællesskab med deltagere fra alle fem regioner samt udenlandske samarbejdspartnere.
Stillingsbeskrivelse
Som dataanalytiker skal du håndtere og analysere store mængder af komplekse data. Du skal vurdere kvaliteten af data samt planlægge og udforme analyseplaner, herunder vurdere hvilke metoder og statistiske analyser, der kan besvare undersøgelsernes formål. I stillingen kommer du til at udføre de avancerede biostatiske analyser, fortolke data og skrive videnskabelige artikler.
Du bliver en del af den daglige drift i Det Danske Bloddonorstudie, hvor du vil få opgaver inden for bl.a. styring af dataflow, planlægge og udføre forskningsprojekter, formidle viden og fund både mundtligt og skriftligt, samt deltage i afdelingens nationale og internationale samarbejder.
Vi har videnskabelige møder på afdelingen og nationale videokonferencer ugentligt samt større seminarer om såvel studiets drift som videnskab.
Vi forventer at du:
Det er en forudsætning for ansættelse, at alle de ovenfornævnte kvalifikationer imødekommes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst i Region Midtjylland med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningen bedes udformet på dansk eller engelsk og skal være modtaget senest den 31. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes kort derefter. Evt. spørgsmål til opslaget kan rettes til leder af forskningsgruppen, ledende professor, overlæge Christian Erikstrup.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir