Kan du spotte trends, tendenser og muligheder, når du ser på store datamængder på tværs af systemer? Og vil du være med til at sikre databaseret kommunikation til både borgere og virksomheder? Så er du måske vores nye dataanalytiker i kontoret Ekstern Skatteyderkommunikation. Om stillingen Vi søger en dataanalytiker til vores Effektmåling og Styringsteam, i kontoret Ekstern Skatteyderkommunikation. Du bliver en vigtig del af et team på fem personer, hvor du er med til at udvikle vores analysearbejde og få en vigtig rolle i at understøtte vores kommunikationsfaglige kollegaer med nye indsigter via data.
Som analytiker i et kommunikationskontor vil du være en tæt rådgiver og sparringspartner for kommunikationskonsulenterne og ansvarlig for at designe og gennemføre analyser og adfærdsforsøg, der understøtter udviklingen af kommunikationsindsatserne eller dokumenterer effekt og læring. Fx målgruppeanalyser med henblik på at definere segmenter med særlige vejledningsbehov eller lodtrækningsforsøg, hvor du analyserer effekten af forskellige varianter af eksempelvis breve eller websider. Du får derved en central rolle både ved udviklingen af nye undersøgelser og analyser, samt den efterfølgende gennemførelse af dem.
Dine arbejdsopgaver - udtræk og kobling af data fra forskellige databaser, fx til målgruppe- eller segmentanalyser
- design af adfærdsforsøg, der skaber ny viden og understøtter udviklingen af kommunikation, der flytter adfærd
- statistiske kvantitative analyser, fx i forbindelse med lodtrækningsforsøg og effektmåling af kommunikationsløsningerne
- udvikling og opdatering af kontorets fremtidige analyseværktøjer
- Rådgive kolleger om muligheder vedr. undersøgelser og dataanalyser.
Med andre ord vil der være gode muligheder for at arbejde med mange forskellige slags data, udarbejde BI-rapporter mm., ligesom du i din rolle kommer til at arbejde med, hvordan data kan understøtte tværgående løsninger, og du får en bred kontaktflade i organisationen. Dine konkrete opgaveområder fastlægger vi i fællesskab.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for matematik, økonomi, sociologi, statskundskab eller lignende. Alternativt kan du have opøvet tilsvarende kvalifikationer gennem relevant erhvervserfaring. Vi forventer, at du med din gode datadisciplin, stærk logisk sans, samt strukturerede og analytiske tilgang sikrer, at opgaverne bliver løst med høj kvalitet.
Vi forestiller os, at du …
- har erfaring med Excel og kendskab til dataprogrammering
- brænder for at videreudvikle din analytiske værktøjskasse og samarbejde på tværs af fagligheder
- kan bidrage til at omsætte dine dataanalyser til konkrete anbefalinger om forbedring, udvikling og prioritering af eksisterende og nye indsatser på kommunikationsområdet
- har sans for videreformidling og visualisering af data og komplekse budskaber
- formår at kommunikere konstruktivt med fagspecialister, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- har erfaring med at bygge nye undersøgelsesdesign op
- kan tænke kreativt, når dine kollegaer spørger dig til råds om, hvordan man kan undersøge eller teste et givent fænomen.
Det er en fordel, hvis du… - Har arbejdet med værktøjer som Power BI, SQL, SAS, R eller lignende
- Har erfaring fra offentlige eller politisk styrede organisationer
- Er interesseret i at afprøve forskellige metodiske løsninger
- Har prøvet kræfter med effektmålinger og eksperimenter
- Har interesse for kommunikation, og hvordan målrettet kommunikation kan påvirke borgeres og virksomheders adfærd.
Vi tilbyder Du bliver en del af kontoret Ekstern Skatteyderkommunikation. Her er vi ca. 40 kolleger, der arbejder for at borgere og virksomheder møder en sammenhængende, ensartet og professionel kommunikation, services og vejledning, der gør det lettere at indberette og betale den rigtige skat til tiden. Vi har et fagligt spændende miljø med adfærdsnørder, sprognørder, designnørder, analysenørder, kampagnenørder, SoMe-nørder, webnørder og generalister.
Vi holder til i Copenhagen Towers på 17. etage, lige ved Ørestad st.
Kontakt og ansættelsesvilkår Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsespapirer og eventuelle relevante bilag via linket 'Søg stillingen’ senest den 3. februar 2025.
Vi forventer at indkalde til og afholde samtaler løbende. Så send din ansøgning allerede i dag.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller 1. april 2025.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig teamkoordinator Christina Bøgh Løkkegaard på telefon 72 37 59 19 eller kontorchef Kamilla Borre på telefon 72 38 13 71.
Vi forventer at benytte en faglig case i rekrutteringsprocessen.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.