1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Bygningsstyrelsen

Databaseadministrator- og udvikler søges til Team Data og Analyse i Bygningsstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2711187
|
Indrykket for 10 dage siden
Er du klar på at søge nye græsgange i dit arbejdsliv? Og trives du i at samarbejde på tværs af en organisation, hvor du omsætter forretningsbehov til tekniske løsninger? Så læs med og se, hvordan du kan blive en del af en organisation, hvor du med dine kompetencer kan skabe værdi!


Hvem er Team Data og Analyse og hvad er vi en del af?
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har en ambition om at levere attraktive og bæredygtige arbejdspladser til statens medarbejdere. Det gør vi gennem Statens Facility Management (SFM), der kort fortalt er en fælles statslig facility management ordning, hvor vi leverer en række serviceydelser til vores kunder. Du kan læse mere om SFM på vores hjemmeside HER.

I Team Data og Analyse spiller vi her en central rolle i arbejdet med indsamling, opdatering og analyse af data til brug for drift af og udvikling af serviceydelserne i SFM. For fortsat at levere på kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet er vi i teamet på udkig efter en databaseadministrator- og udvikler – måske det er dig?

I teamet vil du, foruden vores teamleder Preben, møde et tværfagligt arbejdsfælleskab med syv data- og IT-specialister og én studentermedhjælper. En af dine kollegaer er René, der sidder i en lignende rolle som den du læser om nu.

Spørger du René, hvorfor du skal søge et job hos netop os svarer han således: "Jeg har været ansat i teamet i to år og der er sket rigtigt mange ting på den tid. Det er også gået stærkt til tider, men jeg glæder mig allerede til de næste to år - for der kommer til at ske endnu mere. I Data og Analyse er vi et godt team, der arbejder tæt sammen og har du lyst til at være med til at sætte retningen for de næste to år, så glæder jeg og mine kollegaer os til at byde dig velkommen". René, Chefkonsulent i Team Data og Analyse.

Du vil opleve kollegaer, der er dedikerede og udviklingsorienterede og som har fokus på at sikre kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet i alle vores løsninger – og som værdsætter de erfaringer og kompetencer, du bringer med. Du vil blive en del af et godt arbejdsmiljø med sammenhold og vidensdeling. Derudover er vi en lærende organisation, der har fokus på hele tiden at forbedre og udvikle vores kompetencer, metoder og værktøjer og bringe nye værktøjer og teknologier i spil. I mellem ansvar og ambitioner vil du også opleve et kollegialt fælleskab, hvor der er plads til det uformelle og vigtigst af alt – til dig.


Dine opgaver – hvad kan vi tilbyde dig?
Som vores nye databaseadministrator- og udvikler får du i første omgang ansvar for at designe, implementere og vedligeholde vores datamæssige infrastruktur og på sigt vil du også få mulighed for at medvirke til udbygningen af vores fælles datawarehouse.

Din hverdag bliver en god blanding af at udvikle nye databaseløsninger, optimere eksisterende systemer og integrere data på tværs af vores forretning.

Du vil arbejde tæt sammen med vores frontend-udvikler, dataspecialister, IT-projektledere og andre interessenter for at omsætte forretningsmæssige behov til effektive databaseløsninger.

Nogle af dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Designe og implementere databaser og datamodeller, der understøtter vores forretningsbehov
  • Deltage i test- og implementeringsprocesser for at sikre datakvalitet og -integritet
  • Udvikling og debugging af applikationer samt deployering
  • Opsætning og vedligeholdelse af database, herunder patching og opgraderinger
  • Planlægning og udførelse af migrationer af data og databaser
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation for databaseprocesser og procedurer
  • Yde teknisk support til kollegaer, herunder fejlfinding og problemhåndtering.
  • Implementering af automatiseringsprocesser og udvikling af scripts for at optimere driftseffektiviteten
Dine kompetencer og kvalifikationer – hvad kan du tilbyde os?
Vi søger en erfaren databaseadministrator og - udvikler med en relevant uddannelse og erfaring, hvor det afgørende ikke er din baggrund, men at du har dokumenteret erfaring med at designe, implementere og vedligeholde databaseløsninger - gerne i et forretningsmæssigt miljø.

Vi ser også gerne vores nye kollega have lysten og evnerne til at være en faglig frontfigur.

Derudover har du kendskab til og erfaring med:

  • Udvikling af effektive SQL-forespørgsler, stored procedures og Functions i SQL SERVER
  • Dataintegrationsværktøjer som SSMS, SSIS eller lignende
  • Automatisering af databaseadministration med PowerShell-scripts og C#
  • Grundlæggende forståelse for cloud-baserede dataarkitekturer og –services
  • Udvikling af kode og scripts i Visual Studio
  • Oprettelse og vedligeholdelse af integration mellem frontend og backend
Det er ikke et krav, men vil være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Arbejde i Linux-miljøer og containerteknologier som Docker
  • Udvikling af datawarehouse og BI-løsninger
  • Arbejde i agile processer
  • Versionsstyring og samarbejde med GitHub
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant overenskomst. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43 i København.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. Du kan læse mere om og se det i praksis HER.

Interesseret?
Vi ved at det tager tid og kræver energi at sende en ansøgning, så hvis du har spørgsmål til stillingen eller Bygningsstyrelsen som arbejdsplads, så er du mere end velkommen til at kontakte Teamleder Preben Ringgaard på tlf.: +45 4170 1401 eller Chefkonsulent René Thor Pedersen på tlf.: +45 4170 1230.

Passer profilen på dig? Så hører vi meget gerne fra dig. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 30. september kl. 12:00. Du søger stillingen via linket på denne side og modtager en kvittering når vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler i uge 40 og 41. Vi håber at kunne byde dig velkommen i teamet pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Kan du se dig selv i teamet, men med en anden opgaveportefølje? Så læs endelig med HER, da vi også søger en dataspecialist til Team Data og Analyse.


Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi gør, kan du gøre det HER, og du kan ligeledes læse flere af vores medarbejderes karrierehistorier HER.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefkonsulent
København
Chefkonsulent
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Social- og Boligstyrelsen

    Systemansvarlig til it-systemet BOSSINF

    Fuldtid

    Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Kampmannsgade 2, 1604 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job