1. Alle Job
  2. IT
  3. Norddjurs

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum S/I

Databasemedarbejder til tjenestefolksprojekt

Fuldtid

Tidsbegrænset

Randersvej 2, 8963 Auning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840350
|
Indrykket for 5 dage siden

Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum søger profil med erfaring inden for digital historie til toårig projektansættelse.

Brænder du for at udvikle resultater og metoder inden for digital historie og databasemateriale i historieforskningen? Har du de nødvendige kompetencer inden for feltet? Og kunne du tænke dig at deltage i et omfattende stykke pionerarbejde med at afdække tjenestefolkenes historie på de danske herregårde? Så er det dig, vi mangler i vores team ved Dansk Center for Herregårdsforskning.

 

Job og opgaver

Formålet med stillingen som databasemedarbejder er først og fremmest at varetage udførelsen af et større databaseprojektet og dernæst at indgå i forskningscenterets løbende opgaver med særligt fokus på hjemmesidevaretagelse. Ansættelsen er berammet til 24 måneder. Omtrent 75% af arbejdstiden er dedikeret til udførelsen af databaseprojekt og formidlingsopgaver forbundet hermed, mens 25% er dedikeret til løbende opgaver hos forskningscenteret i samarbejde med det øvrige team.

 

Projektet har det primære formål at opbygge en database over tjenestefolk ved danske herregårde fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet og i forlængelse heraf tilgængeliggøre og formidle indholdet til den brede, historieinteresserede offentlighed. Databasens indhold, der primært skal basere sig på transskriberet folketællingsmateriale fra de ca. 700 danske herregårde, skal således levere materiale til belysning af de mange tjenestefolk, der ellers er underrepræsenteret kildemæssigt. Centralt for databasen er, at den skal kunne skabe demografiske indsigter vedrørende herregårdenes tjenestefolk som befolkningsgruppe og spore tendenser på tværs af geografi og tid. Dertil skal designet kunne understøtte formidling af resultater på en ekstern flade. Projektet indgår samtidig i en kollektiv forskningsindsats ved Dansk Center for Herregårdsforskning med fokus på de danske herregårdes tjenestefolk og ansatte gennem tiden. Her assisterer databaseprojektet de øvrige delprojekter, som bl.a. består af et ph.d.-projekt og et postdocprojekt, med leverancer og analyser af datamateriale.

Som databasemedarbejder vil dine arbejdsopgaver altså bl.a. omfatte:

  • Udvikling og opbygning af et egentligt databasedesign og teknisk grundlag
  • Integration og bearbejdning af datasæt (folketællinger mm.)
  • Vurdering af kildematerialets analysepotentiale
  • Datatræk og -analyser 
  • Deltagelse i vedligeholdelse og udvikling af platformen danskeherregaarde.dk m.fl.

 

Om os

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Centeret har til formål at fremme og koordinere forskning, dokumentation og formidling af herregårdenes kulturhistorie og holder til på Gammel Estrup. Gammel Estrup herregård danner ramme om landets nationale herregårdsmuseum, der hvert år besøges af knap 100.000 gæster.

 

Du vil blive en del af forskningscenterets tværfaglige team på 3-4 personer med daglig udveksling med museets større personalegruppe. Du kommer til at referere til centerlederen og museumsdirektøren i dit daglige arbejde.

 

Profil

Stillingen kan besættes af en person på cand.mag.-niveau med kompetencer inden for digital historie og med konkret forståelse af databaseopbygning og -anvendelse. Vi forestiller os, at du evt. har erfaring med folketællinger og lignende kildegrupper. Du kan arbejde selvstændigt med at planlægge og udføre en stor opgave, men samtidig være en del af teamet og byde ind på opgaverne.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, at du vil være vores nye kollega. På Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup kan vi tilbyde en fantastisk arbejdsplads i smukke rammer og et stærkt fællesskab, hvor alle hjælper til, når det gælder.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er forankret ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup Danmark Herregårdsmuseum, Auning. Stillingen ønskes besat d. 1. maj 2025.

 

Ansættelsen er tidsbegrænset til 24 måneder, 37 timer/uge. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

 

Ansøgning

Ansøgning med angivelse af CV og eventuelle referencer sendes til [email protected] og skal være forskningscenteret i hænde senest 10. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af marts.

 

For yderligere spørgsmål om stillingen kontakt centerleder Signe Boeskov på 40 32 43 54.

 

For nærmere information om forskningscenteret se www.herregaardsforksning.dk og om museet se www.gammelestrup.dk

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Midtjylland
Projektleder
Norddjurs
IT
Midtjylland
IT
Norddjurs

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Energy Cluster Denmark

    Energy Cluster Denmark søger Projektleder med fokus på internationale innovationsprojekter

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Fuglevangsvej 41, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Gjellerupvej 91a, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Lillelundvej 21, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    8230 Åbyhøj, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job