1. Alle Job
  2. IT
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Datakonsulent til AU ph.d. og fondsbetjening

Fuldtid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2783957
|
Indrykket for 13 dage siden
AU ph.d. og fondsbetjening leder efter en ny kollega, som kan være med til at styrke ph.d.-data på Aarhus Universitet og som er nysgerrig på at løse varierede IT-opgaver med relation til ph.d.-området. Alt vil ske i tæt samarbejde med kolleger i afdelingen og på tværs af AU’s ph.d.-skoler.

Om os

AU ph.d. og fondsbetjening er et team på i alt 7 personer som løfter tværgående initiativer og opgaver på tværs alle fakulteter på AU vedrørende ph.d.-studerende. Den samlede opgaveportefølje i teamet spænder vidt, men omdrejningspunktet er ph.d.-uddannelse: Vi driver strategiske projekter på tværs af universitetet og producerer, analyserer og formidler ledelsesinformation. Vi faciliterer interne beslutningsprocesser, sekretariatsbetjener mødefora, og varetager forvaltningen af IT-systemer og data på ph.d.-området. Derudover betjener vi råd og fonde, herunder sekretariatsbetjening, samt yder rådgivning og ledelsesbetjening.

Selvom vi arbejder med vid bredde i vores opgaver, har vi et stærkt sammenhold og samarbejdskultur.

Vi er en del af Ph.d.-administrationen, som består af i alt 37 medarbejdere, herunder én funktionschef og to afdelingsledere.

Du vil under ansættelsen referere til funktionschef, Simon Dinitzen.

Dine arbejdsopgaver

Stillingen rummer primært opgaver inden for ph.d.-data, herunder begrebs- og datamodellering, men du vil også skulle sætte dig ind i ph.d.-områdets IT-systemer og løse opgaver med relation til driften af disse.

Som datakonsulent vil du herudover skulle bidrage til udviklingen af ph.d.-området gennem et tæt samarbejde med fakulteternes ph.d.-administrationer, ph.d.-skolelederne og de øvrige fælles administrative områder på AU, herunder BI-enheden. Det er en central opgave at fungere som bindeled mellem forskellige aktører på universitetet og sikre afklaringer samt deling af relevant information.

Af opgaver kan nævnes:
  • Håndtere data fra et komplekst kildesystem og skabe klarhed omkring data, begreber og processer.
  • Sikre processer for kvalitetssikring af data og dialog med superbrugere, herunder sikre korrekt indberetning til Danmarks Statistik
  • Håndtere support og drift vedr. ph.d. områdets styrings- og planlægningssystem (ResearchPlanner)
  • Sikre stærke data- og rapporteringsløsninger i tæt samarbejde med BI-enheden. Vi anvender pt. Microsoft Power BI.
  • Etablere et tæt og inddragende samarbejde med interne og eksterne aktører.
  • Understøtte migrering af ph.d.-data til Aarhus Universitets nye BI-platform.


Dine kompetencer

Vi leder efter en kollega, der:
  • Har en relevant akademisk uddannelse.
  • Har interesse for og erfaring med at arbejde med data og IT-systemer. Gerne med forståelse for kodning og bagvedliggende IT-strukturer.
  • Går til opgaverne åbent, nysgerrigt og med en veludviklet proces- og dataforståelse.
  • Er analytisk stærk med erfaring i datamodellering og BI og dygtig til at omsætte komplekse data til klare indsigter
  • Tager et selvstændigt ansvar og udviser engagement i skabelsen af resultater i samarbejde med dine kollegaer og relevante interessenter.
  • Kan navigere i en rolle med en bred kontaktflade. Internt vil du skulle arbejde tværgående på tværs af fakulteter, institutter og ph.d.-skoler. Eksternt er det afgørende, at du kan etablere et tæt samarbejde med eks. Danmarks Statistik og Danske Universiteter.
  • Kan arbejde proaktivt og lande gode og konstruktive løsninger på baggrund af bred inddragelse i organisationen.


Vi tilbyder

  • Et godt teamsamarbejde og stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et uformelt arbejdsmiljø og fokus på et godt kollegaskab
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Du bliver en del af et professionelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer, som besidder både bred og dyb viden på ph.d.-området, og hvor du får en nøgleposition i at bygge bro mellem data, processer og forretning og herved drive udviklingen af fremtidens datadrevne løsning på området.


Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef, Simon Dinitzen, tlf.: +45 51494617. Send gerne SMS forud og aftal tidspunkt.

Arbejdsstedet er Ph.d.-administrationen, Administrationscenter Health, Ny Munkegade 120, 8200 Aarhus N, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.

Der er tale om en tidsubegrænset stilling med forventet opstart pr. 1 marts 2025.



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant gældende overenskomst. 


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Datakonsulent
Aarhus
Datakonsulent
Midtjylland
IT
Aarhus
IT
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    3F

    3F Aarhus søger socialrådgiver - barselsvikariat

    Fuldtid

    Rymarken 4, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Sletvej 2a, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Voldbjergvej 16b, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bredskifte Alle 11, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job