TRACE er et forskningscenter beliggende på Rigshospitalet i Glostrup, som stiller forskningsfaciliteter og øvrig forskningsstøtte til rådighed for kliniske forskere på Rigshospitalet, som vil udføre translationel forskning.
TRACE ønsker nu at udvide indsatsen yderligere indenfor epidemiologi og registerforskning, så forskerne kan blive vejledt i og få støtte til alle områder indenfor datamanagement, dataanalyse og registerforskning. Flere af forskningsgrupperne i TRACE har allerede igangværende epidemiologiske/registerbaserede projekter, ligesom der er flere samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Vi ønsker nu at etablere en kernefacilitet, så også mindre erfarne forskere kan få hjælp til igangsættelse af registerforskning.
Vi forventer, at du som minimum:
- Har praktisk erfaring med udtræk og håndtering af registerdata og sundhedsdata
- Har erfaring i at arbejde med epidemiologisk forskning på basis af data fra sundhedsregistre
- Har erfaring med statistisk software såsom STATA
- Har solid erfaring med design af og udførelse af statistiske analyseplaner
Stillingen: Opgaverne som datamanager vil, i tæt samarbejde med TRACE’s andre medarbejdere og de eksterne forskere, bl.a. være:
- Assistere forskerne i deres registerforskningsprojekter, inkl. design, ansøgning m.v.
- Vejlede forskere i brugen af de danske registre
- Vejlede i forhold til statistiske analyser
- Vejlede forskerne i forhold til diverse ansøgninger om tilladelser til brug af data og til registrering af projekterne i relevante fortegnelser
- Bidrage med datamanagement og analyse af registerdata for konkrete projekter direkte forankret i TRACE
- Opbygge forskningsdatabaser på basis af kliniske kohorter
Forventning til dine kompetencer: For at kunne varetage stillingen som datamanager i TRACE forventer vi, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og at du trives med mange forskellige opgaver i et til tider hektisk miljø, samt at du kan lide både at arbejde selvstændigt og i teams. Du skal have en stærk teknisk baggrund og de nødvendige kvalifikationer til effektivt at håndtere og analysere forskningsdata. Erfaring med at arbejde med sundhedsdata er en fordel.
- Relevant uddannelse inden for datavidenskab, statistik, computer science, data engineering, eller alternativt en sundhedsvidenskabelig uddannelse med forkærlighed for datascience og -management
- Videnskabelig baggrund, gerne med selvstændig forskning på PhD niveau
- Erfaring med sundhedsdata
- Erfaring med dataopgaver, herunder analyse, håndtering og integration af forskelligartede datatyper
- Praktisk erfaring med udtræk og håndtering af registerdata og sundhedsdata, sidstnævnte fra laboratorieinformationssystemer (f.eks. Labka II) og sundhedsjournalsystemer (SP eller lignende)
- Erfaring i at arbejde med epidemiologisk forskning på basis af data fra sundhedsregistre
- Erfaring med statistisk software såsom STATA, R, SPSS, SAS eller lignende
- Fortrolighed med relationelle databaser og SQL
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Er serviceminded, udadvendt og en god formidler
Vi kan tilbyde: - Et kompetent, dygtigt og engageret personale
- Et godt tværfagligt samarbejde med TRACEs øvrige medarbejdere og eksterne forskere
- Et forskningscenter i en spændende udvikling, der har fokus på verdensførende forskning indenfor de i centeret forankrede områder
- En dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig- og personlig udvikling
- En afdeling med et godt arbejdsmiljø og masser af humor
Du bliver en del af et dynamisk hold af engagerede kollegaer med forskellig baggrund. Vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima med en flad struktur, hvor du får stor indflydelse på, hvordan du strukturerer din arbejdsdag og løser dine opgaver.
Om TRACE: TRACE er et forskningscenter, som er placeret på Rigshospitalet, Glostrup, og som tilbyder fælles forskningsfaciliteter for laboratorie og dyreeksperimentel forskning. Vi er et forskningscenter med mere end ti forskellige forskergrupper, hvor de fleste af disse, foruden at være repræsenteret i TRACE, er forankrede i Rigshospitalets kliniske afdelinger. Forskningsområderne omfatter bl.a. genetik indenfor neurologiske sygdomme, biomarkører indenfor forskellige sygdomme, obstetriske komplikationer, migræne, sensorisk biologi, dissemineret sklerose, intrakraniel idiopatisk hypertenstion, neurorehabilitering m.fl.
I alt er der knyttet 50 personer til TRACE. TRACE understøtter Rigshospitalets overordnede vision om at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst indgået mellem Region Hovedstaden og den pågældendes organisation.
Du er velkommen til at kontakte centerleder, professor Niklas Rye Jørgensen (tlf. 3863 2456) eller laboratorieleder, assoc. professor Kristian Agmund Haanes på tlf. 2846 5553, hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Ansøgning: Send os en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du kan bidrage til TRACE som datamanager/biostatistiker sammen med CV og bevis for relevant uddannelse på linket herunder senest 15. januar 2025. Ansøgningerne bedømmes løbende, samtaler forventes afholdt primo februar 2025.