1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Slagelse
UDLØBET

Region Sjælland

Dataspecialist til Afdeling for Patientforløb, Digitalisering og Visitation, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Fuldtid

Permanent

Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2657250
|
Indrykket for 108 dage siden

Er du dataspecialisten, der kan omsætte data til strategisk indsigt og støtte vores ledelse i at træffe databaseret beslutninger? Vil du være med til at forme fremtidens psykiatri gennem dataanalyse og automatisering? Så har vi stillingen til dig!

Afdeling for Patientforløb, Digitalisering og Visitation i Psykiatrien udvider, og vi søger derfor en erfaren dataspecialist. Vi understøtter Psykiatriens satsning på at arbejde som ét sygehus med fælles kvalitetsstandarder, der systematisk søger at arbejde datadrevet, arbejde med sammenhængende patientforløb og implementere innovativ digital understøttelse. Opgaverne løses i samarbejde med de kliniske afdelinger, de øvrige kliniske stabsfunktioner og Psykiatriledelsens stab. Afdelingen har tæt kontakt til Koncern Digitalisering og samarbejde med dem om sufficiente data og betjening af psykiatrien.

Om stillingen

Du vil sammen med vores datateam blive ansvarlig for videreudvikling og drift af datapakkeløsninger, udføre simple og komplekse analyser og understøtte Psykiatriens forbedringsarbejde.

Dine primære opgaver bliver:

  • Dataunderstøtte Psykiatriens ledelse med velbeskrevne og sammenhængende patientforløb herunder at arbejde med kapacitetsudnyttelse og forbedringsindsatser, til formål at sikre bedre behandling for patienten og overholdelse af fastsatte målindikatorer, både nationale og lokale.
  • Arbejde med BI løsninger i vores lokale PLIS løsning og Sundhedsplatformens BI værktøjer – hertil udvikle PowerBI rapporter og dataløsninger til afdelingerne, i samarbejde med de lokale ledelser.
  • Automatisere administrative arbejdsgange og processer så vi kan blive endnu bedre til at analysere og fortolke på data.
  • Aktiv sparringspartner ift. at vejlede, understøtte og kompetenceudvikle dataansvarlige i afdelingerne gennem etablerede netværk.
  • Tilvejebringe og analysere data til Ledelsesforums målstyringsindsats og tilsvarende indsatser i de kliniske afdelinger
  • Frembringe og analysere data ifm. besvarelse af henvendelser fra centrale myndigheder og samarbejdspartnere
  • Tilvejebringe og analysere data ift. opstart, udvikling, drift og opfølgning på diverse tiltag og aktiviteter i Psykiatrien Implementeringsstøtte til kliniske funktioner ifm. udrulning af nye indsatser

Du bliver en del af vores Digitaliseringsteam, hvor vi er 9 kompetente og engagerede medarbejdere, som arbejder med BI, automatisering, dataanalyse, registrering, support af Sundhedsplatformen og implementering af digitale løsninger. Vi er en del af en klinisk stabsenhed under Psykiatriledelsen: Afdeling for Patientforløb, Digitalisering og Visitation. Afdelingen omfatter også Psykiatrisk Visitationsklinik, der er ansvarlig for visitation af patienter henvist til sygehuset samt yder rådgivning og støtte til almen lægepraksis i form af Shared Care funktion.

Vi understøtter de kliniske afdelinger i de digitale og datadrevne opgaver, som er forbundet med de samlede patientforløb herunder sikring af kvaliteten af data (ind- og uddata), anvendelsen af Sundhedsplatformen og digital innovation.

Din profil: Vi søger en ny kollega med en relevant, akademisk uddannelse (cand. polit, cand. scient.pol., cand.scient (data science) datalog, civilingeniør el.lign).

Erfaringer: Relevant erfaring med dataarbejde i psykiatri eller sundhedsvæsenet generelt

IT-bruger på ekspertniveau og erfaring med statistisk analyse af data og kendskab til et eller flere datatekniske kodesprog (fx SQL, R, Python, SAS, PowerBI). Interesse for at arbejde med data fra Sundhedsplatformen eller andre sundhedsdata, fx LPR (landspatientregisteret). Vi forventer, at du kan effektuere opgaver rettidigt og på et højt fagligt niveau. Du får selvstændigt ansvar for dine udviklingsopgaver, men det er et succeskriterie, at du løbende samarbejder med dine kolleger i teamet, for at sikre høj kvalitet i det endelige produkt. Vi lægger stor vægt på transparens og ensartede metoder i vores datatræk, og det forudsætter, at vi løbende koordinerer og videndeler, både i teamet og i netværk i Psykiatrien.

Vi tilbyder: Vi er fysisk placeret i Slagelse, tæt på Psykiatriledelsen, og du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi lægger stor vægt på kollegial sparring, og har fokus, både på den enkeltes, og på teamets og afdelingens udvikling. Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, under hensyntagen til den samlede opgaveløsning.

Yderligere information:
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Du er velkommen til at kontakte
Teamleder, Chefkonsulent Karen Karlebjerg Broholm
Tlf. 93 56 69 46
[email protected]

Eller

Cheflæge Birgitte B. Moltke
Tlf. 24 81 31 44
[email protected]

Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 19. August kl. 12.00
Ansættelsessamtale afholdes: 27. August
Ansættelsestidspunkt d. 1. oktober 2024

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Slagelse
Konsulent
Sjælland
Kontor og administration
Slagelse
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse

    Systematisk og analytisk stærk konsulent til Center for Pædagogik

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 2F, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 2F, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job