Vil du lede opsøgende indsatser, der gør en forskel for byens mest udsatte? Vil du stå i spidsen for et nyetableret tilbud med stor betydning for Københavns mest udsatte borgere?
Som den nye tilbudsleder for Opsøgende Indsatser får du mulighed for at sætte strategisk retning og skabe resultater, der kan mærkes i hele byen.
Om Opsøgende Indsatser (§99)
Opsøgende Indsatser arbejder målrettet med at yde støtte til nogle af de mest udsatte borgere i samfundet. Det drejer sig om mennesker, der befinder sig i akut hjemløshed, er i behandling for et skadeligt forbrug af euforiserende stoffer eller alkohol, eller som har en psykiatrisk lidelse, der gør det vanskeligt for dem at navigere i hverdagen.
Indsatsen består af 75 dedikerede medarbejdere, herunder socialpædagoger, socialrådgivere og andre fagprofessionelle, der gennem opsøgende og vedvarende kontakt arbejder for at skabe relationer til borgerne.
Støttekontaktpersonerne (SPK) møder borgerne i deres egne miljøer – på gaden, i herberger, på væresteder eller andre steder, hvor de opholder sig. SKP'erne tilbyder vedholdende støtte, skaber tryghed og bygger bro til relevante sociale og sundhedsmæssige tilbud, som borgerne ofte har svært ved at opsøge på egen hånd. Deres indsats handler ikke kun om at henvise borgerne til hjælp, men om aktivt at guide, motivere og følge dem i processen, så de oplever reel støtte og mulighed for forandring.
Fysisk har SKP'erne base på Amager og Vesterbro, men da indsatsen dækker hele byen, befinder de fleste medarbejdere sig dagligt ude i byrummet, hvor de aktivt opsøger og støtter de borgere, der har allermest brug for det.
Ansvarsområder og din profil
I tæt samarbejde med tre afdelingsledere skal du sikre den daglige drift, strategisk udvikling og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du kan skabe en fælles kultur, sætte tydelige rammer og samtidig sikre inddragende processer, der motiverer afdelingslederne og medarbejderne.
Du vil få både et udførende ansvar og en central rolle i at bidrage til økonomistyringen samt den daglige drift og faglige ledelse af de opsøgende indsatser. Det betyder, at du ikke blot vil have ansvar for at sikre en stabil og effektiv økonomisk ramme, men også for at understøtte og udvikle de opsøgende indsatser, så de fungerer optimalt og skaber størst mulig værdi for borgerne.
Dit arbejde vil indebære både strategisk planlægning og praktisk implementering, hvor du skal sikre en velfungerende drift samtidig med, at du bidrager til den faglige udvikling og kvalitetssikring af indsatserne.
Vi søger en dedikeret og engageret tilbudsleder, der har solid erfaring med ledelse gennem ledere. Du evner at motivere og udvikle en større organisation ved at skabe tillidsfuld sparring, sætte tydelige rammer og sætte en strategisk retning, som sikrer både faglig kvalitet og organisatorisk udvikling.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SKP-arbejdet og med at arbejde med udsatte borgere, da det vil give dig en stærk forståelse for både målgruppen og de komplekse problemstillinger, der følger med. Ligeledes vil erfaring fra en kommunal kontekst samt politisk tæft være en styrke i stillingen, da rollen kræver, at du kan navigere i et politisk landskab med mange interessenter.
Hvem er vi?
En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling, og hvor vi værner om balancen mellem arbejdsliv og fritid. Du vil indgå i en erfaren tilbudsledergruppe med fem tilbudsledere og en områdechef, der på tværs af området Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser sparrer og udvikler tilbuddene sammen.
Den 1. januar 2025 trådte den nye organisering i SOF – Ét SOF – i kraft, hvor Center for Aktiviteter, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (CABS) blev etableret som et udførercenter, og herunder er de opsøgende indsatser organiseret under det nyetablerede område Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser (HOKI).
Som tilbudsleder får du mulighed for at præge den nye organisation og være med til at skabe fælles retning og sammenhængskraft. HOKI vil være en arbejdsplads, hvor engagement og motivation driver indsatsen, og hvor du som tilbudsleder kan gøre en konkret forskel for både borgere og medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Forventet tiltrædelse: 1. maj 2025 eller snarest muligt.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.
I ansættelsesprocessen vil der indgå tests, og der vil være en case ved anden samtale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte SKP Annika Hayn på 26 14 48 06, Henrik Elgaard Petersen på 24 82 87 11, SKP Jakob Kold på 27 10 04 64, afdelingsleder Jeanne Schøtt Hansen på 20 67 49 19 eller områdechef Pedro Michael på 51 60 12 56. Du behøver ikke have specifikke spørgsmål, men det kan være en god mulighed for at hilse på os inden samtalerne.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil bidrage til udviklingen af Opsøgende Indsat i Københavns Kommune.
Søg via linket senest fredag den 14. marts 2025
Vi holder første samtale torsdag den 20. marts og anden samtale onsdag den 27. marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir